Hovedstadsregionen er en drivkraft for resten af landet.

Men myndigheder og beslutningstagere står ikke samlet bag regionen og de beslutninger, der er med til at påvirke København og omegn.

Det fastslår de vestlige landes økonomiske samarbejdsorganisation OECD. Den har netop forfattet en rapport om den danske hovedstadsregions konkurrenceevne.

Og den konkluderer, at det er nødvendigt med en fælles hovedstadsstrategi.

Fragmenteret hovedstad koster
Der mangler fælles fodslag mellem de lokale myndigheder, statens regler er alt for ufleksible og strategien for hovedstadsregionens udvikling mangler fokus, vurderer OECD.

Organisationen peger samtidig på, at hovedstadsområdet skaber halvdelen af det danske bruttonationalprodukt.

OECD opfordrer til at satse kraftigt på bedre uddannelse, øget integration og en indsats for at få trafikken på vejene og med den kollektive trafik til at glide langt mere smidigt end det sker i dag.

Samtidig skal den politiske handlekraft styrkes og staten skal tage hensyn til hovedstadens særlige betydning, anbefaler OECD.

En national plan er nødvendig
OECD bringer i sin rapport en liste over de problemer, København og omegn kæmper med.

»Der er så meget, at det nødvendiggør en national plan for hovedstaden«, konstaterer overborgmester Ritt Bjerregaard (S).

Hun mener, at hovedstaden har lidt under, at der konstant er stillet krav om at tage hensyn til provinsen.

»Der er for meget med: 'Det skal ihverfald ikke være i hovedstaden'. Det er ikke et nul-sum-spil«, siger hun og peger på, at investeringer i hovedstaden hurtigt spreder sig til resten af landet.

Når der skabes 100 stillinger i det københavnske, så giver det ifølge OECD 20 nye jobs i resten af landet. De seneste ti år er tre ud af fire nye jobs i Danmark skabt i hovedstaden.

Hovedstaden er ikke slagkraftig
»København gør det godt, men byen kunne gøre det bedre. Regionen kan ikke gøre det nødvendige alene, men må nå andre aktører, herunder regeringen«, forklarer Olaf Merk, der er byudviklingsadministrator i OECD.

Den danske hovedstad ligger 'kun' i midterfeltet blandt OECD's storbyer, når det gælder produktivitet, økonomisk præstation og innovation. Oven i købet er København ikke politisk stærk i forhold til omgivelserne.

»Københavns befolkning udgør kun en lille del af regionens befolkning. Det gør det svært for byen at vise lederskab«, konstaterer han.

OECD efterlyser trængselsafgifter
OECD-rapporten anbefaler blandt andet, at hovedstadsområdet overvejer trængselsafgifter.

Imidlertid har det mødt modstand i regeringen og hos Socialdemokraterne, der vil vente, til man en gang i 2015 eller 2020 kan indføre afgifter ved hjælp af GPS-teknologi. Ritt Bjerregaard ser ingen grund til at vente: Bilkøerne er et problem i dag og skal derfor løses nu og ikke i 2020.

»Vi mener - ligesom rapporten - at dét taler for at se på de reelle problemer i København nu«, mener den københavnske overborgmester.