Danske landmænd har det seneste år ikke blot oppløjet ret naturrige brakmarker, der tilsammen var på størrelse med Bornholm, Samsø og Læsø. Der er også røget nogle egentlig beskyttede områder med i købet.

Miljøfolk og eksperter er især bekymrede for de næsten 400 danske naturperler, der ellers skulle være strengt beskyttet af EU’s såkaldte Natura 2000-netværk for at sikre gunstigere vilkår for Europas specielle dyr og planter.

Næsten 8 procent af Danmark er udpeget som Natura 2000. Men en kontroversiel gennemførelse af EU-reglerne i dansk lov betyder, at landmænd her ofte vil kunne pløje braknatur op uden konsekvenser.

»Kæmpehul«
»Der er et kæmpehul i Danmarks gennemførelse af EU’s regler«, fastslår Peter Pagh, professor i miljøret på Københavns Universitet.

Også professor i makroøkologi fra Københavns Universitet Carsten Rahbek ryster på hovedet:

»Det illustrerer den hensynsløshed, man er gået til sagen med, da der politisk blev givet lov til at pløje brakjord op til landbrug uden nogen som helst stillingtagen til, hvilke naturværdier man derved kunne miste«.

Vandsalamander i knibe
Endnu har ingen overblik over oppløjet brak i Natura 2000-områderne. Men der ligger for eksempel et 13 km{+2} stort beskyttet areal ved Hvalsø-skovene på Sjælland, hvor noget braknatur, tæt på en sø, er blevet til mark.

Området er udpeget for at beskytte i alt 12 arter og naturtyper, blandt andet stor vandsalamander, overdrev med orkideer og bøgeskove på muldbund.

»Stor vandsalamander har langt sværere ved at kravle over en mark end over et brakareal«, påpeger biolog Knud Flensted fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF), der opdagede oppløjningen ved Hvalsø i sidste uge.

Ifølge eksperterne er der derfor næppe tvivl om, at oppløjningen forværrer forholdene for nogle af arterne og naturtyperne i området. Det er i strid med hovedformålet med Natura 2000-udpegningerne, der er at bremse nedgangen i klodens biologiske mangfoldighed.

Søen ved Hvalsø og jorden omkring den ejes af Skov- og Naturstyrelsen under Miljøministeriet og er blot forpagtet til den landmand, der har pløjet jorden op. Alligevel kan staten ikke straks skride ind og retsforfølge.

Pløjer brakmarker
Det ville man ifølge Peter Pagh kunne, hvis man havde gennemført EU-reglerne korrekt, så den strenge beskyttelse af et Natura 2000-område gjaldt uden videre.

Men den danske gennemførelse af miljøreglerne betyder sammen med EU’s brakstop fra i fjor, at landmænd i princippet har tilladelse til at pløje brakarealer op, også i Natura 2000-områder. Kun hvis Miljøministeriet eller kommunen har sendt en særskilt meddelelse om, at de ikke må, kan det stoppes eller straffes. Og det har man ikke gjort.

»Den danske gennemførelse af EU-reglerne kan sammenlignes med, hvis det var straffrit at stjæle, indtil politiet havde sendt en meddelelse til alle borgere om, at det altså er forbudt«, forklarer professor Pagh.

Kritik fra EU-kommissionen
Kontorchef i By- og Landskabsstyrelsen under Miljøministeriet Flemming Nielsen medgiver, at Danmark tidligere har fået kritik af EU-kommissionen for gennemførslen af Natura 2000-reglerne.

»Men med Folketingets seneste ændring af naturreglerne i foråret er det vores overbevisning, at EU’s regler på dette område nu er gennemført korrekt«.

Men det har jo aldrig været meningen med reglerne, at landmænd, der har jord i Natura 2000-områder, frit kan pløje braknatur op? Det forringer dyr, planters og naturtypers vilkår i strid med hovedformålet.

»Vi forholder os ikke til, hvad der kan have været meningen. Vi har på intet tidspunkt fået indtryk af, at kommissionen har været utilfreds med den måde, vi har fulgt op på deres kritikpunkter. I øvrigt er Danmark jo det eneste af de gamle EU-lande, der aldrig har fået en domstolssag«.

Men Danmark har jo fået mange advarsler fra kommissionen, og der er stadig flere sager under forberedelse?

»Det er korrekt, men alle EU-lande får den slags advarsler«, siger Flemming Nielsen.

Ønskede ikke braknatur
I den konkrete sag om Natura 2000-området ved Hvalsø-skovene oplyser ejeren, Skov- og Naturstyrelsen, at man alligevel ikke ønskede at opretholde braknaturen.

»Det er et lille kulturhistorisk frimærke mellem skovene, der under krigen var nedkastningsområde for udstyr til danske modstandsfolk. Så vi har ikke noget imod, at det igen bliver mark«, forklarer direktør i styrelsen, Hans Henrik Christensen.

Men samtidig er I jo forpligtet af EU til at passe på de arter, som Natura 2000-området er udpeget for at beskytte. Og for eksempel stor vandsalamander får sværere vilkår på en mark end på et brakareal.

»Det ved vi ikke, før kommunernes planer for Natura 2000-områderne kommer i slutningen af året. Så kan det godt være, at der skal bræmmer om, eller naturen på anden måde skal beskyttes lidt bedre«.

Men det er jo oftest bedre at forebygge end at helbrede.

»Jo, principielt, men vi ved jo ikke, om landbrugsdriften giver problemer«.

»Skræmmende sag«
Dansk Ornitologisk Forening kalder sagen »skræmmende« og forstår ikke, hvad foreningen opfatter som topembedsmændenes negligering af problemet. DOF påpeger, at mange andre, måske endnu mere naturrige brakarealer i Natura 2000-områderne kan være pløjet op, og man vil nu klage til EU-kommissionen.

Det var netop en klage fra DOF over fugles forringede vilkår i Tøndermarsken, der fik kommissionen til at gå i gang med sagerne mod Danmark om mangelfuld gennemførelse af Natura 2000-reglerne.

Regeringen har »brudt løfte«
EU-kommissionen og VK-regeringen droppede i fjor brakordningen pga. mangel på fødevarer og biobrændstof. 830 ud af 1.480 kvadratkilometer værdifuld braknatur er pløjet op – til skade for især sommerfugle og fugle.

Ifølge miljøprofessorer har regeringen brudt sit løfte om at holde naturen skadesløs ved ikke at lave effektive modforanstaltninger.