Landsret skal se på mulig erstatning til Godhavnsdreng

En tidligere beboer på drengehjemmet Godhavn kan nu få landsrettens ord for, om han har krav på erstatning.

Danmark

En tidligere beboer på drengehjemmet Godhavn i Tisvildeleje får nu lov til at få sin sag prøvet ved landsretten.

Det bliver Østre Landsret, der skal afgøre, om Socialministeriet skal betale erstatning for de overgreb, han som barn i 1960'erne var udsat for, mens var anbragt på hjemmet.

Østre Landsret skal tage stilling til, om Socialministeriet skal anerkende, at beboeren, Poul Erik Rasmussen, blev udsat for grusom og umenneskelig behandling, hvilket er i strid med menneskerettighedskonventionen og FN's torturkonvention, da han fra 1962-1964 boede på hjemmet.

Tidligere har Københavns Byret frifundet Socialministeriet, idet retten mente, at Poul Erik Rasmussens krav om godtgørelse for tort var forældet.

Men nu har Procesbevillingsnævnet altså givet tilladelse til, at han kan anke byrettens afgørelse til Østre Landsret.

I 2009 bevilgede Socialministeriet penge til en uvildig undersøgelse af forholdene på en række danske børnehjem, herunder Godhavn.

Resultatet var 'Godhavnsrapporten'. Heri blev det slået fast, at drengene blev udsat for en række overgreb, herunder seksuelle overgreb og medicinske forsøg.

Poul Erik Rasmussen kræver 10.001 kroner af Social- og Indenrigsministeriet.

ritzau

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce