Omfanget af tvansforanstaltninger mod psykiatriske patienter er stort set status quo.

Det fremgår af helt nye tal fra Sundhedsstyrelsen - og det er simpelt hen ikke godt nok, siger landsforeningen Sind.

Tallene flytter sig ikke
»Tallene flytter sig ikke rigtigt. Stort set kan man sige, at det samme antal patienter nu udsættes for lidt flere tvangssituationer. Og det er jo noget skidt«, siger næstformanden i Sind, Knud Kristensen, til politiken.dk.

Tallene, som er fra 2006, siger, at blandt 24.311 indlagte personer på de psykiatriske afdelinger er 5.156 berørt af en eller flere former for tvangsforanstaltninger.

Det tal svarer til, at 21,2 procent af alle patienter på psykiatriske afdelinger har været berørt af tvang.

Tvangsforanstaltninger omfatter alt fra tvangsmedicinering til længerevarende bæltefiksering.

Kun i nødsfald
»Vores grundholdning er, at tvang kun bør anvendes i yderste nødsfald. Det kan selvfølgelig blive nødvendigt, men det må aldrig blive en vane«, siger Knud Kristensen.

Knud Kristensen vurderer, at de manglende fremskridt skal ses som en kombination af flere forhold. Først og fremmest mangel på resurser. Det kan betyde, at der i tilspidsede situationer ikke er personale nok til at tackle problemet med andet end tvang.

»Det er ikke tilfredsstillende, og det er et problem, som Europarådets anti-torturkomité, der besøgte Danmark i februar, også har påpeget. I deres rapport fra september skriver de, at man i Danmark anvender tvang for ofte og for længe«, siger Knud Kristensen.

Mere fokus påkrævet
I følge Sind skal der stærkere fokus på problemet for at komme det til livs.

»Da vi i 2003 og 2004 havde en kampagne med fuldt fokus på netop dette tema, skete der noget positivt, og antallet af tvangsforanstaltninger faldt. Men så snart kampagnen var slut, steg antallet igen«.

»Vi bliver nødt til at have mere fokus på værdier som faglighed, respekt og ansvar i psykiatrien. Har man respekt for et andet menneske, vil man være langt mindre tilbøjelig til at bruge tvang«, siger Knud Kristensen.