Forældrene til en 14-årig pige, der var spændt fast i bælte på psykiatriske afdelinger i et år, står langt fra alene med deres frustration over at løbe panden mod en mur, når de klager over bæltefiksering og andre tvangsforanstaltninger på sygehusene.

For langt de fleste psykisk syge og deres pårørende taber sagen, når de klager over tvang. Det viser tal fra de fem psykiatriske klagenævns årsrapporter.

»Lægerne er udstyret med en guddommelig status. Klagenævnene giver dem stort set altid ret i deres vurdering af, at patienten var sindssyg, og at tvang var nødvendigt. Det er dybt beklageligt, for dermed siger panelet god for, at patienterne må mishandles. For bæltetvang er mishandling«, siger Karl Bach, der er stifter af LAP, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere.

Tre gange ringere chance
Sidste år afgjorde nævnene 1.494 sager om tvangstilbageholdelse, tvangsmedicinering og bæltefiksering m.m. I 171 sager fik klageren ret i, at tvangen var ulovlig.

Det svarer til, at hver niende fik nævnets ord for, at personalet ikke havde ret til at frihedsbe?røve dem. I resten af sagerne fulgte nævnet den behandlende overlæges udlægning og blåstemplede tvangen.

Dermed har psykisk syge tre gange ringere chance for at vinde sager mod sundhedsvæsnet end andre patienter. Hver tredje får nemlig medhold i klager til Patientforsikringen og Patientklagenævnet.

Svært at komme igennem
En klage afgøres af de tre personer, der sidder i hvert nævn: en læge, en repræsentant fra pårørendeforeningen Sind og så en formand med juridisk baggrund. Flere repræsentanter for Sind siger, at den udpegede læge stort set altid støtter den overlæge, der har godkendt tvangsforanstaltningen.

Formanden følger lægen, så derfor er det svært at komme igennem med sin holdning om, at tvang skal begrænses, siger Anders Wildenschild, der er repræsentant for Sind i klagenævnet i Hovedstaden.

»Det er typisk sådan, at lægerne i patientens journal har formuleret begrundelsen for tvangen sådan, at den følger lovens bogstav. Selv om jeg hører på patienten og får en mavefornemmelse af, at den her bæltefiksering var helt urimelig, kan jeg intet gøre, for lægen har dækket sig ind i forhold til loven. Så sidder jeg tilbage med en dårlig smag i munden«, siger han.

Men der er ingen grund til bekymring over, at psykisk syge taber sager om tvang, lyder det fra Sinds formand, Finn Graa Jakobsen. Han sidder i klagenævnet i Nordjylland, hvor klart færrest klagere for medhold. To procent vandt her deres sag sidste år, mens tallet for Midtjylland er 19.

»Jeg kan ikke komme med en god forklaring på den forskel, men jeg kan sige, at når vi får sagerne til behandling, er patienterne meget syge og ikke i stand til at forholde sig til deres sygdom. Derfor giver vi lægen ret i, at de har brug for at blive fastholdt i behandling, og at tvang er nødvendig«, siger Finn Graa Jakobsen.