Annonce
Annonce
Danmark 2. nov. 2008 KL. 16.59

Anklage: Kvinde nær kvalt af peberspray

En kvinde klager nu til statsadvokaten over politiets brug af peberspray i forbindelse med en fogedforretning på Christiania.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Peberspray

Se politiet anvende peberspray her og her.

Sådan virker sprayen

Øjenkrampe: Efter cirka ét sekund er det umuligt at holde øjnene åbne. Det gælder, selv hvis personen havde øjnene lukket under påvirkningen. Før eller siden vil øjet blinke og væsken vil få kontakt med øjet. Ubehandlet vil virkningen vare 40 minutter, og der vil være udtalt lysfølsomhed i 120 minutter.

Hudsvien: Kort efter påvirkningen opleves en kraftig svien og brændende fornemmelse på huden. En varm og svedig person vil opleve virkningen væsentlig forstærket i forhold til en person, der påføres stoffet i koldt vejr, da hudporerne vil være lukkede.

Slimhindeirritation: Umiddelbart efter påvirkningen vil der fra næse og svælg afgives en langtrukken klar slim i større mængder. Personen vil automatisk hoste og spytte.

Luftvejspåvirkning: Hvis påvirkningen er uventet, vil det ikke kunne undgås, at der indåndes chilipeber, hvilket udløser kraftig hoste. Lungerne vil automatisk rense sig, og der hostes voldsomt med hele kroppen i en krampelignende tilstand. Personen vil i de fleste tilfælde krumme sig sammen som en naturlig reaktion.

Kilde: Politiforbundet


Dødsfald og farer:

Sundhedsstyrelsen oplyste i den forbindelse, at det aktive indholdsstof i peberspray, der hedder capsaicin, virker ved, at det giver en stærk og umiddelbar irritation af slimhinderne. Sundhedsstyrelsen oplyste endvidere, at der i USA har været en del dødsfald efter anvendelse af peberspray, men at man dog kun i et enkelt tilfælde, hvor den afdøde var astmatiker, anså det for rimelig sikkert, at dødsårsagen var peberspray.

Herudover fremgår det af udtalelsen, at der findes rapporter om, at anvendelsen af peberspray kan medføre alvorlige læsioner af hornhinden.

Kilde: Daværende justitsminister Lene Espersen (K) i Folketinget


Since the early 1990s, more than 60 people in the USA are reported to have died in police custody after being exposed to OC spray. While most of the deaths have been attributed to other causes, such as drug intoxication or positional asphyxia, OC spray may have been a contributing factor in some cases.

Kilde: Amnesty's rapport 'Rights for all' 1999

Politiets kontroversielle brug af peberspray bliver nu en sag for statsadvokaten.

Klagen kommer fra en kvinde, som siger, at hun overværede politiet spraye en anden kvinde direkte i ansigtet på 15 centimeters afstand.

Bagefter så betjentene passivt til, mens kvinden lå blændet på jorden og panikslagent kastede slim op, lyder anklagen.

Peberspray er meget smertefuldt, og politiet har påbud om at hjælpe den ramte, efter at sprayen har virket.

Politi kom til nedrivning
Episoden skete tirsdag morgen omkring 8:45, mange timer før urolighederne rundt om Christiania om eftermiddagen og aftenen.

Politiet var til stede i forbindelse med nedrivning af et ulovligt byggeri, da det kom til et mindre opløb ved en ad-hoc afspærring på en smal sti.

Her stod beboere og diskuterede med ordensmagten, da en anden gruppe betjente ville forbi med tre-fire personer, som de havde i deres varetægt.

De to gruppers møde skabte en prop på stien, og betjentene skubbede til christianitterne for at skabe passage, siger klageren Felicya, hvis efternavn og adresse er politiken.dk bekendt.

»Der er ikke tumult. Der bliver diskuteret, men vi er ældre mennesker alle sammen«, siger Felicya.

Spray på 15 centimeters afstand
Hun bliver skubbet ind, så hun kommer til at stå ansigt til ansigt med en kvinde, som politiet prøver at føre forbi.

»Så er det, at en af betjentene helt umotiveret stikker sin arm ud og sprayer hende direkte ind i ansigtet. Han advarer ikke først. Betjenten virker meget ung og bange«, siger Felicya.

Peberspray blænder ubehandlet i cirka 40 minutter, er ekstremt smertefuldt og afføder både kvælningsfornemmelser, voldsom hoste, opkastning af slim og midlertidig blindhed.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er der evidens for både dødsfald og hornhindelæsioner efter brug af peberspray, hvorfor styrelsen anbefaler kun at bruge sprayen, hvis alternativet er for eksempel tjenestepistolen.

