Annonce
Annonce
Danmark 16. okt. 2008 KL. 12.40 opdateret 16. okt. 2008 KL. 12.52

Betjent dømt for racisme

En 33-årig kvindelig betjent brugte vendingen 'fucking perkere' på sin hjemmeside på internettet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Vendinger som 'fucking perker' kostede en 33-årig kvindelig politiassistent 10 dagbøder á 400 kroner.

Det var et enigt dommerpanel, der i byretten på Frederiksberg fandt hende skyldig i racisme. En dom hun ankede på stedet.

Det var på Valentinesdag i år, at politiassistenten skrev det indlæg til sin hjemmeside, der koster hende 4000 kroner. Hun skrev blandt andet:

»Så ta' dog hjem I fucking perkere. Skrid ud af vores by og ud af vores land. Jeg hader jer«.

Skulle arbejde endnu en weekend
Ifølge sin egen forklaring i retten var hun træt af, at hun fik inddraget sine fridage i weekenden, hvor hun ellers skulle have kørt mountainbike. Så hun lod frustrationerne få frit løb på hjemmesiden.

»Men når jeg skriver, at jeg hader dem, er det jo ikke fordi, jeg hader dem. Jeg var bare så sur«, forklarede hun i retten.

I dag var det dog i stedet tårerne, der fik frit løb. De trillede ned ad kinden på den 33-årige kvinde, da anklagemyndigheden overbeviste retten om hendes skyld.

Troede hun kunne være anonym på nettet
Det var episoder fra februar i år, hvor grupper af ophidsede unge med indvandrerbaggrund landet over stak ild på biler, affaldscontainere og institutioner, som førte til kvindens indlæg.

Hænderne rystede på den 33-årige, da hun skulle besvare spørgsmål. Anklagemyndigheden ville blandt andet vide, hvor meget hun kendte til computere.

Politiassistenten forklarede, at hun ikke troede, man kunne finde indlæg på internettet, medmindre man kendte hjemmesidens præcise adresse. Derfor havde hun ikke regnet med, at nogen ville se indlægget.

»Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at andre end mine fem til seks cykelvenner ville se indlægget«, siger hun.

Måtte aflyse cykeltur
Hjemmesiden brugte hun hovedsageligt til at skrive indlæg om sin store interesse for mountainbikecykling.

Det var også irritationen over, at hun måtte aflyse en weekend med cykling i Sverige, for i stedet at patruljere på Nørrebro, der fik hende til at skrive indlægget..

»Jeg var ked af det og sur over, at jeg ikke kom til Sverige. Så gav jeg dem, som lavede balladen skylden«, siger hun.

Hun erkender uheldige vendinger
Hvem der meldte kvinden er uvist. Men en uge efter indlægget blev lagt på siden, ringede viceinspektøren til hende og bad hende fjerne det. Han fortalte også, at han ikke kunne garantere for efterspillet.

Hun tog det straks af.

»Jeg læste indlægget igennem et par gange og kan godt se, at der er nogle uheldige formuleringer, som kan misforstås. Det kunne have været skrevet meget pænere«, erkender den 33-årige.

Hun hentyder blandt andet til denne sætning:

»Hvordan kan man have noget tilovers for minoriteter, når I fucker sådan op. I perkere burde rejse hjem. Indvandrere der er utilpassede belønnes med en overlevelsestur til Sverige«.

Et andet sted skriver hun:

»Min tilstand lige nu er lidt snæver. Men jeg arbejder på det, og bliver snart god igen. Jeg håber, I kan tilgive mig«.

Men det kunne dommerne ikke, og sagen skal nu videre til landsretten.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Erhverv
10. feb. KL. 23.00

Rigsrevisor revser Skat for talmagi

Virksomheder og borgeres gæld til det offentlige eksploderer, viser dokumenter.

Kultur
10. feb. KL. 22.13
Prisfest. Malk De Koijn er igen blevet begavet med priser. Denne gang for Årets album, Årets orkester samt kategorien Årets tekstforfattere. - Foto: Miriam Dalsgaard

Hiphoppens superhelte sejrede på ny

Malk De Koijn vandt tre Steppeulve-priser. MC Einar fik årets Pionerpris.

Foto: Evan Vucci/AP

Romney til partifæller: Konservativ, konservativ, konservativ

Konservativ konference udvikler sig til skønhedskonkurrence mellem de republikanske præsidentkandidater.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Heldig? 10 restauranter vil lege med dine smagsløg i løbet af en eftermiddagstime 26. februar. Dine og tre af dine venners faktisk. - Foto: Copenhagen Cooking
10. feb. KL. 18.58

Vind billetter til toprestauranternes smagsprøvegalla

restaurant & cafe