De folkelige protester mod det største anlægsprojekt i København siden Anden Verdenskrig, Metro Cityringen, breder sig.

Især omkring de to store tunnelborepladser midt i byen, Sortedamssøen og Nørrebroparken, gør folk nu alt, hvad der står i deres magt for at få flyttet arbejdspladserne andre steder hen.

De frygter ti år i et støj- og støvhelvede, mens arbejdet med metroen står på og op til 720 lastbiler dagligt skal køre ud og ind af området.

»Høringsproces er skinproces«
»Vi oplever, at høringsprocessen har været en skinproces i retning af: Vi anlægger Københavns største byggearbejdsplads, har I nogen holdning til, hvilken farve stakittet skal have«, siger 37-årige Amjad Halim.

Han får udsigt til maskinerne i Nørrebroparken.

Lær mere om metrobyggeriet i den interaktive grafik.

Metro Cityringen har frem til 1. oktober år været gennem en høring om påvirkningen af miljøet – den såkaldte VVM-høring. Der kom over 200 indsigelser fra borgere og interessegrupper.

Projektet kan ændres
Ifølge professor i miljøret ved Københavns Universitet, Peter Pagh, er der ikke grundlag for at kritisere høringsforløbet.

»Selv om der er lavet en lov om Metro Cityringen, er der ikke truffet en retlig bindende beslutning om noget, før VVM-proceduren er afsluttet og har afdækket relevante miljøforhold. Der kan sagtens komme ting frem, som ændrer projektet«, siger han.

Forstår utilfredshed
Men på Roskilde Universitets Center kan professor Jacob Torfing, Institut for Samfund og Globalisering, godt forstå, at borgerne er utilfredse. Både magthavere og borgere ville få mere ud af, at borgerne blev inddraget meget tidligere, så de kunne påvirke projektets udformning, mener Jacob Torfing:

»Vi har på papiret en glimrende lovgivning med gennemsigtighed og høringer. Problemet er, at man altid kommer for sent i gang med at inddrage almindelige borgere. Og når det så endelig går op for folk, hvad der sker, føler de, at de har fået en pistol for tindingen«, siger han.