For de fleste indbyggere i Danmark var 30. september en tirsdag som alle andre.

Men for landets cirka 200.000 muslimer var det starten på tre dages fest i form af eid al-fitr eller 'den muslimske jul', som det også kaldes.

I den forbindelse var næsten 12.000 muslimer samlet til eid-fest i Valby, men det var ikke alle, som kunne få fri fra deres arbejdsplads, så de kunne tage del i festlighederne i Valby eller hygge sig sammen med deres familier i løbet af dagene.

Har ikke fejret eid i to år
En af dem var Noor Ahmad Khurammi, han er 28 år og arbejder til daglig som it-operatør i Vejle.

»Jeg har ikke fejret noget endnu, men jeg har ringet til mine forældre og ønsket dem tillykke«, siger Noor Ahmad Khurammi.

Noor har dog accepteret, at man ikke holder fri under eid i Danmark, og han bebrejder heller ikke sin arbejdsplads, selv om han havde opsparet nogle fridage, som han kunne bruge af.

»Men det kan ikke lade sig gøre, for vi har rigtig travlt, og jeg vil ikke presse mine kolleger«, forklarer Noor Ahmad Khurammi.

Ikke et krav
Hos Islamisk Trossamfund er man klar over, at nogle muslimer ikke kan deltage i festlighederne omkring eid, men man vil dog ikke kræve, at dagen bliver lavet om til en officiel helligdag.

»Vi lever i Danmark og er underlagt den danske grundlov, og den accepterer vi, men hvis politikerne i den sidste ende vil gør eid til en helligdag, så ville vi blive glade«, siger pressesekretær Mohammad Nehme.

Istedet foreslår Mohammad Nehme, at man på arbejdspladserne forsøger at fordele vagterne, så kristne danskere arbejder under eid, og deres muslimske kolleger så arbejder i juledagene.

En helligdag
En anden af deltagerne ved tirsdagens fest Karim Boukhalfa er førtidspensionist, så han har ikke haft problemer med at være til stede ved festen, men han er bekendt med flere, som har måttet blive hjemme på grund af arbejde.

»Vi håber, at eid en gang bliver en rigtig helligdag«, fortæller Karim.

Unicef fjernede Kristi himmelfartsdag
Ved Unicefs pakhus på Nordhavnen i København har man i mange år holdt en fast fridag i forbindelse med eid.

Da man kun har ti årlige helligdage til rådighed, har ledelsen her valgt at fjerne Kristi himmelfartsdag fra kalendere, og give alle deres medarbejder fri en enkelt dag under eid.

Hos Unicef har man ifølge kommunikationschef Thomas Sørensen haft stor succes med beslutningen, og de muslimske medarbejdere har været glade for fridagen. Samtidig har det også haft en gavnlig effekt på de kristne medarbejdere.

»Man får et naturligt indblik i den måde, andre kulturer fejrer deres helligdage«, siger Thomas Sørensen.

Godt for integrationen
Indvandrerforsker ved Det Nationale Forskningscenter For Velværd, Anika Liversage, mener, at en officiel muslimsk helligdag kunne gavne integrationen i Danmark.

»Det ville være en anerkendelse af forskelligheden i Danmark«, siger hun og forklarer, at det også ville være et anerkendende signal til den store befolkningsgruppe, som bekender sig til islam; samtidig fremhæver hun, at ideen om en muslimsk helligdag ville være mere spiselig, hvis man ikke skulle tage den fra en anden relligion.

Anika Liversage sammenligner den muslimske eid-fest med den danske jul. I begge tilfælde er der nemlig tale om en begivenhed, som fejres og dyrkes religiøst af rettroende og på hyggeniveau af de normalt troende.

Det kan skabe flere konflikter
Ved Videnscenter for Integration i Vejle er man ikke helt opsat på ideen om en officiel national helligdag, som erstatter Kristi himmelfartsdag.

Ifølge cand.mag. Niels-Ole Ankerstjerne vil en politisk debat om en helligdag under eid skabe større problemer for integrationen, da debatten hurtigt ville blive præget af skarpt optrukne linjer mellem religionerne.

»Det vil skabe for mange konflikter«, siger Niels-Ole Ankerstjerne.

Byt på arbejdspladserne
I stedet foreslår han, at man fra Folketingets side opfordrer den enkelte virksomhed til at tage debatten op og finde sine egne løsninger.

Disse løsninger kan så enten være at bytte Kristi himmelfartsdag ud med eid på den enkelte arbejdsplads, eller også at bytte vagter på tværs af religionerne, så muslimer for eksempel tager påskevagten, mens de kristne tager eid-vagten. I den forbindelse peger han på, at mange danskere slet ikke tillægger helligdagene nogen religiøs betydning.

»I Danmark har vi ikke tradition for at holde helligdagene hellige. Vi holder bare fri«, siger Niels-Ole Ankerstjerne.