Annonce
Annonce
Danmark 23. okt. 2008 KL. 11.42

16-årig drabsmand nikkede 'ja' til dom

Landsretten fastslår, at der var tale om drab, da en 16-årig dreng blev fundet skyldig i det såkaldte stadiondrab i Aalborg.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Drengens mor brød grædende sammen.

Selv bed den 16-årige kæberne sammen og stirrede ned i bordpladen foran sig.

Det var tre enige dommere og et enigt nævningeting, som erklærede en 16-årig dreng skyldig i manddrab. Drengen sparkede i et røverisk overfald sidste år en 48-årig mand til døde på en mørk sti ved Aalborg Stadion.

En anden kendelse end i byretten
Landsretten overtrumfer dermed dommen i byretten fra august. Her var de tre dommere enige om, at drengen udelukkende kunne dømmes for vold med døden til følge.

Derfor frikendte byretten ham for drab, selv om et flertal af nævningene i byretten faktisk ville have drengen dømt for manddrab.

Denne gang har anklageren åbenbart kunnet overbevise landsretten.

Det var den fortsatte voldsudøvelse
Landsretten finder det ikke bevist, at drengen på forhånd havde planlagt at dræbe, men retten giver anklageren medhold i, at det må have stået den 16-årige klart, at den fortsatte og voldsomme voldsudøvelse over for den 48-årige mand ville medføre døden.

Derfor bliver han kendt skyldig for manddrab.

Drengen har nægtet sig skyldig i drab, men har erkendt vold med døden til følge, og han har indrømmet, at han planlagde et røveri og fulgte efter den 48-årige mand ind på stien ved Stadion.

Overfaldets karakter var afgørende
For landsretten har det været afgørende, hvordan det efterfølgende overfald på manden udviklede sig.

En undersøgelse af drengen viste, at han ingen knubs selv havde. Det viser, at den afdøde mand ikke selv gav anledning til volden.

Derimod er det fastslået, at drengen sparkede afdøde i brystet, tildelte ham knytnæveslag på kroppen og i ansigtet, og mens han holdt mandens hoved med begge hænder, gav han ham et knæspark i ansigtet, hvorefter manden gik på knæ.

Mens offeret lå med hovedet på fliserne, fik han yderligere spark i ansigtet. Til sidst, da manden holdt op med at værge for sig, fik han yderligere to spark.

Kammeratens forklaring blev en belastning
Vidneudsagnet fra den 16-åriges egen kammerat viste sig at blive stærkt belastende for drengen. Vidnet har forklaret i retten, at drengen ved en fest samme aften på dagen for drabet fortalte, at han offerets gurglelyde skræmte ham.

Derfor gik han i panik og sparkede ham igen.

Herom sagde anklageren under sin procedure:

»Det var for at gøre ham tavs«.

Mandens dødsårsag i obduktionserklæringen angives til at være knust kranium og kvælning med store mængder blod i luftvejene.

Forstår du din dom?
Mordet er blevet kendt på grund af sin bestialske karakter, og på grund af den særlige omstændighed, at drengen filmede den døende mand med sin mobil-telefon.

TV2 producerede for nylig en dokumentar om den 16-åriges sag. Og det vakte opsigt på højeste politiske plan, da statsminister Anders Fogh Rasmussen fandt anledning til at kommentere den dom, som byretten afsagde i sagen i august.

Da landsdommer Svend Bjerg Hansen havde læst dommen op i retten i Aalborg, sagde han til den 16-årige, at han var kendt skyldig i drab.

»Forstår du det?«, spurgte landsdommeren.

Drengen nikkede og svarede ja.

Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Det arabiske oprør
9. feb. KL. 23.07
Angreb. Byen Homs er under kraftige angreb fra det syriske regime, fortæller indbyggere til CNN. - Foto: ANONYMOUS/AP

Læge i Homs: Alle venter på at dø

Syrisk læge fortæller om lemlæstelse, magtesløshed og total mangel på kirurgisk udstyr.

Musik
9. feb. KL. 21.40
Provo. Den engelsk-srilankanska sangerinde M.I.A. (Mathangi Maya Arulpragasam) gav sidste år koncert på Roskilde Festivals Orange Scene. - Foto: BRINKMANN MIE

Fuckfinger-popstjerne laver ny kæmpe-succes

M.I.A.?s nye video er på blot fem dage er blevet set over seks mio. gange.

Politik
9. feb. KL. 20.10
Foto: HØYBYE LIV

Forsvarsministeren: Jeg stoler på forsvarets top - men er ikke tossegod

Ministeren ser frem til undersøgelsen af fangesagen.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Spectors. Pumpehuset får fredag besøg af et stærkt team. (Arkivfoto) - Foto: Tobias Selnæs Markussen
9. feb. KL. 18.10

Klublisten: Her er seks gode fester
i weekenden

ibyen anbefaler

restaurant & cafe