Der er ikke fundet grundlag for at efterforske Søren Kams betydning for tyskernes forsøg på at sende danske jøder i koncentrationslejrene.

Det konkluderer statsadvokat Lise-Lotte Nilas, der har set nærmere på den aldrende krigsforbryders rolle i jødeudrydelserne.

Kan ikke finde nye beviser mod Søren Kam
Han er blevet beskyldt for at have været med til at røve kirkebøgerne fra Mosaisk Trossamfund den 31. august 1943 - et røveri, der gjorde det betydeligt lettere for tyskerne at forsøge at få fat i de danske jøder, som tyskerne ville have udryddet.

»Der er ikke oplysninger i sagen, som gav grundlag for at antage, at Søren Kam var indblandet og derfor heller ikke grundlag for at gå videre med en efterforskning«, forklarer Lise-Lotte Nilas.

»Politiet har gennemgået alle oplysninger, der knytter sig til den gamle sag, hvor en person blev dømt«, tilføjer hun. Informationerne om, at Søren Kam var involveret, kommer ifølge statsadvokaten fra den dømte.

Skriftanalyse og signalement
»Der var to kvinder til stede i Mosaisk Trossamfund på det tidspunkt. De gav et signalement, men ikke noget, der gav grundlag for at gå videre med det«, siger hun.

Politiet har også har lavet en skriftsammenligning af en liste, som kan være skrevet af fra en oversigt over jøder, der boede i Danmark.

»Men vi kunne ikke knytte den til Søren Kams håndskrift«, siger statsadvokaten.

Internationalt efterlyst for krigsforbrydelser
Den aldrende nazist har været efterlyst af de danske myndigheder, siden han i august 1943 var med til at myrde en avisredaktør i Lundtofte nord for København.

Samme år spillede han ifølge historikere en afgørende rolle i de tyske forsøg på at få sendt danske jøder til udryddelseslejrene. Kam sørgede for at skaffe navne og adresser på de mange mennesker, som tyskerne ville slå ihjel.

Oplysningerne om hans indsats for at finde frem til så mange jøder som muligt fik Simon Wiesenthal Centeret - der står i spidsen for forsøgene på at få retsforfulgt naziforbryderne fra anden verdenskrig - til at reagere.

Centeret anmodede anklagemyndigheden om at se nærmere på, om oplysningerne om jøde-registeret kan føre til fornyede krav til en udlevering af Søren Kam fra Tyskland.

Det håb er nu blevet slukket af anklagemyndigheden, der ikke kan finde grundlag for en fornyet sag mod krigsforbryderen.

I dag optræder han på centerets liste over verdens ti mest eftersøgte nazi-krigsforbrydere.

Lever beskyttet af tyskerne
Trods mange års bestræbelser for at bringe naziforbryderen for retten lever Søren Kam fortsat som en fri mand i Tyskland, hvor myndighederne nægter at udlevere krigsforbryderen.

Tyskernes begrundelse for at holde hånden over Søren Kam er, at krigsforbrydelsen er forældet.

Retten i München valgte at hindre en udlevering af den gamle nazist, selv om Danmark kræver ham udleveret i overensstemmelse med den europæiske arrestordre.

Kritik af dansk slendrian over for krigsforbryder
Det har vakt international kritik, at Søren Kam ikke bliver retsforfulgt.

»Jeg er meget bekymret for, at der er manglende politisk vilje i den danske regering til for at få bragt Kam-sagen til en succesrig konklusion«, sagde centerleder Efraim Zuroff fra Simon Wiesenthal Centeret tidligere på måneden.

Han har kritiseret tidligere justitsminister Lene Espersen (K) for at være alt for passiv i bestræbelserne på at få fat i krigsforbryderen.

Fokus på 'vanærede danskere'
I den britiske avis The Guardian omtalte den engelske historieprofessor David Cesarani sagen i en kommentar om danskernes forhold til besættelsestiden. Overskriften var »Vanærede danskere«.

Også BBC har i en radioudsendelse om Kam-sagen sat fokus på nazikrigsforbryderen, som fortsat går frit omkring. Stationen har også bragt et indslag om en af verdens mest eftersøgte nazikrigsforbrydere i sin nyhedsudsendelser.