Identitetstyveri. Luis Madsen er en af de danskere, der har oplevet at få sine personlige oplysninger stjålet. Herefter lå de til salg på den illegale hjemmeside AlphaBay.
Foto: Finn Frandsen

Identitetstyveri. Luis Madsen er en af de danskere, der har oplevet at få sine personlige oplysninger stjålet. Herefter lå de til salg på den illegale hjemmeside AlphaBay.

Køb en dansk identitet for 98 kroner

På det sorte internetmarked er det let at købe danske personoplysninger. Forbryderne har et stort forspring, siger politiet og direktøren for Europol.

Danmark

For blot 98 kroner og nogle klik på internettet har Politiken købt Lisbeths personoplysninger på det sorte marked. Hendes fulde navn, fødselsdato, adresse, telefonnummer, kodeord til en række hjemmesider, dankortoplysninger og sågar ip-adressen på hendes computer. Med de oplysninger ville vi uden problemer kunne købe varer for tusindvis af kroner for hendes penge, inden hun kunne nå at spærre sit dankort.

Lisbeth, som ikke ønsker sit fulde navn i avisen, er langtfra den eneste dansker, der intetanende har sine personoplysninger liggende til salg på internettet. På den illegale markedsplads AlphaBay, der ligger på det såkaldte darknet - det mørke internet - er der hele tiden tusindvis af personoplysninger til salg, og flere sælgere reklamerer specifikt med danske identiteter. På ganske få minutter lykkedes det Politiken ud over Lisbeths oplysninger at købe informationer om en anden dansker, Luis Madsen.

Ikke forbrugernes skyld

Hverken Lisbeth eller Luis har nogen idé om, hvordan deres personlige oplysninger er havnet i hænderne på kriminelle. Oftest er det ikke borgernes egen skyld, siger eksperter og myndigheder, for de fleste oplysninger er stjålet fra netbutikker af hackere. Og på grund af det enorme udbud ligger prisen oftest på under 100 kroner for et sæt identitetsoplysninger. Bliver man offer for identitetstyveri eller dankortsvindel, dækker banken som udgangspunkt det tabte beløb.

Når nogen står med hånden i kagedåsen ude i den fysiske verden, er de jo nemme at snuppe, men på nettet kan man nemmere gemme sig og slette sine digitale spor

Alene i 2014 vurderes over 34.000 danskere at have været udsat for misbrug af id-oplysninger, mens knap 75.000 danskere har været udsat for misbrug af betalingskortoplysninger på internettet. Det viser en kortlægning af internetkriminalitet udarbejdet i 2015 af Det Kriminalpræventive Råd og Københavns Universitet. Men hvor mange af dem der handles på sorte markeder som AlphaBay, kender myndighederne ikke omfanget af.

Chefen for Rigspolitiets Nationalt Cyber Crime Center (NC3), Kim Aarenstrup, erkender, at cyberkriminalitet er en udfordring for politiet.

»Når nogen står med hånden i kagedåsen ude i den fysiske verden, er de jo nemme at snuppe, men på nettet kan man nemmere gemme sig og slette sine digitale spor. Det kan naturligvis besværliggøre efterforskningen«, siger han.

Frit spil på det mørke internet

En stor del af politiets problemer med at fange it-kriminelle skyldes ikke mindst, at de på det mørke internet ofte kan bevæge sig frit helt ude af politiets søgelys. Det mørke internet kan nemlig kun tilgås med internetbrowseren Tor, der anonymiserer brugerne, og alle betalinger på illegale markedspladser som AlphaBay foregår med den virtuelle valuta bitcoins, der er svær at spore.

Siden 2011 er det globalt set kun lykkedes myndighederne at arrestere 312 personer med forbindelse til internettets sorte markeder, hvoraf blot 14 har været ejere eller ansatte på markedspladserne. Det har ikke været muligt at finde et eneste eksempel på arrestationer med forbindelse til AlphaBay.

Hvad politiet foretager sig i forhold til de konkrete danske sager, vil Kim Aarenstrup ikke kommentere på, da det vil hjælpe de forkerte. Men den illegale handel på det mørke internet vil blive en større prioritet for NC3 i 2016, forsikrer han.

NC3 samarbejder med Europol om de fleste sager på det mørke internet, der i sagens natur foregår på tværs af landegrænser. Her er opfattelsen også, at forbryderne har et stort forspring.

SE OGSÅ:

»Den kriminelle kan operere på det mørke internet på måder, som gør det ekstremt svært, og i nogle tilfælde umuligt, for politiet at finde ud af, hvem han eller hun er«, siger Europols direktør, Robert Wainwright, til Politiken.

»Det er enormt udfordrende, og vores succesrate er ikke høj. Vi har nogle værktøjer og arbejdsteknikker, men det er stadig ekstremt svært«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce