Annonce
Annonce
Danmark 30. dec. 2008 KL. 03.01

Vejene kræver stadig flere liv

Igen i år ender drabstallet på vejene over 400. Regeringens eget råd efterlyser mere politi på gaden og højere bøder.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Et nyt blodigt år med omkring 400 trafikdræbte får nu direktøren for regeringens eget råd, Rådet for Større Færdselssikkerhed, til at efterlyse en langt større og mere fokuseret indsats.

Fem års fremgang er sat over styr, og regeringen når ikke sit mål om at reducere drabstallet til 200 senest i 2012.

»Vi kan ikke være det bekendt. Trafiksikkerhedsmæssigt er vi slået tilbage til omkring 2002-2003«, siger direktør i Rådet Anders Rosbo.

»Vi er nødt til at gøre noget drastisk, når vi kan se, at fem års fremgang er sat over styr«, siger han og efterlyser en national handlingsplan for sikkerheden på vejene.

Udviklingen er kørt skævt
De seneste to år er Danmark raslet ned fra en fjerdeplads til en elvteplads i Europa, når det gælder alvorlige trafikulykker målt i forhold til indbyggertal. I 2006 lykkedes det at reducere antallet af dræbte til 306, og regeringens færdselssikkerhedskommission nedjusterede sit mål fra 300 til 200 døde årligt.

Men siden er det gået kraftigt tilbage: Sidste år døde 406 i trafikken. Og i 2008 er 384 døde, men også i år kommer vi over 400, når Vejdirektoratets fintælling er på plads nogle måneder inde i det nye år, lyder forudsigelsen fra Anders Rosbo.

Formanden for Færdselssikkerhedskommissionen, Karsten Nonbo (V), erkender, at udviklingen er kørt skævt:

»Vi skal have mere forhammer og pisk. Jeg har ikke fortrudt, at vi satte det nye mål om 200 dræbte, og vi skal nå det«.

K sætter lid til fartfælder
Nonbo satser dog på snart at høste frugten af allerede trufne beslutninger.

Anders Rosbo peger på tre forhold, der vil øge sikkerheden: mere politi på vejene, højere bøder for lovovertrædelser og flere automatiske fartmålere – de såkaldte stærekasser, der som et forsøg sættes op ti steder på Sjælland i 2009.

Den konservative retsordfører, Tom Behnke, er enig i, at det skal være lettere at spotte trafiksyndere – at der skal mere politi på vejene og flere fartfælder. Men foreløbig må det blive ved forsøget med ti fartfælder, for der er ikke sat penge af til mere på næste års finanslov:

»Vi er enige i intentionen om at skærpe indsatsen, har viljen til det, men der skal jo også bruges penge andre steder. Vi kan jo ikke bare afskaffe folkepensionen, vel«.

»Det er beskæmmende«
Ifølge Behnke er der dog en stigning på vej i bødetaksterne – bl.a. for at tale i mobiltelefon og for at køre over for rødt:

»Det koster kun 1.000 kroner, hvilket er latterligt i forhold til, hvor farligt det er«.

Dansk Folkeparti er med på højere bøder, men det er ikke nok for støttepartiet.

»Det er beskæmmende, at tallene ikke er kommet ned. 2007 var et forfærdeligt grusomt år. Vi skal kigge fordomsfrit på de ting, som Rådet for større Færdselssikkerhed foreslår«, siger retsordfører Peter Skaarup.

Det historiske dyk i dødstallet i 2006 blev blandt andet tilskrevet indførelsen af klippekortsordningen, hvor tre klip inden for tre år giver betinget frakendelse af kørekortet. Peter Skaarup vil nu bede justitsminister Brian Mikkelsen (K) revidere ordningen, da bilisterne tilsyneladende har regnet ud, hvordan de undgår klip.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsministeren.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Økonomien i krise
12. feb. KL. 23.50
Uro. Flere bygninger blev stukket i brand under gadekampene i Athen. - Foto: KOSTAS TSIRONIS/AP

Grækerne stemmer ja til sparepakke

Det græske parlament har godkendt kontroversiel sparepakke.

Penge & Bolig
13. feb. KL. 03.00

Voldsom forskel på pris og kvalitet af eleftersyn

Det dyreste eleftersyn er mere end tre gange så dyrt som det billigste.

Musik
12. feb. KL. 21.30
Foto: ELISE AMENDOLA/AP

Afstemning: Læserne elsker 'I will always love you'

53 procent har soundtracket fra 'The Bodyguard' som deres Whitney-favorit.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Københavnersmart. Kælen lyssætning. Marineblå modestrik. Delvis frisering. Sådan ser en falstring ikke ud. Og man bliver ikke udkantsdansker med et trylleslag, blot man sætter sig i et uddateret lædertabermøbel, påpeger Djævlens Advokat over for komikeren Mick Øgendahl, der pynter sig med lånte provinsfjer. - Foto: PR-foto
12. feb. KL. 18.00

Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen

ibyen anbefaler

restaurant & cafe