Annonce
Annonce
Danmark 31. dec. 2008 KL. 03.00

Flere motorcyklister dør i trafikken

Antallet af dræbte motorcyklister er fordoblet på to år. Bilisterne ser dem ikke og rammer dem.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Et rekordstort antal motorcyklister omkom på vejene i 2008.

Politikens løbende optælling viser, at 43 trafikanter på motorcykler indtil videre er døde i år. Det er en fordobling på to år: I 2005 døde 17 motorcykelkørere, året efter steg tallet til 22, og sidste år eksploderede det til 36.

En af de mest udbredte mc-ulykker sker, når biler, der skal svinge til venstre, overser den tohjulede trafikant, der kommer imod dem i den anden vejbane. Det fremgår af en opgørelse, Rådet for Større Færdselssikkerhed har udfærdiget til Politiken. På den måde døde 7 motorcyklister i år.

Kører op bag i biler
En lignende ulykkestype – dem var der 4 af i år – er ulykker, hvor en motorcykel er ved at overhale en bilist eller kører op bag i en bil, der skal stoppe eller svinge til venstre.

En tredje typisk ulykke i samme kategori er situationen, hvor biler overser motorcyklen ved ubetinget vigepligt. Her blev 6 dræbt på motorcykel.

Motorcyklerne kører for hurtigt
Og der er en særlig grund til, at de dominerende ulykkestyper er dem, hvor mc’en kolliderer med en bil i forbindelse med en sving- eller overhalingsmanøvre. Det fastslår politiassistent Steen Erik Hansen – en af de få civile motorcykelbetjente, der udstyret med videokamera kører rundt på vejene for at holde øje med trafikken:

»Motorcyklerne kører hurtigt – ofte for hurtigt – og bilisterne undervurderer deres fart. Måske ser de dem slet ikke. Måske tror de, det bare er knallerter«, siger Steen Erik Hansen.

En giftig ka’l
Steen Erik Hansen er ofte på civil patrulje, når motorcyklister holder træf, hvor han skal »tage sig af de værste, dem, der fører sig frem«.

»Når de hører, at der er en giftig ka’l som mig, der blander mig anonymt mellem dem, så plejer det at lægge en dæmper«, beretter han.

Livsfarlige motorcykeljagter

Men Steen Erik Hansen overvåger også i den almindelige trafik, og han synes generelt, der drejes for hårdt på mc-gashåndtaget. Det sker, at han må sætte efter en fartdjævel, og hans erfaring er, at stadig flere på motorcykel tager flugten. En motorcykeljagt kan være livsfarlig for begge parter, og det sker da også, at Steen Erik Hansen må opgive sit forehavende for ikke at stresse den anden til at køre endnu mere livsfarligt – men det hænder også, at han fanger synderen:

»Når først adrenalinen har pumpet noget tid, sker det, at de ikke tør køre så stærkt længere; så er der ikke mere i dem, og de giver op«.

Mange flere motorcykler
En grund til det stigende antal motorcykeluheld er, at bestanden af motorcykler siden 1993 er steget til langt over det dobbelte, fra 46.000 til 119.000 i 2007. De senere år er der kommet 10.000 ekstra motorcykler på vejene om året mod få tusinde for ti år siden.

Netop af den grund mener Steen Erik Hansen, at der skal mere kontrol til. Og her har politimanden med videomotorcyklen en ekstra bøn: For den mest dominerende ulykkestype af alle er eneulykken, hvor føreren mister herredømmet – på den måde kom 9 af dage i år.

Førerne bliver ældre og ældre
Steen Erik Hansen peger på, at mange »mænd lidt oppe i årene« udskifter deres 500 kubik Honda med en potent Yamaha på 1.100 kubik eller mere. Den slags motorcyklister burde have et ekstra kursus:

»I sving og andre steder behersker de ikke teknikken, og der er jo ikke langt mellem succes og total fiasko på en motorcykel«, siger Steen Erik Hansen.

I september i år advarede Havarikommissionen om Vejtrafikulykker (HVU) om udviklingen i en undersøgelse, hvor det blev fastslået, at motorcyklister involveret i ulykker er blevet op mod 15 år ældre i gennemsnit på tyve år. Gennemsnitsalderen for årets døde på motorcykel er 41 år.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Musik
12. feb. KL. 09.56
Retsmedicinere skal nu afgøre, hvad der var årsagen til 48-årige Whitney Houstons død. - Foto: Mark J. Terrill/AP

Politiet efterforsker Houstons dødsårsag

Spekulationerne får frit løb efter den 48-årige sangers død.

Det arabiske oprør
12. feb. KL. 08.47
Bagmand. Efter Osama bin Laden har al-Zawahiri overtaget kontrollen med al-Qaeda. - AP

Al-Qaeda-leder støtter oprørere i Syrien

Terrorlederen Ayman al-Zawahiri kritiserer Syriens brutale styre og opfordrer befolkningen til at kæmpe videre

Gældskrisen
11. feb. KL. 23.47
Foto: NIKOLAS GIAKOUMIDIS/AP

Ekspert: Hjælp er udsigtsløs for grækerne

Grækerne er stadig kritiske over for EU's redningspakke, fordi hjælpen er udsigtsløs lige nu, mener ekspert.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Facade. Gary Oldman er fremragende og giver den anonyme Smiley noget truende bag det ikkeeksisterende smil. - Foto: SF-film
11. feb. KL. 18.00

Truende spionfilm er en fascinerende filmisk tidslomme

restaurant & cafe