Der skal mere end 2.000 enige forskere i FN’s Klimapanel og talrige toppolitikere til at overbevise danskerne om, at den globale opvarmning primært er en følge af menneskets udledning af CO-2 og andre drivhusgasser.

En ny rundspørge fra analyseinstituttet Synovate Vilstrup viser, at næsten fire ud af ti danskere henviser til naturgivne svingninger eller svarer ’ved ikke’ på spørgsmålet om, hvad klimaændringerne skyldes. 62 procent svarer, at ændringerne primært er menneskeskabte.

Skepsis undrer
Undersøgelsens resultater kommer netop, som alverdens lande skal samles til FN-konference i Polen for at fastlægge en arbejdsplan for forhandlingerne om en global klimaaftale, der skal nedbringe CO-2-udslippet. En aftale, der skal landes i København om et år.

Danskernes relativt store klimaskepsis undrer samfundsforskere:

»Det er ret overraskende«, siger Ove Kaj Pedersen, professor i statskundskab på Copenhagen Business School.

»Men det karakteristiske ved klimaændringer er jo netop, at det er umuligt at bevise på en 100 procent overbevisende måde, hvad de skyldes. Og så bliver ens konklusioner om dem i vidt omfang styret af ens holdninger«, siger professoren.

Fogh får skylden
Ove Kaj Pedersen fik i år Videnskabsministeriets kommunikationspris for god forskningsformidling. Han mener, at netop VK-regeringens og især statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) kommunikation er hovedårsagen til danskernes tvivl.

Dels fordi Fogh nytårsdag 2002 selv var med til at sætte spørgsmålstegn ved eksperter i den såkaldte smagsdommertale.

Dels fordi VK i flere år argumenterede for ikke at gøre en stor indsats for at bremse klimaændringerne.

»Nu argumenterer de så for det modsatte. Men selv om Fogh er ret ihærdig – og især var det i sin grønne tale på Venstres landsmøde – fremprovokerer det skepsis, når man på få år vender på en tallerken«, påpeger Ove Kaj Pedersen.

Lektor bakker op
Lektor i politologi Johannes Andersen fra Aalborg Universitet er enig:

»Folk synes formentlig, at Foghs kovending virker mere som politisk taktik end som anerkendelse af videnskaben«.

Johannes Andersen tilføjer, at han mere ser danskerne som klimaoptimister end som klimaskeptikere.

Forstået på den måde, at det vil være lettere at være dansker i fremtiden, hvis temperaturstigningerne skyldes naturlige svingninger. For så behøver vi ikke at ændre livsstil eller gøre noget andet besværligt for at modvirke dem.

DMI efterlyser bedre kommunikation
Informationschef Niels Hansen fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) peger på, at skepsissen også kan skyldes, at danskerne opfatter klimaet som »en slags langt vejr«.

»Og vejret føler vi os jo alle sammen som eksperter på«, siger Niels Hansen.

Han mener, at DMI – der har en af landets mest besøgte hjemmesider – og andre forskere skal blive bedre til at kommunikere om klimaet. De skal især lade være med at få folk til at føle sig skyldige.

»Det er jo først for nylig, at vi har erkendt de store konsekvenser af CO{-2}-udledningen. Derfor er det meget mere konstruktivt og fremadrettet at få folk til at føle, at de har et ansvar«, siger Niels Hansen.

Klimaministeren: Vi får stadig mere dokumentation
Klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) mener ikke umiddelbart, at regeringen har et problem med kommunikationen.

Hun hæfter sig ved, at det i en undersøgelse i april i år blot var 59 procent, der sagde, at klimaændringerne var menneskeskabte – mod 62 procent nu.

»Stadig flere danskere bliver overbeviste om, at menneskeskabte klimaforandringer er en realitet. Jeg kunne forestille mig, at det hænger sammen med, at vi får stadig mere og stadig mere præcis dokumentation«, skriver ministeren i en mail til Politiken.