Den filippinske stats forbud mod, at filippinske piger rejser ud som au pair, har ingenlunde sat en stopper for trafikken af au pair-piger til Danmark. Tværtimod.

De filippinske piger rejser i stedet ud som ’illegale emigranter’ som aldrig før. Indtil udgangen af august har Udlændingeservice givet 1.375 opholdstilladelser til filippinske piger, viser en ny opgørelse.

På blot otte måneder er der kommet næsten lige så mange som i hele 2007, da der kom 1.510 filippinske piger. De udgør godt 70 procent af au pair i Danmark.

»De danske myndigheder hjælper de filippinske piger til at begå lovbrud i deres hjemland. De er med til at anbringe pigerne i en meget sårbar situation. Pigerne kan jo komme ud for alt muligt – sygdom, ulykker, urimelige arbejdsforhold, hvor de har behov for rettigheder«, siger ph.d. Helle Stenum, Aalborg Universitet, der står bag en forskerrapport om au pair.

25-årig fillippinsk kvinde kørt ned
Forskeren fremhæver en sag fra Nordsjælland, hvor et tragisk dødsfald satte fokus på, at de filippinske piger havner i en vanskelig situation, når de rejser ud illegalt. En mandag i november 2007 gik det galt for en 25-årig filippinsk au pair-pige i Espergærde. Hun trådte ud foran en bil og blev slået ihjel for øjnene af vennerne.

Dødsfaldet satte fokus på det regelvakuum, som de filippinske piger lander i. Hvem skulle betale for hjemtransporten? Det var der ingen, der vidste, og hendes familie på Filippinerne havde langtfra råd. Normalt er filippinere, der arbejder i udlandet, omfattet af et program via den filippinske stat. Det giver rettigheder og en vis sikkerhed for migrantarbejderne.

Sager om groft misbrug
Det var i 1998, at den filippinske regering gjorde det ulovligt at rejse ud som au pair. Det skete efter nogle sager om groft misbrug af filippinske piger, der endte som ludere i Holland og Skandinavien.

Når pigerne alligevel kan komme af sted, er det, fordi de bestikker sig gennem udrejsekontrollen i lufthavnen, forklarer forskeren. De må betale op til 9.000 kroner. Pigerne står altså ofte i gæld, før de er kommet af sted for at tjene de penge, som de fleste sender hjem til familien.

SF: Piger presses ud i lovbrud
SF’s integrationsordfører Astrid Krag finder det er dybt problematisk, at Danmark ikke forholder sig til, at de filippinske piger rejser ulovligt ud.

»Det er fuldstændig paradoksalt, at vi på den måde legaliserer et lovbrud, og at den danske regering lukker øjnene for det. Vi ved, at de har måttet bestikke sig ud af landet for lånte penge. På den måde er vi med til at presse dem ud i det ulovlige merarbejde, en del af dem tager«, siger Astrid Krag.

SF ønsker dialog mellem de danske og filippinske myndigheder om en ordning, så filippinske myndigheder igen gør det lovligt at tage ud som au pair.

Sort rengøring
I Sverige respekterer myndighederne den filippinske regerings forbud, men i Danmark holder myndighederne fast i, at au pair-ordningen er en »kulturel udveksling«.

Au pairen bliver opfattet som »en del af familien«, der må gå til hånde i 18 til 30 timer om ugen mod at bo hos værtsfamilien, få kost, logi og mindst 2.500 kroner om måneden i lommepenge. Pigerne har en opholdstilladelse, men ikke en arbejdstilladelse. Men der har været en stribe eksempler på, at filippinske au pair-piger arbejdede med for eksempel sort rengøring.

V-integrationsordfører overrasket
»Det overrasker mig, at de filippinske myndigheder har lovgivet mod, at deres borgere tager ud som au pair«, siger integrationsordfører Karen Ellemann (V).

Regeringen mener dog ikke, at forbuddet skal sætte en stopper for tilstrømningen af filippinske au pair. Reglerne »må være et forhold mellem den enkelte stat og dens indbyggere«, som det udtrykkes.

»Der skal ikke være tale om et arbejdsforhold. Jeg er opmærksom på, at der er sager, hvor pigerne bliver misbrugt eller arbejder sort. Det er vigtigt, at værtsfamilien holder øje med au pair-pigen«, siger Karen Ellemann.

Misbrugere kommer i karantæne
Hun peger på, at der er afsat en pulje på fire millioner kroner i Integrationsministeriet til oplysning af au pair og værtsfamilier. Der er også i 2007 indført en karensperiode – karantæne – for værtsfamilier, der misbruger ordningen.

Tilbage til den trafikdræbte pige: Hverken filippinske eller danske myndigheder ville betale for hjemtransport af den afdøde, så i sidste ende betalte bilistens forsikring. På Filippinerne havde en familie mistet et væsentligt bidrag til livets oprettelse, og borgere i Espergærde samlede næsten 18.000 kr. ind til pigens familie.