Forsvarets serviceydelser til Kongehuset er eksploderet de seneste fem år og får nu flere politikere til at efterlyse større åbenhed om, hvordan militærets penge bruges på de royale.

Sidste år kostede det forsvaret knap 35 millioner kroner at drive Kongeskibet Dannebrog, Dronningens Jagtkaptajn og Adjudantstab samt flyve de kongelige ud i verden. Det er omkring otte millioner kroner mere end i 2002.

Dertil kommer et ukendt beløb til finansieringen af Den Kongelige Livgarde.

Fremgår ikke af finansloven
Udgifterne optræder hverken i finansloven eller i Kongehusets årsregnskab, der redegør for den samlede statsydelse, som tilflyder de kongelige – i år 93 millioner kroner. Både Socialdemokraterne og SF efterlyser en forklaring på de stigende udgifter og ønsker større klarhed over forsvarets forskellige udgifter.

SF’s forsvarsordfører, Holger K. Nielsen, mener, at omkostningerne til f.eks. kongeskibet bør betales gennem en forhøjelse af den såkaldte apanage fra staten:

»Andre steder i det offentlige har man nogle mere gennemskuelige regnskaber, der gør det muligt at se, hvad de enkelte ting koster. Det burde man også gøre i forsvarets og Kongehusets tilfælde«.

Samme ordning som med slottene
Kongehusets økonomi- og personalechef, Søren W. Kruse, oplyser, at Kongeskibet Dannebrog historisk altid har hørt under forsvaret.

Han har principielt ingen mening om, hvorvidt det vil være mere logisk at gøre de militære udgifter til Kongehuset til en del af apanagen. Men samme ordning bliver benyttet i forhold til Kongehusets slotte, der hører ind under Slots- og Ejendomsstyrelsen.

»I den danske model har vi både nogle penge, der tilgår majestæten direkte, og som der bliver redegjort for, og nogle statslige institutioner, som udfører forskellige opgaver for Kongehuset«, siger Kruse, der henviser til forsvaret for at få en forklaring på de stigende udgifter.

Forsvarskommandoen kunne i går ikke give noget svar, men vil undersøge sagen.