Ulykke: Bilist efterlader kvindelig passager og flygter

Bilist kører over for rødt og ind i bil. Han flygter og efterlader såret kvindelig passager i bilen.

Danmark

Politiet i København leder efter en mand, der tidligt søndag morgen stak af efter et sammenstød mellem to biler i et vejkryds på Amager i København.

Manden efterlod sin bil med en kvindelig passager, der måtte en tur på skadestuen. Hun slap dog fra ulykken med knubs, oplyser vagtchef Carsten Reenberg, Københavns Politi.

»Der kan være så mange grunde til, at han ikke vil tale med politiet, men vi opfordrer ham til at melde sig«, siger Carsten Reenberg.

Ulykken skete søndag morgen klokken kort efter klokken seks i krydset Vejlands Allé og Ørestad Boulevard.

De to biler tørnede sammen, da manden, der siden flygtede, ifølge vagtchefen kørte over for rødt lys og kørte ind i en anden bil.

I denne bil kom ingen til skade, men der skete materielle skader på begge biler.

»Det kunne være gået meget værre«, siger vagtchefen.

ritzau

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

    Verdensomspændende protest mod Trump

    Tusinder samler sig netop nu til kæmpedemonstrationen 'Women's March on Washington' i protest mod Donald Trump.

    Politikens Jakob Nielsen følger protesten, som ventes at samle hundredtusindvis af folk.

    Lignende demonstrationer finder sted i 600 andre byer i USA og i stribevis af byer verden over - også København.

    præsident.

Annonce