Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) og hendes ministerium kan godt forberede sig på at skulle i retten for at forsvare den administrative udvisning af flere terrormistænkte udlændinge.

Og de kan få en svær sag, siger flere jurister.

En af de tunesere, som Politiets Efterretningstjeneste mistænker for at ville dræbe Muhammedtegneren Kurt Westergaard, har i Højesteret fået medhold i, at han har været ulovligt fængslet i otte en halv måned efter at være blevet administrativt udvist. Højesteret mener, at PET’s materiale mod ham, er for tyndt. Retten sagde samtidig, at fængslingen af den anden tuneser i sagen havde været i orden.

Overvejer civil sag
Tuneserens advokat vil nu anbefale sin klient at anlægge civil sag mod integrationsministeren, som er den, der har beordret udvisningen og har afslået at genoptage sagen.

»Det er urimeligt, hvis Højesterets klare tale ikke fører noget med sig. Hvis min klient har været ulovligt fængslet, så må det også betyde, at der kan rejses tvivl om grundlaget for hans udvisning. Det kan vi kun finde ud af ved at stævne ministeren«, siger advokat Frank Wenzel.

Advokat Henrik Stagetorn repræsenterer en mand fra Nordirak, der var fængslet i otte måneder, mistænkt for terror og administrativt udvist.

Han blev løsladt i april og er som tuneseren på tålt ophold.

»Efter kendelsen i Højesteret i dag vil vi nu vurdere, om der skal anlægges en civil sag mod ministeriet for at få omstødt udvisningen. Når Højesteret siger, at der skal mere til at fængsle folk end PET’s egen vurdering, må det også have afsmittende virkning på grundlaget for udvisningen«, siger Henrik Stagetorn.

Professor: Mistænkte har gode chancer
Endnu en mand fra Nordirak er på tålt ophold her i landet og var tidligere i år fængslet i tre måneder, mistænkt for terror og udvist. Hans advokat, Gunnar Homann, siger, at også han vil vurdere, om der skal anlægges sag mod ministeriet.

Begge nordirakere og deres advokater har kun fået at vide, at de pågældende er til fare for landets sikkerhed.

Professor i strafferet Jørn Vestergaard, Københavns Universitet, giver advokaterne en god chance for at vinde en civil sag:

»Det er mit bud, at hvis der bliver anlagt en sag mod integrationsministeren, så vil resultatet også her blive, at retten vil underkende udvisningen, hvis der er fremlagt lige så tyndt materiale fra PET«.

Professor Jens Vedsted-Hansen, Aarhus Universitet, er enig:

»Højesteret har lagt et snit for, hvad der skal til for at holde folk fængslet. Det er derfor også plausibelt at forvente, at hvis der kommer en sag om det lovlige i den administrative udvisning, så vil retten også underkende udvisningen, hvis PET ikke kommer med mere materiale, end der var fremlagt i Højesteret«.

PET har via Kammeradvokaten sagt under højesteretssagen, at der ikke kommer mere materiale.

Og i en kommentar til afgørelsen i Højesteret skriver PET’s chef, Jakob Scharf, at »kendelsen understreger dilemmaet i denne type sager«.

Han anerkender »domstolenes behov for faktuelle oplysninger«, men fremhæver, at der er »grænser for, hvilke oplysninger PET kan fremlægge åbent i retten, når vi samtidig skal beskytte vores kilder, samarbejdspartnere og arbejdsmetoder for fortsat at kunne være en effektiv efterretningstjeneste«.

»En misforståelse«
Udlændinge med ophold i Danmark kan udvises administrativt, hvis PET mener, de er til fare for landets sikkerhed. Udvisningen kan ikke prøves som en almindelig straffesag, men det kan fængslingen af de udviste.

Og i sin kendelse konstaterer Højesteret, at PET’s vurderinger af tuneserens rolle i drabsplanerne ikke er tilstrækkeligt underbygget, men kun fremgår af en skrivelse fra Jakob Scharf til retten.

Det er klar tale fra Højesteret, mener Jørn Vestergaard:

»Højesterets afgørelse bekræfter, at det har været en misforståelse, når danske myndigheder har troet, at en fristil fra PET var nok til at få folk frihedsberøvet. Højesteret gør opmærksom på, at der skal ordentlig dokumentation til for at kunne gribe ind i folks grundlæggende rettigheder. Det er ikke i strid med menneskerettighederne at holde efterretningsoplysninger hemmelige for de mistænkte, men det må ikke føre til vilkårlighed«, siger Jørn Vestergaard.

Overvejer særlige dommere
Både V, K, DF og S tager Højesterets kendelse til efterretning og konstaterer, at udlændingelovens terrorbestemmelser ikke duer. Jurister og andre har gennem flere år kritiseret systemet med de administrative udvisninger for at krænke menneskerettigheder og grundlov, fordi udvisningen sker uden en dommers mellemkomst.

Men samtidig kan de terrormistænkte altså komme på fri fod og få tålt ophold.

I april nedsatte et enigt Folketing en arbejdsgruppe, som skal komme med forslag til en ændring.

De fire partier efterlyser blandt andet mulighed for at lade særligt udpegede dommere og advokater behandle disse sager i fortrolighed, så man både kan tilgodese den enkeltes retssikkerhed og PET’s behov for at holde oplysninger hemmelige.