Foto: Per Folkver (arkiv)

Danmark

Udsatte grønlandske kvinder drømmer om et bedre liv, men ender på bunden

De er Danmarks svar på USA’s indianere, socialt udsatte grønlændere. Især kvinderne har det svært og strander på samfundets bund uden bolig og job.

Danmark

De kommer fra socialt belastede forhold og rejser til Danmark i håb om et bedre liv, men ender ofte mere udsatte, end de var på Grønland.

Det er det forstemmende billede, en ny rapport om socialt udsatte grønlandske kvinder tegner.

Antalsmæssigt er det en lille gruppe, for de fleste grønlændere i Danmark klarer sig godt, men de socialt udsatte grønlandske kvinder er udfordret på mange fronter.

De har samme problemer som andre på samfundets bund – hjemløshed, arbejdsløshed, psykiske lidelser og helbredsproblemer. Men dertil kommer problemer, som skyldes deres grønlandske baggrund – eksempelvis problemer med at forstå dansk sprog og kultur. Og som om det ikke var nok, har de oveni problemer, som skyldes, at de er kvinder. Således er vold og overgreb helt almindelige erfaringer blandt kvinderne.

Rapporten er lavet af Rådet for Socialt Udsatte, og Jann Sjursen, som er formand for rådet, kalder det »forstemmende«.

»Man tror, at det er løgn, at det skal være sådan. Det er en relativt begrænset gruppe, som bliver ladt i stikken«, siger Jann Sjursen om rapporten, som består af kvalitative interviews med 22 grønlandske kvinder og en række socialarbejdere.

Ingen hjælp og afvisninger

Mange af kvinderne har traumer med misbrug, vold og seksuelle overgreb med i bagagen, et mønster, som fortsætter i Danmark.

Nogle kommer hertil med en dansk mand, som de føler sig afhængige af og derfor bliver hos trods vold og overgreb. Nogle tilbyder sex for at få en seng at sove i, mens andre fortæller om overgreb begået på herberger.

Kvinderne i rapporten oplever ikke det kommunale system som en hjælp, tværtimod. De oplever at blive afvist på kommunen, og får de kontanthjælp, bliver de trukket i hjælpen uden at forstå hvorfor. Det er også de færreste, som har fået sprogkurser ved ankomsten.

Annonce

Politisk har der ellers været fokus på socialt udsatte grønlændere. Gruppen er nævnt i regeringsgrundlaget, og siden 2013 har der været 13,4 mio. kr. afsat til en særlig grønlænderstrategi.

Peter Ellermann, som er afdelingsleder i Hjemløseenheden i Københavns Kommune, mener, at strategien trods det dystre billede har skabt fremskridt. Samarbejdet mellem kommune og ngo’er er styrket markant, og kommunen har oprettet særlige forløb med grupper af grønlandske kvinder, som har fået hjælp med alle problemer på én gang.

Når der stadig er problemer, mener han, at det skyldes, at man stadig er i gang med at udvikle indsatserne. Desuden er det svært at få kontakt til kvinderne.

Københavns socialborgmester Jesper Christensen (S) skriver via sin pressechef, at kommunen med grønlænderstrategiens midler i ryggen er ved at have opbygget de rigtige kompetencer, men at grønlændernes problemer er komplekse. Han fremhæver, at de gode erfaringer skal bruges, også efter at strategien udløber ved årsskiftet, men han fastholder også, at kommunens strategi er at »hjælpe alle udsatte voksne, uanset etnicitet«.

Dermed berører han et afgørende spørgsmål, nemlig om kvinderne skal have en særlig hjælp, eller om de som danske statsborgere skal have samme hjælp som alle andre.

Socialminister: »Hård læsning«

Bettina Bach, som er afdelingsleder i Reden København, mener, at der skal en særlig indsats til. Reden København har gode erfaringer med at have en særlig grønlandsktalende medarbejder ansat.

»Kulturen her er anderledes, kvinderne taler sjældent sproget, de forstår ikke systemerne og har ikke en bankkonto og et NemID. De tror, at de hurtigt kan få et job og en bolig, men det er jo ikke nemt, og selv om de har en uddannelse fra Grønland, er den ikke godkendt i Danmark. Det er en helt anden verden, og derfor er det afgørende, at vi har en medarbejder, som taler grønlandsk«, siger Bettina Bach og beklager, at der med strategien ikke følger penge til en massiv social indsats.

Socialminister Karen Ellemann kalder rapporten »hård læsning« og fremhæver, at Danmark og Grønland har et fælles ansvar. Om et par uger rejser hun til Grønland, hvor hun blandt andet skal drøfte med socialminister Martha Olsen (Siumut), hvordan man kan sørge for, at grønlænderne ikke helt uforberedt sætter sig på et fly til Danmark. Ellemann tager en forlængelse af grønlandsstrategien med til satspuljeforhandlingerne i efteråret, men hun kommer også med en opsang til kommunerne:

»Det er helt uacceptabelt, at grønlændere oplever at blive behandlet dårligere end andre danskere. Kommunerne må sørge for en ligebehandling af grønlændere i praksis, eksempelvis skal der tilbydes tolkning, når er det nødvendigt, og jeg forventer, at kommunerne tager kritikken alvorligt, for alle, som opholder sig lovligt i Danmark, har ret til hjælp«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce