Reddet. PSO-aftalen betyder, at der vil blive opført to kystnære havmølleparker ud for den jyske vestkyst. de vil skabe over 6.000 arbejdspladser i den treårige anlægsperiode.
Foto: JENS DRESLING

Reddet. PSO-aftalen betyder, at der vil blive opført to kystnære havmølleparker ud for den jyske vestkyst. de vil skabe over 6.000 arbejdspladser i den treårige anlægsperiode.

Danmark

PSO-aftale vil få Danmarks CO2-udledning til at stige

Klimavismand advarer mod stigende udslip, men ser også positive ting i den politiske aftale om at fjerne PSO-afgiften.

Danmark

Elregningen vil blive mindre og mindre i takt med, at den særlige PSO-afgift til finansiering af grøn strøm udfases over de kommende fem år. Det vil få elforbruget til at stige, og da der ikke er grøn strøm nok til at dække behovet, vil Danmarks udledning af CO2 blive højere end ellers.

Og det er ikke ubetydelige mængder, der er tale om, siger formanden for Klimarådet, økonomiprofessor Peter Birch Sørensen, i en kommentar til torsdag aftens politiske aftale om at afskaffe PSO-afgiften.

Klimarådet, som er et uafhængigt rådgivende organ, har tidligere beregnet, at en fjernelse af PSO-afgiften vil få det danske CO2-udslip til at stige med tre millioner tons. Regeringens embedsmænd har brugt en anden model og er nået frem til en stigning på cirka det halve.

»Uanset om man bruger den ene eller den anden model, er der tale om en mærkbar stigning. Det samlede danske CO2-udslip ligger på omkring 50 millioner tons om året«, siger Peter Birch Sørensen.

Derfor glæder han sig over, at der i aftalen er afsat en pulje på 375 millioner kroner, som frem til 2020 skal bruge til at formindske udslippet på andre områder.

Kystnære møller droppes ikke

På positivsiden står også, at de to kystnære havmølleparker, som allerede har været i udbud, ifølge den politiske aftale vil blive opført. Regeringen har i månedsvis argumenteret for at droppe de to havmølleparker, blandt andet med henvisning til, at de ville skæmme kysterne. De kystnære havmølleparker er en del af energiforliget fra 2012.

Klimavismanden kan ser andre positive ting i aftalen. Den lægger blandt andet op til at fremme varmepumper og bremse biomassens fremmarch på kraftvarmeværkerne. Her skal regeringen til foråret komme med et oplæg til en »mere balanceret støtte- og afgiftsstruktur«.

I modsætning til andre brændsler – og el – er biomasse fritaget for afgifter, og det er godt, at der nu bliver taget fat på det problem, mener Peter Birch Sørensen.

»På grund af skævheden i afgiftssystemet ser vi en massiv omlægning til afgiftsfri biomasse i disse år. Der er udsigt til, at det vil stige i de kommende år, så det haster at få gjort noget ved det. Biomasse er en samfundsøkonomisk dyrere opvarmningsform end eldrevne varmepumper, som ville give os en mulighed for at udnytte vindmøllestrømmen meget mere effektivt og lagre energi«, siger han.

En gratis omgang

Klimarådet har tidligere foreslået en målrettet sænkning af afgiften på el til opvarmning for at gøre varmepumperne konkurrencedygtige. Det vil være stort set gratis for statskassen, for der er i dag få varmepumper, og alternativet, altså biomassen, er afgiftsfri.

Blandt de grønne organisationer får aftalen en forbeholden modtagelse. De har ønsket at bevare PSO-afgiften for at sikre finansieringen af den grønne omstilling videre frem.

Og når regeringen har talt om »en tvangssituation« og henvist til, at PSO-afgiften er underkendt af EU-kommissionen, er det ikke korrekt, påpeger Det Økologiske Råd i sin kommentar til aftalen. »EU har blot krævet en justering«, skriver rådet.

Baggrunden er, at EU-kommissionen i 2014 erklærede, at en del af PSO-ordningen var i strid med EU’s statsstøtteregler. Problemet var ikke opkrævningen, men at støtten til grøn energi kun gives til vedvarende energianlæg i Danmark, selv om der også betales PSO-afgift på importeret grøn strøm.

Andre løsninger

Konflikten med EU-reglerne kunne derfor have været løst uden at fjerne PSO-afgiften. Klimarådet pegede i april på, at man kunne åbne for, at der også kan gives PSO-støtte til produktion af grøn energi i andre lande, men kun i begrænset omfang og kun til lande, som åbner deres støtteordninger på samme måde. En sådan ordning er Tyskland ved at få godkendt af EU.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Rådet nævnede Tjekkiets ordning, som ligner den danske meget, men som er godkendt af EU.

Usikkerhed om regeringens opbakning til den grønne omstilling med de mange udtalelser om, at prisen var blevet for høj, og det udtalte ønske om at droppe de kystnære havmøller har i øvrigt ført til, at Danmark har mistet sin førsteplads på et internationalt indeks over landes klimaindsats. I årets udgave af indekset, som blev offentliggjort på COP22 i Marokko i onsdags, er Danmark faldet ned på en 13. plads efter fire år på førstepladsen.

Indekset er udarbejdet af den uafhængige tyske miljøorganisation Germanwatch og Climate Action Network Europe, en koalition af 130 ngo’er.

Jan Burck fra Germanwatch, hovedforfatter til rapporten bag indekset, henviste på et pressemøde i Marrakesh til regeringens klimapolitik.

»Danmarks politik var tæt på at leve op til målet om at begrænse global opvarmning til 1,5-2 grader. Men det er ikke længere tilfældet efter regeringsskiftet i 2015. Danmark ligger stadig i den øvre ende, men gør ikke nok«, sagde Jan Burck ifølge Ritzau.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce