Annonce
Annonce
Danmark 16. dec. 2008 KL. 21.39

På jagt efter det svenske epicenter

Politiken.dk tog til Sverige for at se, hvor dagens jordskælv udsprang. Det viste sig, at epicentret var ganske urystet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

I morges klokken 6.20 blev mange danskere vækket med rystende senge og klirrende genstande, da et jordskælv målt til 4,7 på Richterskalaen brød ud i dele af Danmark.

Men eneste ulykke skønnes ifølge tv2's vejrside at være en dræbt skilpadde, og danskerne kunne efter fire til seks sekunder fortsætte med deres liv og lidt ekstra sladder til morgenkaffen.

I orkanens øje, epicentret, hvor alle vibrationerne udspringer af tektoniske pladers skramlen, vil rystelserne normalt være værst. Men i Sverige kan man have sine tvivl om skælvets drama.

Jordskælvets epicenter ligger i Skåne i Sverige, hvor politiken.dk begiver sig ud for at se, hvor skælvet var værst. Men også denne gang kan man bruge ordsproget, når man sammenligner Danmark og Sverige: 'same same, but different'.

Lød som torden
GPS'en leder os hen til Karlsfält nord for Malmö, der skal ligge over morgenens formodede epicenter. Her ligger kun én gård.

En mand kommer ud af døren - forvirret over synet af stilletter og kamera, der møder op på Lars Tyndskids mark og påstår, de kommer fra en landsdækkende dansk avis.

»Der lød godt nok et ordentligt brag, men jeg lagde mig bare til at sove igen. Det lød som torden eller en af ruderne, der var blæst ud af vinduet igen«, siger Rune Bry Brumoen, der ikke på noget tidspunkt var skræmt.

Det viser sig da også, at han er den forkerte at spørge. Ifølge radioen er centret genmålt til at ligge fire kilometer længere væk.

Mærkede det ikke
Et endnu ødere sted møder politiken.dk, da træerne slutter tæt om vejen, og Fugledal viser sig at være en 'vandbeskyttende skov'. Et enkelt barnevognskørende par anes på vejen, men efter få minutter med ryggen til er de sporløst forsvundet.

Inde bag træerne larmer en traktor, der læsser træ. Sven Åke Johanson begynder at grine, da han imødekommes af en vaklende journalist, der bestemt ikke har taget skovvandringstøjet på.

»Jeg har ikke mærket noget jordskælv«, siger skovmanden. Han sad i sin bil, da jordskælvet brød ud.

»Og jeg har talt med flere, der intet har mærket fra skælvet. Men det er da heller ikke her. De har lige sagt, epicentret ligger tredive kilometer herfra i lufthavnen«.

Slukøret og skovmudrede må rapporterne begive sig ind i bilen igen. Der er kun en time til, at det bliver mørkt.

Endelig: Epicentret er fundet
Efter fire stive timers eftersøgning af det rystende centrum, der hele tiden skifter adresse, melder Seismologisk Institut i Uppsala endelig ud, at de har fundet frem til epicentret.

Centret har ligget lige under Malmö Lufthavn, hvor gyngende lamper og en konstant buldren i hele 30 sekunder fik folk til at tro, et fly var styrtet ned.

Men ude i lufthavnen havde dramaet lagt sig i løbet af ti minutter. Her er hverken spor af medier, der sender live, eller forskere, der vil undersøge bulderens oprindelse, der kun ligger 14 kilometer nede under jorden.

Troede, epicentret lå i København

Da skælvet begyndte i morges, havde Catarina Nilson stået alene på arbejde i 7-Eleven-butikken ved indgangen i Malmö Lufthavn.

Også hun troede, det var et fly, der var styrtet ned.

»Jeg troede, redningspersonalet kom lige om lidt for at redde mig, indtil dem fra Informationen kom og fortalte mig, hvad de havde hørt i radioen«, siger hun om jordskælvet.

Hun havde ikke forestillet sig, at hun befandt sig i selve epicentret.

»Det var skræmmende at opleve her i lufthavnen, men jeg havde ikke forestillet mig, at det her var det værste, man havde oplevet fra skælvet. Faktisk troede jeg, det havde været værre i København«, siger Catarina Nilson.

God erfaring for svenskerne
Seismologisk Institut er ikke synderligt interesseret i at observere eventuelle efterskælv.

»Det gælder bare om at finde ud af, hvor på Richterskalaen rystelserne ligger. Og det kommer an på målingerne fra de små stationer her i Sverige«, siger seismolog Ari Tryggvason fra Seismologisk Institut i Uppsala.

Han mener ikke, jordskælvet betyder noget særligt for befolkningen i Sverige.

»Det er jo ikke som i USA, hvor der nogle steder er jordskælv flere gange om dagen. Men jeg tror, det har åbnet øjnene for folk, der ikke troede på jordskælv her i Norden. Så ved de lidt om, hvordan det føles, når andre lande bliver oversvømmet med lava eller ramt af hårde jordskælv«, siger Tryggvason.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Gældskrisen
13. feb. KL. 18.40
Kommissær. Olli Rehn udtalte i dag, at der stadig mangler svar på en række spørgsmål, før EU's anden redningspakke til Grækenland kan gives. - Foto: VIRGINIA MAYO/AP

EU: Grækerne skal finde 2,4 milliarder kroner

EU-kommisær lægger dog vægt på, at den græske spareplan er et vigtigt skridt på vejen.

Berlinale 2012
13. feb. KL. 17.47
Gidsel. Pilou Asbæk, der er blevet hvermandseje takket være sin rolle som spindoktor i 'Borgen, bliver kidnappet i et nyt filmdrama. - Foto: Jan Unger (arkiv)

Råt dansk kidnapningsdrama satser på Cannes

Pilou Asbæk genoptager samarbejdet med Tobias Lindholm i 'A Hijacking'.

Danmark
13. feb. KL. 16.20

Politi og arrangør om technofest: »Aldrig set noget lignende«

Technofest med over 100 narkotikapåvirkede unge vækker gru hos Københavns Politi. De efterlyser oplysningskampagner.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Billedpoesi. Svenske Mikael Kristersson har undersøgt døgnets gang og årstidernes skiften i sin have. Resultatet er fortryllende.
12. feb. KL. 14.03

Svensker brugte 11 år på at filme pindgrise i sin have

ibyen anbefaler

restaurant & cafe