udbytte. Elever, der tager 10. klasse på et 10.klassecenter får et langt bedre udbytte af at gå i skole, end hvis de var blevet i folkeskolen og havde taget 10. klasse der, viser en ny undersøgelse.
Foto: Katinka Hustad (arkiv)

udbytte. Elever, der tager 10. klasse på et 10.klassecenter får et langt bedre udbytte af at gå i skole, end hvis de var blevet i folkeskolen og havde taget 10. klasse der, viser en ny undersøgelse.

Danmark

Rapport: 10. klassecentre klarer sig bedre end 10. klasse på folkeskolerne

Elever fra de såkaldte 10.klassecentre, der ofte er placeret i forbindelse med ungdomsuddannelser, er mere velfungerende og bliver dygtigere rent fagligt.

Danmark

Elever i 10. klasse, som vælger at modtage deres undervisning i et såkaldt 10. klassecenter, bliver langt bedre rustet til at tage en ungdomsuddannelse, end hvis de havde valgt at fortsætte i 10. klasse på en almindelig folkeskole.

Det er en af konklusionerne i en ny undersøgelse fra Nationalt Center for Skoleforskning på DPU, Aarhus Universitet, der har sammenlignet udbyttet af undervisningen i de to forskellige typer 10. klasser.

10.klassecentrene er ofte fysisk placeret i forbindelse med ungdomsuddannelser, og netop dette samspil ser ud til at være en af årsagerne til det ekstra udbytte, forklarer centerleder Niels Egelund fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse - Pædagogisk Psykologi, Aarhus Universitet, der er medforfatter på rapporten.

De får ikke bare et fagligt løft, de får også mere lyst til livet og mere mod på at læse videre

»Elever, der vælger 10. klasse på en almindelig folkeskole, fortsætter ofte med undervisning, der foregår samme sted, i samme ånd og samme kultur, som de har bevæget sig rundt i de foregående skoleår. Dermed bliver de ikke så let rystet ud af den trummerum, som skolen kan blive. Vores undersøgelse tyder på, at der hersker en mere fremtidsrettet kultur på 10. klassescentrene, hvor eleverne bliver mødt af lærere, der udelukkende arbejder med 10. klasser, og som har den motivation og viden, der skal til for at skabe et særligt læringsmiljø«, siger Niels Egelund.

Unge i 10. klasse befinder sig »midt i puberteten og kan være lidt forvirrede. Det formår man at tage fat på på centrene ved at give de unge de faglige kompetencer og den personlige støtte, der skal til for at finde ud af, hvad de skal lave i fremtiden«, lyder forklaringen fra Niels Egelund.

Langt færre får specialundervisning

Undersøgelsen viser desuden, at der er stor forskel på elevklientellet på de to typer 10. klasser. I 10. klassecentrene modtager 2,7 procent af eleverne således specialundervisning, mens elever i 10. klasse på almindelige folkeskoler i 66,7 procent af tilfældene modtager specialundervisning. Dette forhold vil influere på resultaterne i undersøgelsen, understreger forskerne.

Undersøgelsen, der er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever, lærere, pædagoger, ledere og forældre i 10 kommuner, viser blandt andet, at elever, der tager 10. klasse i et 10. klassecenter får boostet deres selvtillid, de klarer sig bedre fagligt og er mere udholdende i sammenligning med 10.klasseselever i en almindelig folkeskole, forklarer Niels Egelund. Samtidig vurderer deres lærere, at de er mere modne og ansvarsbevidste.

»De får ikke bare et fagligt løft, de får også mere lyst til livet og mere mod på at læse videre. Det, at mange af dem rent fysisk befinder sig sammen med studerende, der er ældre end dem selv, og som er i gang med en ungdomsuddannelse, virker motiverende. De bliver simpelt hen præsenteret for det liv, de kan vælge, gennem nye mennesker, som de møder«, siger han.

Undersøgelsens resultater overrasker ikke formand for Danske Skoleelever, Jens Vase.

»Det at skifte skolegang til et 10. klassecenter, ser ud til at kunne løfte almene elever. Man vokser, når man skal prøve kræfter med en ny hverdag«, siger han.

Vigtigt for læringen med glade unge

Formand for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, glæder sig over undersøgelsens resultater.

»Jeg noterer mig, at undersøgelsen viser, at 10.klassecentre har potentiale for større faglighed, at elevernes sociale trivsel er høj, og at den sociale isolation opleves som værende lav. Det er vigtige parametre for, at unge lærer noget, når de møder glade op om morgenen, og det vil også virke som incitament til at fortsætte med at uddanne sig«, siger han.

Er en undersøgelse som denne en indikator på, at politikerne fremadrettet bør satse på flere centre i forlængelse af ungdomsuddannelser, når det gælder 10. klasse?

»I store kommuner kan der være langt til disse centre, og der må man lokalt overveje, om der skal være flere decentrale centre. Omvendt findes der også gode eksempler på kommuner, som har rigtig gode erfaringer med store centre, selv om elever fra yderområderne har langt til skole. Men de diskussioner må man tage lokalt«, siger Claus Hjortdal.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Danmarks Evalueringsinstitut offentliggjorde tidligere på året en såkaldt effektundersøgelse af 10. klasse. Her var konklusionen blandt andet, at folkeskolernes 10. klasser ikke formåede at ruste eleverne til at tage en ungdomsuddannelse. Denne konklusion beroede alene på 10. klasse i direkte tilknytning til en folkeskole, og ikke 10. klasser på efterskoler og 10. klassecentre.

LÆS MERE

Jens Vase ærgrer sig over, at endnu en undersøgelse nu dumper 10.klasse i folkeskolen.

»Det står efterhånden urokkeligt fast, at 10. klasse i folkeskolen har en noget nær negativ effekt på eleverne. Det må vi tage alvorligt og få analyseret på, hvordan det kan være«, siger han.

Lidt over halvdelen af en årgang tager i dag 10.klasse.

Redaktionen anbefaler:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce