Annonce
Annonce
Danmark 26. nov. 2008 KL. 12.09

DF: Grønlænderne er blevet hjernevasket

Grønlandsk selvstyre betyder, at de vil blive opslugt af USA, mener Søren Espersen (DF). Han anklager hjemmestyret for propaganda.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Bland dig i debatten

Afstemning

Synes du, at Grønland skal have selvstyre?
  • Ja
  • Nej
  • Ved ikke
0  har stemt

Det var et markant flertal af de grønlandske vælgere, der i går sagde ja til selvstyre.

Og det kommer ikke bag på Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, der hele tiden har været imod, at Grønland skal have selvstyre.

»Jeg kan godt forstå, at grønlænderne har sagt ja, for de er blevet hjernevasket med et stykke propaganda helt uden sidestykke. Det har været fuldstændig unuanceret«, siger han.

»Der har været kørt en meget ensidig kampagne fra hjemmestyrets side, der har brugt mange millioner på annoncering. Man har skabt et indtryk af, at det man nu siger ja til, er en slags lykkeland. Men jeg mener, der er utroligt store problemer forude«, siger han.

Vil stadig stemme nej til selvstyre
Folkeafstemningen var kun vejledende, og nu skal sagen behandles først af det grønlandske Landsting og derefter af det danske Folketing.

Og Søren Espersen og Dansk Folkeparti har stadig tænkt sig at stemme nej, når Folketinget skal stemme om selvstyre til Grønland.

Kan man godt underkende folkeafstemningen?

»Det gør vi givetvis heller ikke. Men Folketinget har fuld ret til at afgøre, hvad man vil. Vi har jo ikke stemt om det i Danmark«, siger han.

Danskerne skulle også have stemt
Søren Espersen mener, at den danske befolkning også skulle have været i stemmeboksene.

»Der burde have været en afstemning om så vigtig en ting som at forære 98 procent af rigsfællesskabets territorium væk«, siger han.

»Havde man spurgt det danske folk, om de var klar til at forære måske 10 milliarder væk, så ved jeg ikke, om det var blevet et klart ja. Det tror jeg ikke, det var«.

Hvis Grønland senere vil tage det endelige skridt mod uafhængighed, skal det grønlandske folk igen stemme om spørgsmålet. Men det skal den danske befolkning ikke, fortæller Søren Espersen, der også mener, det er en stor fejl.

Vil rejse en folkelig forbitrelse
Han vil nu forsøge at rejse en folkelig debat om sagen.

Han har tænkt sig at skrive indlæg og kronikker, og siger, at han ved, at mange andre er i gang.

»Også dybt ind i Venstres og Konservatives rækker er der dyb frustration i det her. Jeg er sikker på, at der bør kunne rejses en folkelig forbitrelse over det her«.

»Og også en debat om rimeligheden i, at det er foregået, uden at det har været ordentligt behandlet rundt omkring i folketingsgrupperne«, siger Søren Espersen.

USA vil opsluge Grønland
For nu er Grønland på vej i armene på USA, mener Søren Espersen.

Han påpeger, at der ikke bor flere i Grønland end i Vordingborg kommune, og at landet derfor aldrig vil være i stand til fungere uafhængigt.

»I en situation, hvor man ikke har substansen til at stå på egne ben, der vil man blive opslugt af USA. Det er jeg slet ikke i tvivl om«, siger han.

Ifølge Søren Espersen er der i USAs administration en meget stor interesse for Grønland.

»Det er en tæt nabo, med en strategisk beliggenhed og med umådelige ressourcer. Jeg oplever, at den amerikanske interesse for Grønland er stærkt stigende, og de venter kun på at opsluge Grønland«, siger han.

Olierigdomme har nærmest været fatamorgana
Søren Espersen mener, at Grønland skulle have koncentreret sig om at få styr på nogle helt basale ting i samfundet, inden de var startet på selvstyreprocessen.

»Jeg tror, man har haft de her olierigdomme sådan fuldstændig på nethinden nærmest som et fatamorgana. Det har man kørt og stemt efter. Jeg synes, man havde været bedre tjent med et trygt samfund sammen med Danmark«.

SKRIV: Vil du afgive Grønland?

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Internationalt
13. feb. KL. 19.20
dødsfald. De to danske piger blev fundet indebrændt i denne bil 12. august sidste år i nærheden af Berlin. - Foto: PAUL ZINKEN/AP

Familiefar anklaget for drab på to døtre

Ifølge politiet slog han sine døtre ihjel i en bilbrand i en tysk skov. I næste uge kommer manden for retten.

Internationalt
13. feb. KL. 18.08
Budget. Obamas budget får hårde ord med på vejen af republikanerne. - Foto: Charles Dharapak/AP

Obamas skatter rammer USA's rige

Republikanerne raser over skattestigninger for de mest velstillede amerikanere.

Berlinale 2012
13. feb. KL. 17.47
Gidsel. Pilou Asbæk, der er blevet hvermandseje takket være sin rolle som spindoktor i 'Borgen, bliver kidnappet i et nyt filmdrama. - Foto: Jan Unger (arkiv)

Råt dansk kidnapningsdrama satser på Cannes

Pilou Asbæk genoptager samarbejdet med Tobias Lindholm i 'A Hijacking'.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Americana. Blandingen af forfinet støj og traditionel rock holder formen. - Foto: PR-foto
13. feb. KL. 19.02

Suverænt rockband kan også uden stjerneguitarist

ibyen anbefaler

restaurant & cafe