Akutberedskabet. Det var hos Region Hovedstadens Akutberedskab, at man efter samtale med Jørgen Kihle selv, ikke valgte at sende en ambulance. De to kvinder, som i første omgang ringede op til Akutberedskabet, blev efterfølgende ikke afhørt i sagen. Arkivfoto: Jonas Olufson

Akutberedskabet. Det var hos Region Hovedstadens Akutberedskab, at man efter samtale med Jørgen Kihle selv, ikke valgte at sende en ambulance. De to kvinder, som i første omgang ringede op til Akutberedskabet, blev efterfølgende ikke afhørt i sagen. Arkivfoto: Jonas Olufson

Politiet skal efterforske afslag på ambulance - igen

Statsadvokat kræver ny efterforskning om mystisk dødsfald i Ørestad. Politiet undlod at afhøre dem, der bad om ambulance.

Danmark

Han blødte stærkt fra hovedet og var rundt på gulvet, den 61-årige Jørgen Kihle, da to kvinder en sen januaraften sidste år tog kontakt til ham i bussen i Ørestad i København for at hjælpe. De prøvede at tilkalde en ambulance, men det blev afslået af Region Hovedstadens akutberedskab.

Senere samme nat døde Jørgen Kihle ved en drukneulykke.

Nu bliver Københavns Politi tvunget til at starte efterforskningen igen, efter at samme politikreds i maj sidste år ellers kom frem til, at der ikke blev begået fejl.

Det er Statsadvokaten, der har krævet, at den skæbnesvangre afgørelse skal vurderes af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Samtidig har bistandsadvokaten for Jørgen Kihles enke bedt om, at centrale personer bliver politiafhørt. Herunder de to kvinder.

Det går Københavns Politis kriminalfolk nu også i gang med, har advokaten, Bjørn Elmquist, nu fået besked om.

Det er godt, at Statsadvokaten sætter Københavns Politi på plads

Han kalder det »meget besynderligt«, at politiet i første omgang afgjorde sagen uden at tale med vidner.

»De to kvinder var dybt rystede over at se den fortumlede mand stavre væk den nat. Så det er godt, at Statsadvokaten sætter Københavns Politi på plads nu. Men det er meget beklageligt, at de først afhøres nu over et år efter. Så er det sværere for dem at huske«, siger Bjørn Elmquist.

Det er et mysterium, hvad der skete med Jørgen Kihle. Da de to kvinder så ham med hovedet smurt ind i blod, kunne han ikke selv forklare det.

»Ville ikke ligge nogen til last«

De to kvinder kunne trods bønner og argumenter i telefonen ikke få personalet på alarmnummer 112 til at sende hjælp. Personalet hos akutberedskabet spurgte Jørgen Kihle selv, om han var interesseret i lægehjælp. Det sagde han nej til. Kvinderne mente dog, at hans tilstand betød, at hans dømmekraft var kraftigt nedsat.

Jørgen Kihle Christensens enke, Kimberley Tess Pedersen, har tidligere til Politiken sagt, at hendes mand var typen, »der ikke ville ligge nogen til last«.

I stedet for at sende ambulancehjælp valgte akutberedskabet senere samme aften at ringe til Jørgen Kihles hjem, hvor sønnen var alene hjemme. Ham fortalte de, at faderen var set ved Ørestad Station fem kilometer væk med skader i hovedet, og at det var en god idé at finde ham. Sønnen cyklede chokeret rundt hele natten, men stødte aldrig på faren.

Annonce

Det gjorde et eftersøgningshold til gengæld dagen efter: Jørgen Kihle var druknet i et vandreservoir ikke langt fra, hvor de to kvinder så ham.

Bjørn Elmquist finder det ekstra belastende for akutberedskabet, at de ikke havde dannet sig et klart billede af, hvor langt hjem Jørgen Kihle havde. I telefonen nævner han ganske vist sin adresse, men det opfanges ikke af telefonoperatøren, der spørger de to kvinder, om de ved det? Men det har de ikke kunnet få ud af den kvæstede mand.

»Akutberedskabet konkluderer alligevel, at han godt kan gå hjem. Men der er altså fem kilometer til Dragør, hvor han boede. Om natten og i hans tilstand. Til fods«, påpeger Bjørn Elmquist.

Advokaten har også bedt om en politiafhøring af kolleger til Jørgen Kihle, som var sammen med ham til et firmaarrangement i Københavns city i timerne før.

»Det er interessant at finde ud af, hvilken tilstand han var i, da de så ham. Ved de, hvordan han havde slået sig?«.

I en mail til Politiken bekræfter politiadvokat i Københavns Politi, Dorit Borgård, at Elmquists ønske om afhøringer »har vi efter omstændighederne valgt at imødekomme«.

Politiet afventer nu den faglige vurdering fra Styrelsen for Patientsikkerhed, som statsadvokaten har forlangt.

45 minutter uden hjælp

En anden sag om manglende ambulancehjælp i København udvikler sig også.

Det drejer sig om den hjemløse 32-årige danskgrønlandske Daniel, der døde på Amagerbro Torv i København for halvandet år siden, efter at mange forbipasserende havde forsøgt at få politi og ambulancemyndigheder til at rykke ud til den dybt bevidstløse mand.

Først efter mere end tre kvarter kom der hjælp nærmest ved et tilfælde. Men for sent. Københavns Politi undersøger stadig akutberedskabets rolle, og også den sag er p.t. til udtalelse hos styrelsen.

Også her er Bjørn Elmquist bistandsadvokat for en borger, der har klaget over den manglende indsats.

Advokaten modtog i december brev fra Københavns Politi, hvoraf det fremgik, at politiet havde kontaktet regionens akutberedskab med spørgsmål om, hvordan man »bedst muligt kan adskille livstruende situationer fra andre situationer«. Ugen efter spurgte Elmquist Københavns Politi, hvad der kom ud af den kontakt.

»Men jeg har ikke fået svar endnu«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce