Kampen mod sygehusenes ventelister gik rigtig godt, de første tre år VK-regeringen sad ved magten.

Her blev den gennemsnitlige ventetid slået ned fra 90 til 57 dage.

Men i 2005 stoppede den positive udvikling, og siden er ventetiden steget til 61 dage, viser tal fra Sundhedsministeriet. Og det er tal opgjort før forårets strejke, der har forlænget ventetiden yderligere.

»Ikke godt nok«
»Set fra borgerens synspunkt er ventetid aldrig tilfredsstillende. Derfor vil jeg heller ikke sige, at det er godt nok«, siger sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K).

Kampen mod ventelisterne har siden 2001 været et kardinalpunkt i regeringens kontraktpolitik, og statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har siden med jævne mellemrum understreget, at ventelister har allerhøjeste prioritet.

Ventelister »skal til livs«
»Ventetiderne skal væk eller være de kortest mulige«, sagde statsministeren ved åbningen af Folketinget i 2004.

Og i februar 2008 slog Jakob Axel Nielsen fast, at regeringens ambition stadig er »at komme ventelisterne til livs«.

De 61 dages ventetid er et gennemsnit af, hvor længe alle patienter i sundhedssystemet venter, fra diagnosen er stillet, til operationen er gennemført.

Tallet omfatter både de store succesområder som kræft- og hjertebehandling, hvor ventetiderne er meget korte, og lidelser som grå stær, prostata og diskusprolaps, hvor ventetiden er adskillige måneder.

»Regeringens slagskib er kollideret med isbjerg«
Socialdemokraterne kalder det bedragerisk, at regeringen i årevis har snydt befolkningen ved at tale om kortere ventelister, når tallene reelt viser, at der ikke er sket noget siden 2005 på de store sygdomme, som rammer rigtig mange danskere.

»Kræftbehandlingen er speedet op, men for de meget udbredte sygdomme kan vi se, at folk stadig venter længe på behandling. Kampen mod ventelisterne har været regeringens store slagskib, men det ser ud, som om skibet er kollideret med et isbjerg og gået til bunds på vejen«, siger sundhedsordfører Jens Peter Vernersen (S).

Men det afviser Jakob Axel Nielsen.

Løfterne er overholdt
»Jeg mener, at vi generelt har levet op til vores løfter, fordi vi skar en tredjedel af ventetiden de første år. Så er det rigtigt, at der ikke er sket så meget de senere år. Men det kommer der til igen fra 2009, når vi genindfører retten til privat behandling, hvis det offentlige ikke kan behandle patienten inden for en måned«, siger ministeren og fortsætter:

»Hvis ikke ventetiderne til den tid kommer under de her gennemsnitlige 61 dage, som de var før forårets konflikt, så er det der, jeg skal hænges til tørre«.

Borgerne skal søge det private
Venstres sundhedsordfører er hverken specielt overrasket eller bekymret over, at patienterne i 2008 ventede lidt længere, end de gjorde i 2005.

»Det betyder ikke så meget, hvor lange ventelisterne er. Det afgørende er, at vi har givet borgerne ret til frit valg, så de kan søge over i det private, hvis de ikke vil vente på behandling i det offentlige«, siger Birgitte Josefsen (V).

Det frie valg »er ikke reelt frit«
Det er paraplyorganisationen Danske Patienter uenig i.

Direktør Morten Freil siger:

»Vores oplevelse er klart, at sundhedssystemet ikke formår at imødekomme det behov, patienterne har for behandling. Det frie valg er ikke et reelt frit valg, for hvis flere patienter valgte privathospitalerne, ville de slet ikke have kapacitet nok. Derfor er vores ønske, at det offentlige sundhedssystem er stærkt nok til at behandle alle hurtigt«.