De såkaldte 'terrorpakker' fra 2002 og 2006 har åbnet op for stadig flere registreringer og udvekslinger af personlige oplysninger.

Det får nu Datatilsynet til at råbe vagt i gevær.

Argumentet terror resulterer i en alt for omfattende udveksling af personlige oplysninger, lyder det fra tilsynsmyndigheden, der kontrollerer, at offentlige og private virksomheder overholder persondataloven.

Det skriver Nyhedsmagasinet Ingeniøren i morgen fredag.

Advarer om EU regler
»Vi har ved flere forslag advaret mod, at man i kampen mod terror vedtager regler og bestemmelser, der ikke står i et rimeligt forhold til formålet«, siger Datatilsynets direktør Janni Christoffersen til Nyhedsmagasinet Ingeniøren.

Den øgede overvågning af personlige oplysninger får tilsynet til at efterlyse en fælles international tilsynsmyndighed, der kan kontrollere udveksling af persondata mellem lande og myndigheder.

»Af hensyn til muligheden for at efterforske terror er der sket en stigning i behovet for samarbejde og udveksling af personoplysninger mellem forskellige landes myndigheder. Men det gør det også helt nødvendigt, at lovgivningen i alle lande beskytter oplysningerne, hvilket vi ikke kan være sikre på lige nu. Udviklingen kræver også, at tilsynsmyndighederne har mulighed for at samarbjede. Men netop det har vi desværre set nedprioriteret på det seneste«, siger Janni Christoffersen til Ingeniøren.

Terrorlov overhaler persondatalov
Ifølge Charlotte Bagger Tranberg, ekspert i EU-ret og persondata-ret ved Aalborg Universitet, har terrorlovgivningen betydet, at man i flere og flere tilfælde omgår den beskyttelse, som den enkelte borger ifølge persondataloven har.

»Efter den 11. september har det lidt været sådan, at man bare skal skrive, at formålet er bekæmpelse af terror. På den måde får man lov til, hvad der er på kant med beskyttelsen af privatlivets fred. Det er meget indgribende behandlinger af personoplysninger, som foregår«, siger Charlotte Bagger Tranberg.

Hun mener, at persondataloven er blevet overhalet indenom af terrorlovgivningen.

Hun nævner blandt andet, at man i Århus er begyndt at overvåge offentlige busser, og at man i den anmeldelse, kommunen har sendt til Datatilsynet, kan se, at man har noteret, at formålet er bekæmpelse af terror.

Et andet eksempel er, at amerikanske myndigheder har ret til at gå ind og hente oplysninger om passagerer, der flyver til USA i europæiske flyselskaber. Det har de lov til, fordi EU har lavet en aftale med de amerikanske myndigheder om udveksling af oplysninger, som skal bruges til forebyggelse af terror.

Der har været flere eksempler på, at Datatilsynet har haft kritiske kommentarer til forslag til fælles EU regler. For eksempel mente tilsynet ikke, at et forslag, der forpligter flyselskaber til at gemme passageroplysninger i op til 13 år, var rimeligt.

Datatilsynet vurderede ikke, at det burde være muligt at opbevare oplysninger i over fem år, hvis ikke der er en konkret mistanke om den enkelte passager.

EU vil ikke ændre loven
Selv om man i EU er bekendt med problemet, vil man ikke gå ind og ændre direktivet, der regulerer området, vurderer hun.

»Man har dokumenter fra EU Kommissionen, hvor spørgsmålet er, om man skal gøre noget ved direktivet, fordi tiden og udviklingen er løbet fra det. Men fra Kommissionens side har man ikke til hensigt at ændre det«, siger Charlotte Bagger Tranberg.

Og det er problematisk for den enkelte borgers retssikkerhed, mener hun.

»Problemet med overvågning er i mange tilfælde, at man ikke mærker det. Jo man mærker, at man udfylder en blanket, når man flyver til USA, men ellers mærker man det jo ikke, at der bliver indsamlet oplysninger om en. Det er noget, du først mærker, når du kommer i myndighedernes søgelys«, siger Charlotte Bagger Tranberg.