Annonce
Annonce
Danmark 6. sep. 2008 KL. 20.29

Danmark har rekord i ventetid på asylcentre

Lederen af EU-delegation, der står bag kritisk rapport om de danske asylcentre, kalder ventetiden i Danmark helt »enestående« i Europa.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Rundt om på asylcentrene i Danmark sidder flere hundrede afviste asylansøgere, som har boet på centrene i op til 10 år, og det er ifølge flere medlemmer af Europaparlamentet det længste, de har oplevet i Europa.

»Jeg har ikke set noget andet land, hvor immigranterne har været på centrene så lang tid. Heller ikke hvad angår asylansøgere, hvis ansøgning er blevet afslået«, siger Panayiotis Demetriou, der er leder af den delegation af europaparlamentsmedlemmer, som i foråret besøgte Danmark for at se på asylcentrene og udarbejde en rapport om forholdene.

Panayiotis Demetriou, der kommer fra Cypern og er medlem af den konservative og kristendemokatiske gruppe i Europaparlamentet, kalder længden på opholdstiden i Danmark for »enestående sammenlignet med alle andre lande i den europæiske union«.

Meget kritisk rapport trods roser
Rapporten fra LIBE, der er Europaparlamentets udvalg om borgernes rettigheder og indre anliggender, bliver vedtaget i morgen, og trods rosende bemærkninger om de fysiske forhold er det en meget kritisk rapport, og medlemmerne af delegationen er især bekymrede over opholdstiden på centrene.

»Delegationen var meget bekymret over at finde familier, der har boet i lejrene i flere år og i nogle tilfælde flere årtier. Når mennesker har boet i centrene i så lang tid, så kan modtagelsesforholdene ikke længere anses for acceptable. Den danske politik på området er derfor ikke tilstrækkelig, når det kommer til at beskytte de implicerede personers værdighed«, står der i rapportens konklusion.

Rapportskriver har ikke set noget lignende
Det er det franske medlem af den socialdemokratiske gruppe i parlamentet, Martine Roure, der har skrevet rapporten. Hun er næstformand i parlamentet og har set på forholdene i Spanien, Italien, England, Polen, Belgien Grækenland, Frankrig, Cypern og Malta. På spørgsmålet, om der findes andre lande i Europa, hvor folk har opholdt sig så længe i centrene som i Danmark, svarer hun.

»Nej, jeg har ikke oplevet den situation i noget andet land. Flygtningestatussen afgøres normalt i løbet af et par måneder. I de andre lande har asylansøgerne ikke pligt til at opholde sig på centrene under ansøgningsprocessen«.

Afviste burde tildeles flygtningestatus
Det forhold, at der i Danmark er tale om afviste asylansøgere, som sidder der så længe, fordi de nægter at rejse og ikke kan tvangsudsendes, ændrer ikke ved, at de bor der for længe, mener Martine Roure. Hun finder det helt legitimt, at afviste irakiske asylansøgere nægter at rejse frivilligt hjem, og mener, at de burde tildeles flygtningestatus.

Hun kalder det »fuldstændig selvmodsigende«, at regeringen forsøger at tvinge irakere til at vende frivilligt hjem, samtidig med at Irak stadig er for farligt, til at regeringen vil sende dem hjem med tvang.

Birthe Rønn er »helt uenig«

I en reaktion på rapporten, som Politiken bragte sidste søndag, skriver integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V), at »hun er helt uenig med rapportens konklusion«, og at »den omstændighed, at et antal afviste asylansøgere blæser på myndighedernes afgørelser, skal ikke stille de afviste bedre end dem, der retter sig efter myndighedernes afgørelse«.

Rapportskriver: Rønn har ikke læst ordentligt

Politiken har forelagt Birthe Rønn Hornbechs svar for Martine Roure, som mener, at ministeren ikke har læst rapporten ordentligt, og tilføjer:

»Som jeg har påpeget, finder vi det bekymrende, at staten i stedet for at anerkende disse menneskers flygtningestatus forsøger at tvinge dem tilbage til et farligt land, som man selv af indlysende humanitære årsager ikke kan tvinge dem tilbage til. Det fører til, at disse mennesker må tilbringe mange år i centre, som kun skulle huse dem i en begrænset periode«.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Danmark
11. feb. KL. 23.07
Tro. Landets kirker har færre besøgende, men bruger flere og flere penge. Nu siger folkekirken selv stop. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Kirken kræver flere penge ind

Vi har aldrig brugt kirken så lidt som nu. Alligevel er den dyrere end nogensinde. Ministeren og folkekirken siger stop.

Berlinale 2012
11. feb. KL. 23.11
Foto: FRANDSEN FINN

Svensk succesforfatter beskylder Zentropa for at lave piratfilm

Den svenske forfatter Per Olov Enqvist mener, at Zentropa har overtaget hans historie fra en roman.

Internationalt
11. feb. KL. 22.06
Mediemogulen Rupert Murdoch har ikke tænkt sig at lukke den britiske tabloidavis The Sun, siger han. - Foto: KIRSTY WIGGLESWORTH (arkiv)/AP

Murdoch lover: The Sun kører videre

Fem af avisens ansatte blev tidligere i dag anholdt.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Facade. Gary Oldman er fremragende og giver den anonyme Smiley noget truende bag det ikkeeksisterende smil. - Foto: SF-film
11. feb. KL. 18.00

Truende spionfilm er en fascinerende filmisk tidslomme

restaurant & cafe