Endnu en anholdelse i hemmeligholdt sag mod 15-årig pige

Mulig medsammensvoren er anholdt i den mørklagte sag fra Kundby.

Danmark

Den 15-årige pige, som i går blev varetægtsfængslet, kædes nu sammen med en ung mand fra Østjylland. Det erfarer DR.

Politiet har i en kort pressemeddelelse meddelt, at en person er blevet anholdt i går og her til eftermiddag fremstilles i grundlovsforhør i retten i Holbæk.

Det foregår bag dobbeltlukkede døre, hvorfor offentligheden ikke kan få kendskab til den konkrete sigtelse mod manden. Det vides derfor ikke med sikkerhed, hvordan manden er involveret i sagen mod den 15-årige pige.

Bombeeksperter har ransaget pigens hjem

Sagen, som den unge mand angiveligt er en del af, begyndte, da bombeeksperter fra Forsvaret og kriminalteknikere ransagede den 15-åriges bopæl onsdag. Hun blev efterfølgende anholdt og varetægtsfængslet i 26 dage.

Samtidig valgte retten i Holbæk at mørklægge sagen, så det er ikke offentligt kendt, præcis hvad efterforskningen af pigen handler om. Anklageren har dog erklæret, at det er en sag af »betydelig alvor«. Som en del af varetægtsfængslingen er pigen sendt 12 dage i isolation.

Pigen bor sammen med sin familie i landsbyen Kundby, der ligger 15 kilometer vest for Holbæk. Familien kom til byen for et halvt år siden, og ifølge naboerne holdt pigen sig meget for sig selv i byen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce