Annonce
Annonce
Danmark 30. sep. 2008 KL. 18.51

12.000 fejrede eid i Valby

Tusinder af muslimer var samlet i Club Danmark Hallen i Valby for at fejre eid, Islams version af juleaften.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

En juletræsfest for muslimer.

Sådan kan dagens fest i Club Danmark Hallen i Valby bedst beskrives, men i stedet for pebernødder og »God jul« blev der serveret Shwawarma og sagt »Eid mubarak« - Velsignet Eid.

Festen er startskudet på tre dages festligheder i forbindelse med afslutningen på den muslimske fastemåned Ramadanen, højtiden kaldes eid al-fitr, eller eid i daglig tale.

I denne anledning var Club Danmark Hallens kunstgræs forvandlet til et gigantisk forum, hvor tusindvis af muslimer fra hele Sjælland kan snakke med hinanden på kryds og tværs, mens flere hundrede børn løber rundt blandt de voksne med skinnende heliumballoner, som de har fået i legelandet.

Svært at planlægge
Midt i virvaret af legene børn og lykkeønskninger er Mohammed Nehme, en høj mand i jakkesæt. Han er pressesekretær for Islamisk Trossamfund og har brugt et halvt år på at arrangere dagens festligheder.

Et job, som ikke er helt nemt. Ramadanen falder nemlig ikke på den samme dato hvert år.

Ramadanen, som er navnet på den niende måned i den islamiske månekalender, starter først, når en rettroende muslim kan se nymånen med sit blotte øje, og det kan godt variere efter, hvor overskyet det er.

Derfor har Mohammed Nehme været nødt til at leje hallen i tre dage for at være sikker på at ramme datoen.

Eid er for alle
Dagens festligheder har tiltrukket muslimer i alle afskygninger. Her er mænd og kvinder i traditionel muslimsk beklædning, og unge piger og drenge i moderigtigt tøj og håret sat op.

Fælles for dem alle er, at de har taget deres flotteste tøj på, for eid-festen er en af årets største begivenheder for landets muslimer. Derfor bliver der heller ikke gjort forskel på, hvor udøvende muslim man er.

»Eid er en fest for alle«, forklarer Mohammed Nehme.

Hallen er dog delt op med et rødt og hvidt afmærkningsbånd. Den ene side er for kvinder, og den anden er for mænd, men der bliver ikke set skævt til dem, som krydser snoren. Derfor bliver båndet også brugt til linedans af de mange børn, snarere end afspærring.

Tradition
På kvindesiden af afmærkningen sidder Rahma Omar, som er taget til eid-fest med sin tre døtre Najma på 12, Naima på 9 og lille Aragsan, der med sine ti måneder er med til sin første fest.

Rahma, som oprindeligt er fra Somalia, forklarer, at hun har været deltager i eid-festen alle de år, hun har haft mulighed for det.

»Det er sådan en tradition, vi har« afbryder den ældste datter Naima ivrigt, mens hendes søster nikker og smiler.

Og gaver
De to piger har også god grund til at være glade. Før de tog til eid-fest i Valby fik de gaver af deres familie, som traditionen foreskriver.

For Najma og Naima betød gaverne penge. Najma har stadig ikke besluttet sig for, hvad hendes penge skal bruges til, men Naima er ikke i tvivl. Hun fortæller, at hun skal have sko og tøj, men denne gang er det hendes mors som afbryder. Hun pointere, at Naima da har sko og tøj nok i forvejen.

»Jeg skal have mere«, svare den unge teenager, mens moren ryster på hovedet.

Festlighederne fortsætter
De fire kvinder udgør kun en brøkdel af de 12.000 muslimer, som ifølge arrangøren, Mohammed Nehme, har fulgt dagens program.

Dagen blev indledt med en fælles bøn, hvorefter en imam holdt en kort tale for de mange fremmødte. Herefter har der været fri mulighed for deltagerne til at ønske venner og bekendte 'eid mubarak', mens børnene hygger sig i børneafdelingen, hvor der både er hoppeborg og klatrevæg.

Ifølge Mohammed Nehme bliver de fleste gæster og hygger sig et stykke tid, før de bevæger sig hjemad for at tage hul på tre aftener med besøg hos venner og familie, hvor der bliver spist god mad og givet gaver til børnene.

Børnene skal selv vælge
En af dem, som er på vej hjemad, er Karim Boukhalfa, som har været til fest med sine to børn, Sarah på 9 og Adam på 13.

For Karim Boukhalfa har eid-festen en helt speciel funktion. Han forsøger at vise sine børn de muslimske traditioner, men samtidig forsøger han også at lære dem de danske traditioner. Derfor fejrer familien også juleaften, dog uden juletræ.

»Børnene skal kende til begge dele, så kan de vælge, når de bliver store«, forklarer Karim Boukhalfa.

Hans børn er dog allerede rimelig afklaret med, hvad der betyder noget i højtiderne.

»Det er sjovt at være sammen med min familie«, fortæller Sarah.

Og Adam er mest interesseret i de gaver, han har fået.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Danmark
11. feb. KL. 23.07
Tro. Landets kirker har færre besøgende, men bruger flere og flere penge. Nu siger folkekirken selv stop. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Kirken kræver flere penge ind

Vi har aldrig brugt kirken så lidt som nu. Alligevel er den dyrere end nogensinde. Ministeren og folkekirken siger stop.

Berlinale 2012
11. feb. KL. 23.11
Foto: FRANDSEN FINN

Svensk succesforfatter beskylder Zentropa for at lave piratfilm

Den svenske forfatter Per Olov Enqvist mener, at Zentropa har overtaget hans historie fra en roman.

Internationalt
11. feb. KL. 22.06
Mediemogulen Rupert Murdoch har ikke tænkt sig at lukke den britiske tabloidavis The Sun, siger han. - Foto: KIRSTY WIGGLESWORTH (arkiv)/AP

Murdoch lover: The Sun kører videre

Fem af avisens ansatte blev tidligere i dag anholdt.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Facade. Gary Oldman er fremragende og giver den anonyme Smiley noget truende bag det ikkeeksisterende smil. - Foto: SF-film
11. feb. KL. 18.00

Truende spionfilm er en fascinerende filmisk tidslomme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe