Antallet af sager, hvor etniske familier truer og er voldelige mod især døtre og gifte kvinder, stiger og stiger.

Siden Rigspolitiet i 2007 begyndte en central registrering af såkaldt æresrelaterede forbrydelser, er der på landsplan registreret 280 sager, mange med flere ofre og næsten alle med flere medlemmer af familien som gerningsmænd.

Langt de fleste sager handler om unge kvinder mellem 15 og 25, som enten er blevet tvangsgift, eller som mod familiens vilje vil gifte sig med en anden end den, familien har valgt.

Også forbrydelser mod kvinder, der vil skilles, fylder godt.

19 ud af 20 mæglinger lykkedes
Men samtidig viser tal, at politiet har fået et effektivt middel til at bremse en række af disse sager, før de bliver en alvorlig del af statistikken: mægling mellem de to stridende generationer.

Således har Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, Lokk, de seneste par år stået for mægling i over 40 sager. Det er lykkedes at forlige parterne i næsten alle sager, sidste år således i 19 ud af 20 sager.

»Hvis mæglingen i disse sager var mislykkedes, så var der stor risiko for, at det var endt med vold og drab på unge etniske piger«, siger Farwha Nielsen, tværkulturel projektrådgiver hos Lokk og den, der har gennemført de 40 mæglinger.

Det bedste værktøj
I Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter, NEC, siger vicepolitiinspektør Jørgen Skov Isalin:

»Mægling har vist sig at være det bedste forebyggende værktøj, vi har. Familierne bliver forligt, og det er at foretrække, frem for at vi står med en gerningsmand«.

I Københavns Vestegns Politi oplyser politiinspektør Jørn Kjer, at cirka 60 af de i alt 279 sager i Rigspolitiets statistik kommer fra hans kreds. I 10 af sagerne har der været mæglet, og de fleste er gået godt.

Politiet kommer ind i sagerne, når der er tale om vold, trusler, bortførelser og frihedsberøvelser, men får også henvendelser, når unge frygter, at der skal ske dem noget, fordi de får sig en dansk kæreste.

Kulturel og religiøs forståelse
Vestegnens Politi har en særlig medarbejder til at fange disse sager op fra døgnrapporten og drøfte dem med Lokk med henblik på mægling. Den samme person deltager på politiets vegne i mæglingen.

»Men Lokk fører ordet. Det her er specielt, og det er vigtigt med kulturel og religiøs forståelse. Og så skal politiet ikke have for mange kasketter på«, siger Jørn Kjer, der er tilfreds med, at så mange sager løses ved mægling.

»Hvis der er tale om en forbrydelse, kører straffesagen. Men den løser ikke problemet. Striden skal bilægges, så familien kan komme videre«, siger Jørn Kjer.

Æresforbrydelser er et betydeligt problem
Gennem 1990’erne var der en række æresrelaterede volds- og drabssager, og efter familiedrab på to unge etniske piger – 14-årige turkmenske Sonay i 2002 og 19-årige pakistanske Ghazala i 2005 – indførte politiet en såkaldt national strategi for at dæmme op for æresforbrydelser.

Og statistikken bekræfter, hvad vi var bange for, siger Jørgen Skov Isalin:

»Der er tale om et betydeligt problem. Det er negativt, at det er der, men positivt at få sagerne frem i lyset så tidligt, at vi kan undgå, at de udvikler sig alvorligt. Og den øgede fokus skaber opmærksomhed, så folk kommer til os i tide, ligesom det er et klart signal til familierne om, at de ikke skal forsøge sig. Vi holder øje med dem«, siger han.

Liste over savnede personer
De 279 sager, som Rigspolitiet har registreret i de seneste godt to år, er næppe hele sandheden.

Statsadvokaturen for særlige internationale straffesager undersøger en række sager fra kriminalregisterets liste over savnede personer.

Politiet har siden 1994 registreret 65 savnede personer, og statsadvokaturen har taget 30 sager frem, hvor den savnede er en ung etnisk pige eller kvinde. Og hvor anmelderen ikke er familien, men en kommune eller en skole.

»Vi har heldigvis fundet frem til, at 10 af dem lever i et andet land. Og vi håber også at finde frem til de 20 andre. Men med både beretningerne fra Lokk om, hvad der kan ske, og ikke mindst erfaringer fra England og Tyskland kan man frygte, at der i nogle af de 20 tilfælde er tale om noget kriminelt, altså et drab med æresrelateret eller kulturel baggrund«, siger Niels Larsen, der er politiinspektør i statsadvokaturen.

Men måske er problemet endnu større. For statsadvokaturen har spurgt i cpr-registeret, hvor cirka 22.000 personer af mange forskellige årsager anføres som savnede.

»Vi skal nu sammen med NEC finde ud af, hvordan vi søger et antal unge piger og kvinder af anden etnisk herkomst ud af de mange cpr-savnede. Især fra lande som Pakistan og Tyrkiet, hvor de kulturelt betingede forbrydelser trives bedst. For de nationaliteter gemmer sig ikke i de 30 anmeldt savnede, og det er da lidt mærkeligt«, siger Niels Larsen.