Annonce
Annonce
Danmark 25. nov. 2008 KL. 06.24

Region støtter overlæge i ulovlig tvang

Stormløb mod psykiatrisk hospital, der spænder patienter ind i remme. Men behandlingen fungerer, siger direktør i Region Sjælland.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Landets mest sindssyge patienter bliver ulovligt spændt fast i remme, så de ikke kan slå og sparke personalet.

Ombudsmanden og Sundhedsministeren kritiserer metoden, der anvendes på Sikringsafdelingen i Nykøbing Sjælland.

Alligevel vælger overlægen med opbakning fra sin arbejdsgiver Region Sjælland fortsat at bruge den omstridte tvang.

Dermed bryder regionen med fuldt overlæg lov om tvang i psykiatrien.

»Afdelingen har udviklet en brug af bælte, hvor patienten kan stå og gå og bevæge sig, men ikke lige pludselig kan lange personalet en på frakken. Den form er god. Den beskytter personalet«, siger direktør Flemming Nielsen i Region Sjælland, der driver det psykiatriske hospital.

»Bedst for patienterne«
Synes du, det er i orden at bryde loven?

»Principielt nej«.

Hvorfor gør I det så?

»Det sker en gang imellem. Jeg fik selv en fartbøde for nylig, selv om jeg fulgte trafikken. På samme måde er det vores overbevisning, at denne form for fiksering er human og det bedste for patienterne. Så vi må konstatere, at vi fortsætter med at bryde loven, og at vi opfordrer politikerne til at ændre loven«, siger direktør Flemming Nielsen.

Kritik fra flere sider
Sikringens ledende overlæge, Benedikte Volfing, fastholder samtidig, at alternativerne til remmene er værre.

»Vi skal ikke bare låse dem inde, hvis vi kan gøre noget bedre for dem. Vi skal heller ikke bæltefiksere dem til en seng, hvis vi kan gøre noget andet. Eller fordi Sundhedsstyrelsen mener det. Hvis vi får at vide af lovgiverne, at vi skal medicinere patienterne så kraftigt, at de sover hele dagen, så bliver vi vel nødt til at gøre det. Men før jeg har fået det at vide, gør jeg som hidtil«, siger Benedikte Volfing.

Regionen og hospitalet får kritik fra flere sider. I januar var et inspektionshold fra Folketingets Ombudsmand på besøg i Sikringen og så patienter, der gik rundt med remme om arme og ben, så deres bevægelse var begrænset. Ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen siger:

»Vi påtalte på stedet over for overlægen, at der ikke er hjemmel i lovgivningen til den type tvang af patienterne«.

»Nedværdigende« metode
I februar besøgte Europarådets Torturkomité afdelingen og kritiserede i sin rapport, at oppegående patienter var fikseret med en ny metode, hvor »patientens arme var sat fast til et bælte, og fødderne var sat sammen med remme«. Metoden er »nedværdigende«, lød det fra komitéen, der også kritiserede, at patienter blev lagt i bælte dagligt i flere måneder, og at en patient havde været låst inde i ni måneder.

I marts krævede Sundhedsministeriet, at hospitalet stoppede med den ulovlige tvang, og det samme gjorde Sundhedsstyrelsen i juli.

Og hvis Benedikte Volfing ikke retter sig efter loven, risikerer hun at miste retten til at udøve sit fag.

»Vi vil undersøge, om der er grundlag for at rejse en tilsynssag mod overlægen«, siger afdelingslæge Lena Graversen fra Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) har mistet tålmodigheden:

»Jeg skriver tirsdag til Region Sjælland og gør dem opmærksom på den selvfølge, at regionen og dens institutioner naturligvis skal overholde loven«, siger han.

Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Danmark
8. feb. KL. 18.28

Eksperter: Hemmeligt militærnotat er en »alvorlig sag«

Notat beskylder forsvaret for at fabrikere falske tal om irakiske fanger.

Danmark
8. feb. KL. 17.46

Tripledrab ryster Grønland

En drabssag med tre døde og to kvæstede - den ene særdeles kritisk - har ramt en lille bygd i det nordlige Grønland.

iByen
8. feb. KL. 16.20
Beatlesfortolkning. Pernille Rosendahl og Cecilie Stenspil skal arbejde sammen i den nye teaterkoncert 'Hey Jude', der har 30 klassikere på setlisten. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Beatles-piger frygter Lennon og McCartney

Cecilie Stenspil og Pernille Rosendahl er meget nervøse for at skulle fortolke The Beatles' sange

Annoncer
Annoncer

Det sker
Is. Mens vi venter på at kunne strække ud på tilfrosne søer, står byens kunstige skøjtebaner klar til øvetimer. - Foto: Jacob Ehrbahn
8. feb. KL. 12.16

Guide: Nu åbner skøjtebanerne igen

ibyen anbefaler

restaurant & cafe