Maskeret røver truer med foldekniv i nordjysk supermarked

Ved lukketid søndag aften blev personalet i DagliBrugsen i Tylstrup truet til at udlevere penge.

Danmark

En maskeret mand truede sig søndag aften til penge fra kassen i DagliBrugsen i Tylstrup nord for Aalborg.

Det oplyser vagtchef Bruno Brix, Nordjyllands Politi.

Røveriet skete, da supermarkedet var ved at lukke søndag aften klokken 20.

Røveren havde et sort tørklæde trukket op for munden, da han trængte ind i butikken og truede personalet med en foldekniv.

»Han fik udleveret et pengebeløb, hvorefter han løb ud af butikken og forsvandt«, siger Bruno Brix.

Politiet har gennemsøgt området omkring supermarkedet med hunde uden at finde røveren.

Han beskrives som 180 centimeter høj. Han havde under røveriet et mørkegråt joggingsæt på med hætten trukket op.

Nordjyllands Politi hører gerne fra vidner, der har set noget i området omkring supermarkedet søndag aften, siger vagtchefen.

ritzau

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

    Kongressen i Washington dagen før Donald Trumps indsættelse som præsident
    Jakob Nielsen og­ Kristian Madsen­ skriver fra Washington, D.C.­


    Der er en anspændt stemning i Washington mindre end et døgn før indsættelsen.

    Trumps tilhængere indtog torsdag byen og flokkedes om Kongressen, hvor de fleste skulle hente deres billetter til indsættelsen. Flere købte merchandise og tog selfies foran den bygning, hvor den næste præsident sættes ind.

    Om aftenen deltog mange tusinde i den traditionelle koncert ved Lincoln Memorial efterfulgt af fyrværkeri. Imens brændte Trump-modstandere et andet sted en Make America Great Again-kasket af.

    USA er dybt splittet over landets nye præsident.

    Der ventes demonstrationer under fredagens indsættelse, som også ser ud til at blive ramt af regn. Ceremonien begynder klokken 17.30 dansk tid og bliver streamet live her på Politiken.dk

Annonce