Brækker hvidt slim op
Den blændede kvinde kaster sig på jorden i panikangst og smerte, siger Felicya, som hjælper de forsamlede med at slæbe kvinden lidt væk.

»Hun begynder at skrige, fordi hun er blændet, og det gør sindssygt ondt. Politifolkene gør intet, men står bare og kigger på den skrigende kvinde«, siger Felicya.

»Der går lang tid, hvor hun ligger i fosterstilling på jorden og brækker sådan noget hvidt slim op«, siger Felicya, som forsøger at rense hendes øjne med den liter mælk, hun var på vej hjem med, da stien blev spærret af politiet.

Politiet hjælper ikke
De forsamlede beder flere gange politiet om førstehjælp til kvinden, som det fremgår af blandt andet politi.dk , at de skal levere om nødvendigt.

Her står, at »betjentene er uddannet i at give psykisk førstehjælp til personen, der ofte vil blive meget forskrækket over ikke at kunne se. De skal også sørge for at skylle personens øjne, så ubehaget forsvinder så hurtigt som muligt«.

Der går dog ifølge Felicya 25-30 minutter, før politiet lever op til det ansvar. Først da nogle af de forsamlede er så bange for, at det er ved at gå helt galt, at de råber desperat og vedholdende om hjælp fra politiet, sker der noget.

»Så kommer de over og slæber hende hen ad jorden og over til deres patruljevogn. Bagefter kommer hun tilbage med en flaske øjenskyllemiddel«, siger Felicya.

Anklager politiet for flere svigt
Hun sender mandag sin anklage til statsadvokaten, da kvinden selv er for chokeret til at tage affære.

Felicyas klagepunkter går blandt andet på unødig brug af sprayen, manglende advarsel, at pebersprayen bliver udløst for tæt på kvindens ansigt, og at politiet først hjælper, da kvinden har lidt i 25-30 minutter.

Københavns Politi ønsker ikke at kommentere anklagen, da politiet ikke må tale om sager, som er til behandling hos statsadvokaten.

Bred kritik af peberspraybrug
Klagen kommer, efter at både menneskerettighedsorganisationen Amnesty og Institut for menneskerettigheder har været ude at kritisere politiets forhold til pebersprayen.

Den blev en del af politiets almindelige arsenal for godt et år siden, efter at politiet havde fået kritik for at bruge tjenestevåbnet for ofte i situationer, hvor for eksempel psykisk syge bliver voldsomme.

»Det, vi synes, vi kan se i brugen af peberspray, er, at det ikke bliver brugt i stedet for pistolen eller politihunde, men i situationer, hvor man før ikke havde brugt nogle af delene. Det ser ud, som om den nedre grænse for magtanvendelse er blevet forskudt«, sagde Amnestys retssikkerhedsekspert Claus Juul til politiken.dk fredag.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Økonomien i krise
12. feb. KL. 23.50
Uro. Flere bygninger blev stukket i brand under gadekampene i Athen. - Foto: KOSTAS TSIRONIS/AP

Grækerne stemmer ja til sparepakke

Det græske parlament har godkendt kontroversiel sparepakke.

Film
12. feb. KL. 23.00 opdateret KL. 23.26
Hæder. Jean Dujardin, Thomas Langmann og Michel Hazanavicius med beviserne på deres priser ved Bafta-uddelingen i London. - Foto: IAN WEST

The Artist får engelsk Oscar for stumfilm

Filmen The Artist løb af med den prestigefyldte britiske Bafta-pris i kategorien bedste film.

Fodbold
12. feb. KL. 21.17
Jubel. City-spillerne kan glæde sig over tre vigtige point i topstriden efter sejr over Aston Villa. - Foto: JON SUPER/AP

Forsvarsspiller sender City til tops

Med en 1-0-udesejr over Aston Villa er Manchester City tilbage på førstepladsen i Premier League.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Københavnersmart. Kælen lyssætning. Marineblå modestrik. Delvis frisering. Sådan ser en falstring ikke ud. Og man bliver ikke udkantsdansker med et trylleslag, blot man sætter sig i et uddateret lædertabermøbel, påpeger Djævlens Advokat over for komikeren Mick Øgendahl, der pynter sig med lånte provinsfjer. - Foto: PR-foto
12. feb. KL. 18.00

Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen

ibyen anbefaler

restaurant & cafe