Foto: KOFOD LASSE

Danmark

DSB har registreret passagerer i strid med loven

Statsbanerne har ikke efterlevet sit eget juridiske notat, som blåstempler registreringen af tusindvis af rejsende til Sverige.

Danmark

Tusindvis af togrejsende mod Sverige er blevet registreret af DSB, uden at de er blevet informeret om registreringens formål og varighed, som persondataloven ellers kræver.

DSB har siden mandag taget fotos af samtlige passagerers pas, kørekort eller anden billedlegitimation, som DSB gemmer i en database i en måned for at kunne dokumentere id-kontrollen over for de svenske myndigheder. DSB har siden begyndelsen af sidste uge forsikret, at registreringen »sker i henhold til persondataloven«.

Ingen informationer Men et juridisk notat, som DSB har fået advokatfirmaet Bech-Bruun til at udarbejde, viser det modsatte. Notatet, som Politiken har fået aktindsigt i, understreger, at DSB for at leve op til loven skal informere de registrerede om, hvorfor de registreres og hvor længe.

»Persondatalovens informationsforpligtelser (...) agter DSB at opfylde ved at stille informationsskrivelser til rådighed i standere på perronerne«, lyder det i notatet af 31. december.

Men i går formiddags, tre dage efter den første registrering, var der stadigvæk ingen informationer til de rejsende om formålet og vilkårene for registreringen. I lufthavnens perronområde oplyste DSB's skilte kun, at ' Rejser med tog til Sverige kræver billed-id', og ' Vær klar til at vise billed-id'. Og sådan har det været fra i mandags, siger Hans Henrik Heming, der pendler til Malmø fire gange om ugen.

»De skriver jo slet ikke noget om, at de gemmer mine personoplysninger. Der er intet forgjort i at skulle vise billed-id - det har vi skullet siden november på den svenske side. Men kæden springer af, fordi de gemmer mine data og ingen steder oplyser om registreringen, hvad de gør med informationerne, og hvem de deler dem med. Og det er da et mindstekrav - vi bor jo i Danmark, ikke i en bananrepublik«, siger Hans Henrik Heming.

Ifølge DSB har der været nogle informationer at finde for passagererne.

»Mig bekendt har der været informationsskrivelser ved sluserne fra starten. Men det er i dag (onsdag, red.) blevet indskærpet, at skrivelserne skal gøres mere synlige for kunderne. Der vil også komme egentlige tidsskriftsholdere med informationer om registreringen snarest. Hvis der er behov for mere, ser vi selvfølgelig på det«, siger Mette Rosholm, DSB's direktør for personale og jura.

Annonce

Hans Henrik Heming kan ikke genkende DSB's påstand om informationsskrivelser.

Både mandag og i går stillede han spørgsmål om registreringen til personalet fra vagtfirmaet Securitas, som DSB har udliciteret kontrolopgaven til. De kunne ikke svare og henviste ikke til nogen informationsskrivelser.

»Det her private firma kan ikke svare på noget og ved ikke, hvad der sker med mine data. Når jeg så læser op på, hvad DSB har kommunikeret om det, efterlader det flere spørgsmål end svar, og så bliver jeg utryg over, om de har styr på sikkerheden. De gemmer blandt andet mit cpr-nummer, som er en dyrebar oplysning, der kan misbruges til identitetstyveri«, siger Hans Henrik Heming.

Ekspert: Ikke levet op til loven
Professor i persondataret Peter Blume, Københavns Universitet, vurderer, at DSB ikke har levet op til lovens forpligtelser.

»De indsamler de her personoplysninger, og det betyder, at de har en såkaldt oplysningspligt. De skal oplyse, hvem der laver registreringen, hvad formålet er og andre ting, der er relevante for borgerne, såsom hvor lang tid de opbevares, og hvem oplysningerne bliver givet videre til. For at leve op til loven skal de oplyse det over for de registrerede«, siger han.

Det juridiske notat fra Bech-Bruun er lavet nytårsaftensdag - flere dage efter DSB's forsikringer om, at registret vil være i tråd med loven. 1. januar blev notatet oversendt til Datatilsynet med anmodning om at få bemærkninger snarest. Datatilsynet har ikke færdigbehandlet sagen og har derfor ingen kommentarer.

Usikkert grundlag for at registrere personnumre
DSB affotograferer passagerernes pas og kørekort, der indeholder borgerens cpr-nummer. I modsætning til almindelige personoplysninger som navn, billede og nationalitet er der skærpede krav i en særskilt paragraf til behandlingen af cprnumre.

Men denne paragraf forholder notatet fra Bech-Bruun sig ikke til.

Det hæfter professor Peter Blume sig ved. Registreringen af også cpr-numre gør, at han finder det tvivlsomt, om DSB har ret til at gemme persondata i en måned:

Annonce

Annonce

Annonce

»Jeg har svært ved at se grundlaget for at registrere personnumre. Samlet set må man konstatere, at det er gået lidt for hurtigt for DSB«.

Svensk regering: Vi kræver ikke register

DSB siger, at data gemmes i en måned, fordi Bech-Bruun har vurderet, at det vil være inden for lovens rammer.

»Desværre har svensk politi ikke meldt forældelsesfrister ud. Hvis Datatilsynet har bemærkninger til vores håndtering af sagen, vil vi selvfølgelig tage det med«, siger Mette Rosholm, der samlet set mener, at DSB overholder persondataloven.

LÆS OGSÅ

Den svenske infrastrukturminister, Anna Johansson (S), understreger, at det er DSB's valg at lave et register:

»I den forordning, som regeringen har lavet, findes der ingen krav om, at id-handlinger skal registreres og dokumenteres. Dog findes der et krav om, at operatørerne skal kunne vise, at de har gennemført en id-kontrol«.

Efter Politikens henvendelse onsdag indskærpede DSB over for id-kontrollørerne at gøre informationerne om registreringen mere synlig. Pendler Hans Henrik Heming melder torsdag morgen, at der nu ganske rigtigt er informationsmateriale i kontrolområdet.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce