Politikens fotograf, Martin Lehmann, skal i retten i Sønderborg den 3. maj, efter at han blev anholdt på en sønderjysk motorvej, hvor han fulgte en gruppe flygtninges vej op gennem Danmark. Han er tiltalt for ikke at efterkomme politiets anvisning om at forlade motorvejen. Kilde: politiken.tv / Tekst og redigering: Jakob Kyed Jakobsen

Politiet vil have straffet fotograf, der fulgte flygtninge på motorvejen

Politiken-fotograf blev anholdt, og nu rejser politiet tiltale mod ham i principiel sag, der skal trække grænserne for pressens arbejde.

Danmark

Drengen oppe på skuldrene af manden græd. Manden kæmpede. Tre politifolk havde fat i ham. Og Politikens fotograf Martin Lehmann dokumenterede det med sit kamera.

Nu har politiet i Syd- og Sønderjylland rejst tiltale mod fotografen: Ifølge politiet skulle fotografen have forladt motorvejen, da han blev bedt om det 9. september, da en gruppe flygtninge på omkring 300 børn og voksne til fods valgte at gå nordpå ad Sønderjyske Motorvej.

På et tidspunkt mente politiet, at samtlige pressefolk af hensyn til sikkerheden skulle væk fra vejen.

Mens andre journalister og fotografer gik ud i markerne bag rabatten, insisterede Martin Lehman på at blive. Han mente, at et buskads langs rabatten ville spærre for udsynet længere fremme, og han påberåbte sig pressens ret til at dokumentere, hvad der skete:

Ville flygtningene blive bremset eller gelejdet videre? Ville politiet bruge vold? Det fandt Martin Lehmann aldrig ud af, for han blev anholdt og kørt væk.

Retssag vil afklare rammer

Både Politiken, andre medier og Journalistforbundet har protesteret over anholdelsen, som de mener strider mod pressefriheden. Alligevel er tiltalen god for retssikkerheden, mener flere jurister.

»Jeg ønsker ikke for Lehmann, at han skal trækkes gennem en retssag. Men af hensyn til både retsvidenskaben og rammerne for pressens handlefrihed er det fint at få grænserne trukket op med domstolens afgørelse«, siger forskningschef i medieret ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Vibeke Borberg.

Han gjorde sit arbejde ved at dokumentere begivenhederne, og det havde politiet ikke nogen grund til at forhindre ham i

Jurist og medierådgiver i pressespørgsmål Peter Lind Nielsen fra advokatfirmaet Bird&Bird, havde »håbet på en retssag«:

»Hvis vi ikke havde fået det afprøvet ved retten, kunne det blive en glidebane, hvor politiet bare, når der sker noget, kan tilbageholde journalister eller fotografer og køre dem til en politistation langt væk, så de ikke kan følge situationen«.

Fronten står mellem to tungtvejende hensyn, siger Vibeke Borberg:

»På den ene side står hensynet til politiets betingelser for sikre, at situationen blev løst uden at udvikle sig til uro og konfrontation, og at færdselssikkerheden ikke blev forstyrret. Og på den anden side står pressens frihed til at informere os alle sammen om emner af væsentlige samfundsmæssig interesse«.

Forløbet er blevet sammenlignet med en sag fra begyndelsen af 1990’erne, da pressefolk fulgte demonstranter ind i Svend Aukens have. Her slog Højesteret fast, at pressen gerne måtte følge med. I Lehmanns sag gør noget andet sig dog gældende, siger både Borberg og juraprofessor og forskningschef ved Syddansk Universitet Sten Schaumburg-Müller:

»I den aktuelle sag har politiet det ekstra argument, at man ville undgå tumult«, siger Sten Schaumburg-Müller, som til gengæld ikke mener, at politiet kan argumentere med, at pressens tilstedeværelse i sig selv skulle kunne opmuntre de flygtende til at blive på motorvejen:

»I sagen om Aukens have afviste Højesteret, at det skulle have betydning«.

Politikens chefredaktør Bo Lidegaard bakker op om sin fotograf, der, hvis han taber sagen, står til en bødestraf:

»Han traf den rigtige beslutning. Han gjorde sit arbejde ved at dokumentere begivenhederne, og det havde politiet ikke nogen grund til at forhindre ham i«.

Sagen kommer for Retten i Sønderborg 3. maj – på Unesco’s pressefrihedsdag.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce