Annonce
Annonce
Danmark 22. nov. 2008 KL. 12.35

Udvist fra Danmark lever på gaden i Bagdad

Tvangsudviste Daniel har været fængslet siden ankomsten for et halvt år siden. Nu er han endelig løsladt - men hjemløs i Bagdad.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Over et halvt år har den 24-årige Daniel Karim Rostam tilbragt i et irakisk fængsel.

Han blev sat bag tremmer, da danske betjente gennemførte hans tvangsudvisning og overleverede ham til irakisk politi.

Fængslingen skyldes angiveligt at Daniel ikke var blevet udstyret med identifikationspapirer, og ifølge organisationen Asylret blev udvist til det forkerte land, fordi han er kuwaiter og ikke iraker.

Daniel Karim Rostam blev løsladt fra fængslet søndag, og lever nu på gaden i Bagdad, hvor han aldrig har været før, oplyser organisationen Asylret, som er i kontakt med ham.

Hjemløs i Bagdads gader
Under en telefonsamtale med Asylrets Said Parvin (eksternt link til lydoptagelse, red.) fortæller han, hvor desperat han er over at skulle klare sig selv i en fremmed og farlig by uden id-kort.

»Jeg blev bare løsladt, og jeg ved ikke, hvor jeg skal hen. Jeg kender ikke landet. Det er fucked up. Jeg har ikke nogen familie i Irak, og de danske myndigheder ved, at min familie bor i Kuwait og i Danmark«, siger 24-årige Daniel Karim Rostam over telefonen fra Bagdad.

»Det er første gang jeg er i Irak. Jeg har ikke nogen penge på mig. Jeg sover på gaden«, siger Daniel, som kom til Danmark da han var ti år gammel.

Udgangsforbud om natten
Ifølge venstrefløjsportalen Modkraft har mere end 1.000 mennesker de seneste tre uger ringet til Iraks ambassade i København med krav om at Daniel blev løsladt.

»Jeg har næsten dårlig samvittighed over, at vi kørte kampagne for at få ham ud af fængslet. Hvad nu hvis han bliver skudt på gaden? Der er udgangsforbud i Bagdad om natten«, siger Asylrets Said Parvin.

Nu vil Asylret og andre kræfter forsøge at lægge pres på de danske myndigheder for at få Daniel til Danmark igen, så han ikke skal leve på gaden i den farlige by.

»De har sendt en kuwaitisk statsborger til Irak. Så må det også være de danske myndigheder, som tager ansvaret«, siger Said Parvin.

Vil prøve at få ham til Kuwait
Organisationen vil samtidig samle penge ind og prøve at få dem frem til den hjemløse kuwaiter, også for eventuelt at skaffe ham til Kuwait, hvor han har en fjern slægtning tilbage.

Det er dog en farlig løsning, fordi kuwaiteren ikke kan legitimere sig overfor myndighedspersoner i det ustabile Mellemøsten.

»Han kan jo blive skudt af grænsevagter, som måske tror, han er terrorist. Han taler ikke helt flydende arabisk, og det kan give ham problemer«, siger Said Parvin.

Udvist uden papirer
Daniel Karim Rostam blev tvangsmæssigt udvist den 2. juni. Han er en af flere, der efter forskellige domme for kriminalitet blev sendt til Irak i maj og juni i år.

Hans forbrydelse var røveri, som han fik tre år og otte måneder for samt en udvisningsdom.

Daniel Karim Rostam er vokset op i Danmark, snakker perfekt dansk og har ingen familie i Irak. Familien flygtede fra Kuwait under den første golfkrig.

Selv om han er udvist til Irak, kom han dertil uden pas eller andre identitetspapirer. Det eneste, han har, er hans fødselsattest fra Kuwait.

Både Udenrigsministeriet og integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) har afvist at have noget ansvar for Daniel Karim Rostam, fordi han ikke er dansker.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Danmark
11. feb. KL. 23.07
Tro. Landets kirker har færre besøgende, men bruger flere og flere penge. Nu siger folkekirken selv stop. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Kirken kræver flere penge ind

Vi har aldrig brugt kirken så lidt som nu. Alligevel er den dyrere end nogensinde. Ministeren og folkekirken siger stop.

Berlinale 2012
11. feb. KL. 23.11
Foto: FRANDSEN FINN

Svensk succesforfatter beskylder Zentropa for at lave piratfilm

Den svenske forfatter Per Olov Enqvist mener, at Zentropa har overtaget hans historie fra en roman.

Internationalt
11. feb. KL. 22.06
Mediemogulen Rupert Murdoch har ikke tænkt sig at lukke den britiske tabloidavis The Sun, siger han. - Foto: KIRSTY WIGGLESWORTH (arkiv)/AP

Murdoch lover: The Sun kører videre

Fem af avisens ansatte blev tidligere i dag anholdt.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Facade. Gary Oldman er fremragende og giver den anonyme Smiley noget truende bag det ikkeeksisterende smil. - Foto: SF-film
11. feb. KL. 18.00

Truende spionfilm er en fascinerende filmisk tidslomme

restaurant & cafe