Politiet leder efter mand i hospitalstøj i Holbæk

En 66-årig mand forlod lørdag aften Holbæk Sygehus. Han har haft en hjerneblødning og kan ikke orientere sig.

Danmark

Midt- og Vestsjællands Politi beder offentligheden om hjælp til at finde en 66-årig mand, der lørdag aften forlod Holbæk Sygehus.

Dan Thøgersen forlod sygehuset klokken 20. Han var indlagt efter en hjerneblødning og kan ikke orientere sig.

I en pressemeddelelse opfordrer Midt- og Vestsjællands Politi beboere i området til at kigge i skure, opgange, kolonihaver og andre steder i området, hvor manden kan have søgt ly.

Dan Thøgersen beskrives som 170-175 centimeter høj og spinkel af bygning. Han har kort, gråt hår med høje tindinger.

Da han forlod sygehuset, var han iført hvide hospitalsbukser og en hvid T-shirt med påskriften "Region Sjælland". Desuden havde han en sonde i sit ene næsebor.

ritzau

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce