Annonce
Annonce
Danmark 19. dec. 2008 KL. 12.24

Læserne brækker sig over Bagger-sagen

Medierne er gået for langt, siger læserne - der fortsætter med at klikke ind på historierne om den spektakulære sag.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Bland dig i debatten

Skriv: Hvilken Bagger-historie var mest ligegyldig?

Eller læs Anne-Marie Dohms blogindlæg 'med TV på psykopatjagt', læserbrevet fra Mette Davidsen-Nielsen 'Medierne er gået Stein Bagger-amok', Engelbreths blogindlæg 'Sensationelle billeder af Bagger!' eller RUC-lektors analyse 'Skandalehistorien om medierne'. ¨

Der er ikke grænser for, hvad vi efterhånden ved om Stein Bagger og co.

Nu har to medieeksperter trukket håndbremsen, og også læserne er tilsyneladende ved at brække sig over den endeløse dækning af sagen - det siger læserne i hvert fald.

På politiken.dk's læserdebat 'Har du fået nok af Bagger-sagen?' vælter det ind med kommentarer fra læserne.

For meget med rocker-relateret puddel
Julie Stillig fra København N er en af dem, der har fået nok.

»Alt for meget. Det krævede stor research at finde frem til en artikel, som rent faktisk beskrev, hvordan bedrageriet var foregået. Alt andet materiale gik på hans person, hans rocker-relaterede puddel og hvad ved jeg«, skriver hun.

Jan Andersen fra Albertslund er enig.

»90-95 procent af dækningen - også i Politiken - har været nonsens nyheder, der ikke kan interessere andre end læsere på Se & Hør niveau. Når DR på radiosiden begynder at måle tiden i minutter efter Stein Baggers landing er lavmålet nået«, skriver han.

Ligegyldige historier
Læserne har masser af eksempler på, hvor pressen er gået over er stregen.

Én fremhæver BT, der kunne fortælle, at Bagger i flyet på vej hjem til Danmark spiste kylling og grinte ad Mamma Mia .

En anden peger på Århus Stiftstidendes historie om, at tre rappere har skrevet en sang om, hvor Baggers penge er.

Og en tredje fremhæver TV2, der spekulerede i, hvilken af de tre mulige luftruter Bagger blev fløjet hjem ad, mens en fjerde læser ikke kan forstå, hvorfor han skulle vide, at Stein Bagger fik boller i karry i fængslet.

Giv selv dit bud på, hvilken historie der har været mest ligegyldig.

Nogle kan ikke få nok
Der er også de læsere, der ikke kan få nok - selv om de på politiken.dk's læserdebat er i mindretal.

»Er det ikke læserens egen ret, om de vil slå op på det, der står i sagen? Jeg synes, det er i god orden, at der er så stor mediedækning. Jeg læser gerne det seneste nye i sagen, når jeg har kaffepause«, skriver Simon Larsen fra Lille Skensved.

»Så skal vi ikke blive enige om, at hvis du ikke gider høre eller læse om det, så skift din kanal eller bladr videre i din avis«.

Over 100 Bagger-grupper på Facebook
Også på Facebook foregår kampen om Stein Bagger, og her er tilhængerne klart i overtal.

Ifølge en optælling foretaget af politiken.dk er der 109 facebookgrupper med tilsammen 8.488 medlemmer, der handler om Stein Bagger-sagen.

Kun 11 af grupperne - der tæller 243 medlemmer - handler om folk, der ikke gider høre mere om Stein Bagger.

Er læserne dobbeltmoralske?
Og sagen er nemlig den, at selv om læserne siger, de har fået nok - så bliver de ved med at klikke på historierne om Stein Bagger.

I dag er den foreløbigt mest læste historie på politiken.dk for eksempel 'Bagger: Det var ikke rockerne'.

Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen mener, der er to grupper i sagen om Stein Bagger:

En kæmpestor gruppe, der følger intenst med i alle detaljer. Og så en mindre gruppe, der ikke gider høre mere om det.

Klassisk problemstilling
»Det er en klassisk problemstilling mellem en meget engageret gruppe, der er stor og bred, men som ikke normalt er dem, der skriver indlæg på politiken.dk eller i Ekstra Bladet. Og så er der den meget aktive gruppe, der elsker at debattere og skrive indlæg, og som er hurtigt videre«, siger han.

Poul Madsen mener ikke, det er dobbeltmoralsk, men at der blot er tale om forskellige interessegrupper.

»Det er en klassisk problemstilling, som vi der laver tabloidaviser, tit stilles over for. Og det er stadig sådan, at uanset hvor jeg møder folk, så taller alle om den her sag«, siger han.

Mediernes fødekæde går i ring
Og så er der jo dem, der læser artikler som denne - som ifølge P1-vært Lasse Jensen er et godt eksempel på, at mediernes fødekæde går i ring.

»Når der ikke sker noget i sagen, kan vi altid skrive, hvordan vi skrev om det«, sagde han i går til politiken.dk.

SKRIV: Hvilken Bagger-historie var mest ligegyldig?

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Økonomien i krise
12. feb. KL. 23.50
Uro. Flere bygninger blev stukket i brand under gadekampene i Athen. - Foto: KOSTAS TSIRONIS/AP

Grækerne stemmer ja til sparepakke

Det græske parlament har godkendt kontroversiel sparepakke.

Penge & Bolig
13. feb. KL. 03.00

Voldsom forskel på pris og kvalitet af eleftersyn

Det dyreste eleftersyn er mere end tre gange så dyrt som det billigste.

Danmark
12. feb. KL. 22.50

800.000 danskere er på overførselsindkomst

Der blev gjort for lidt under opsvinget i 2004 til 2008 for at hjælpe folk i gang, vurderer fagfolk.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Københavnersmart. Kælen lyssætning. Marineblå modestrik. Delvis frisering. Sådan ser en falstring ikke ud. Og man bliver ikke udkantsdansker med et trylleslag, blot man sætter sig i et uddateret lædertabermøbel, påpeger Djævlens Advokat over for komikeren Mick Øgendahl, der pynter sig med lånte provinsfjer. - Foto: PR-foto
12. feb. KL. 18.00

Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen

ibyen anbefaler

restaurant & cafe