»Det kan ske i Danmark. Vi har de sociale ingredienser, der skal til et skoleskyderi. Men vi har ikke adgang til våben i samme grad som de andre«.

Det vurderer mobbeforsker Helle Rabøl Hansen.

Men omvendt er hun heller ikke i tvivl om, at vi har det, der skal til for at forebygge en tragisk skolemassakre, som de har oplevet flere gange i USA, Finland og i Tyskland.

»Det er børn og unge, der ikke har været optaget i fællesskabet. Det er mobbeofre, der går amok. Men vi har svært ved at se dem som ofre, vi får først øje på dem, når de bliver gerningsmænd«, siger Helle Rabøl Hansen, ph.d.-studerende på mobbeforskningsprojektet eXbus ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

Skyhøj ensomhed på skolerne
Derfor mener Helle Rabøl Hansen, at skoleskyderier kan forebygges ved at bryde studieensomheden:

»Den er skyhøj herhjemme. Omkring 40 procent føler sig ensomme på deres uddannelse. Udskillelsen sker ofte allerede på rus-turen og de andre studerende ved godt, hvem der er uden for fællesskabet. Det er helt afgørende at være en del af fællesskabet for at trives«, påpeger mobbeeksperten.

Så løsningen ligger ikke kun i videoovervågning eller politi med våbenscannere ved dørene til undervisningsinstitutionerne mener Helle Rabøl Hansen.

Eleverne har et stort ansvar
»Ansvaret ligger i undervisningsmiljøet - hos lærerne, eleverne og ledelsen. De skal være opmærksomme på, at ingen lever et kummerligt, ensomt liv i blandt dem. Det er afgørende, at de opsøger personen og ikke accepterer, at nogle er fuldstændig uden for for fællesskabet«, siger Helle Rabøl Hansen.

Hun tilføjer:

»Dem, der går amok, har en ekstremitet - en krøllet sjæl - ud over deres ensomhed. Men det er ikke kun deres genmateriale og deres opdragelse, der får dem til at gå amok med våben på skolerne. Det er i høj grad også skolekulturen, der spiller ind«.