Annonce
Annonce
Danmark 17. nov. 2008 KL. 20.16

Ekspert: Brian Mikkelsen opfordrer til grundlovsbrud

Når politikere udtaler sig om skyld og straf som i sagen om stadion-drabet i Aalborg, så bryder de Grundloven, mener Lars-Bo Langsted

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Om uafhængige domstole

Det siger retsplejeloven:

§ 1017: Offentlig gengivelse af retsforhandlinger skal være objektiv og loyal.

Stk. 2. Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes den, som i tale eller skrift, beregnet på at virke i en videre kreds, forsætlig eller ved grov uagtsomhed:

3) så længe endelig dom i en straffesag ikke er afsagt, fremsætter udtalelser, der er egnet til på uforsvarlig måde at påvirke dommerne, domsmændene eller nævningerne med hensyn til sagens afgørelse.

Det siger Grundloven:

§ 3:

Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.

Når politikere udtaler sig om arbejdet i de danske retssale, så er det helt i orden, mener justitsminister Brian Mikkelsen (K). Men det er på kant med Grundloven, fastslår ekspert.

»Det er forstemmende, at justitsministeren ikke lever op til de etiske krav, der bør gælde for en fremtrædende politiker«, konkluderer institutleder på juridisk institut på Aalborg Universitet, Lars-Bo Langsted.

Politikere udtalte sig om 'stadion-drab'
Udtalelsen falder efter Brian Mikkelsens entydige støtte til de folketingspolitikere, der i pressen kræver strengere straffe i sager, som de ikke kender detaljerne i. Det er ifølge jura-eksperten i strid med Grundloven.

Seneste eksempel er det såkaldte 'stadion-drab' fra Aalborg, hvor både formanden for retsudvalget, Peter Skaarup (DF), og statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) stillede sig uforstående over for den i deres øjne alt for milde straf. Ingen af de to havde været til stede under et eneste af retsmøderne.

Noget som også landsdommer Bjerg Hansen bemærkede i sagen om 'stadion-drabet'. »Ingen af de politikere, der udtalte sig efter dommen (i byretten. red.) har været til stede under retsmøderne. Og de er her heller ikke i dag«, formanede han de ni nævninge.

Politikeres ord har større værdi
Og netop det spinkle grundlag, som mange politikere baserer deres vurdering af retssager på, udgør et problem:

»De folkevalgte har en tendens til at udtale sig meget bombastisk på et ofte mangelfuldt grundlag. Og det medfører et særligt problem, idet mange mennesker tillægger politikernes ord en større valør«, vurderer Lars-Bo Langsted.

Politikere er også mennesker
Men den vurdering er den nytiltrådte justitsminister ikke enig i. Til politiken.tv forklarer han, at politikere blot er almindelige mennesker – ministerbil og dannebrogsordner til trods:

»Jeg tror, at politikernes udtalelser efter stadion-drabet var en meget naturlig menneskelig reaktion«, siger Brian Mikkelsen og fortsætter:

»Det er rimeligt, at politikere udtaler sig - lige så vel som professorer gør det hvert andet sekund - om igangværende sager og alt andet mellem himmel og jord. Politikere har ytringsfrihed og ret til at udtale sig«, siger Brian Mikkelsen.

Politikere suger magten til sig
Når politikerne udtaler sig om konkrete skyldsspørgsmål eller strafudmålinger, bevæger de sig ifølge Lars-Bo Langsted på kanten af retsplejelovens paragraf 1017, der fastslår, at det er ulovligt at udtale sig på en måde, der kan påvirke dommere eller domsmænd i en sag.

Men også Grundloven overtrædes, når politikerne fremturer med krav om eksempelvis højere straffe.

»Politikerne har til opgave at lave den overordnede lovgivning, og det er domstolenes job at konkretisere den. Når politikerne blander sig i, hvordan lovgivningen skal udmøntes, er jeg ikke i tvivl om, at det er i strid med Grundlovens bestemmelse om magtdelingen i samfundet. Den lovgivende magt bliver simpelthen for stærk«, konkluderer Lars-Bo Langsted.

Se interviewet med justitsminister Brian Mikkelsen her

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Økonomien i krise
12. feb. KL. 23.50
Uro. Flere bygninger blev stukket i brand under gadekampene i Athen. - Foto: KOSTAS TSIRONIS/AP

Grækerne stemmer ja til sparepakke

Det græske parlament har godkendt kontroversiel sparepakke.

Film
12. feb. KL. 23.00 opdateret KL. 23.26
Hæder. Jean Dujardin, Thomas Langmann og Michel Hazanavicius med beviserne på deres priser ved Bafta-uddelingen i London. - Foto: IAN WEST

The Artist får engelsk Oscar for stumfilm

Filmen The Artist løb af med den prestigefyldte britiske Bafta-pris i kategorien bedste film.

Fodbold
12. feb. KL. 21.17
Jubel. City-spillerne kan glæde sig over tre vigtige point i topstriden efter sejr over Aston Villa. - Foto: JON SUPER/AP

Forsvarsspiller sender City til tops

Med en 1-0-udesejr over Aston Villa er Manchester City tilbage på førstepladsen i Premier League.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Københavnersmart. Kælen lyssætning. Marineblå modestrik. Delvis frisering. Sådan ser en falstring ikke ud. Og man bliver ikke udkantsdansker med et trylleslag, blot man sætter sig i et uddateret lædertabermøbel, påpeger Djævlens Advokat over for komikeren Mick Øgendahl, der pynter sig med lånte provinsfjer. - Foto: PR-foto
12. feb. KL. 18.00

Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen

restaurant & cafe