Muslimernes FællesrådKøbenhavns Kommune vifter med en rød klud foran Dansk Folkeparti og velfærdsminister Karen Jespersen (V).

Kommunen arrangerer i fællesskab med Muslimernes Fællesråd og en række andre trossamfund en markering af FN’s racismedag 21. marts.

Arrangementet kommer på trods af krads kritik af kommunens samarbejde med den muslimske paraplyorganisation, som i offentligheden tegnes af blandt andre den kontroversielle imam Abdul Wahid Pedersen. Han har tidligere udtalt sig tvetydigt om blandt andet stening af kvinder ved utroskab.

Kommunen har holdt møder med Muslimernes Fællesråd og blandt andet drøftet kommunens strategi mod radikalisering blandt muslimer og tankerne om en kommende fællesmoské.

Karen J: »Ekstremister«
Velfærdsminister Karen Jespersen opfordrer i skarpe vendinger kommunen til at afbryde samarbejdet.

»Organisationens frontfigurer har klart tilkendegivet, at de har en ortodoks tolkning af islam, og de er dermed fundamentalister og ekstremister«, siger Karen Jespersen, der blandt andet henviser til tre lange radiointerview, hvor Abdul Wahid Pedersen taler for at læse Koranen meget bogstaveligt.

Også Dansk Folkeparti har kritiseret samarbejdet, og i en pressemeddelelse opfordrer partiet undervisningsminister Bertel Haarder (V) til at sætte Københavns Kommune »på plads«.

København tror på dialogen
Men i Københavns Kommune finder de kritikken skudt helt over målet.

»Vi tror på dialogen. Vi vil gerne, at de har en forståelse for, hvad vi laver i kommunen, og det er meget problematisk, at Karen Jespersen reagerer så kraftigt på et så løst grundlag, det graver bare grøfter«, siger Jakob Hougaard.

Han henviser til en mailkorrespondance, forvaltningen har haft med Abdul Wahid Pedersen, hvor han oplyser, at han ikke går ind for stening.

Den danskfødte imam har ellers tidligere temmelig klart sagt, at stening ifølge Islam ikke er til diskussion, men nu udtaler han sig mere forsigtigt, og kalder diskussionen »horribel og hypotetisk«.

Imam går ikke ind for stening
»Som muslim - og endda som toneangivende muslim - har jeg ikke mulighed for at vælge og vrage. Man må som udgangspunkt accepterer Koranens Sharia-lovgivning. Ingen muslimer skal imidlertid gå ind for stening - ingen - men vi må acceptere, at det findes i den straffelovgivning, som findes i Islam«, siger Abdul Wahid Pedersen.

»Hvis jeg - med den position jeg har – ville lægge afstand til en eller anden del af Sharia, så ville jeg med det samme være færdig som gårdsanger, så ville jeg miste min troværdighed i samfundet af muslimer. Det er den balancegang, som hverken Karen Jespersen eller nogen anden har nogen sans for - de synes bare, det er sort/hvidt«, siger Abdul Wahid Pedersen, der mener, at stening er en helt forfærdelig straf.

Religiøst dilemma
Det sker igen og igen, at muslimer i Danmark bliver presset for at tage klart afstand til ting i Islam, som er uforenelige med dansk moral eller lovgivning.

Men det får muslimer til at stå i et religiøst dilemma, forklarer forsker Kate Østergaard.

»Problemet med for eksempel stening er, at det står utvetydigt i Koranen, så hvis man ser Koranen som Guds ord, så kan man ikke sige, at der er noget af, det som ikke er Guds ord. Hvis du lægger mærke til det, så siger de fleste i stedet, at de finder det afskyeligt, eller at det passer til et andet samfund«, siger Kate Østergaard, som er ph.d og ekstern lektor på Københavns Universitet.

Ekspert frikender organisationer
Hun har blandt andet studeret de danske muslimske miljøer og mener ikke, at de 14 organisationer, som er samlet i Muslimernes Fællesråd er »ekstremistiske«.

»Formålet med rådet er at arbejde for sameksistens og dialog i Danmark, Hele idéen er at samle sunnimuslimerne bredt. Hvis det her råd bliver stemplet som ekstremt, så er der ikke mange religiøse muslimske autoriteter, man kan samarbejde med«, siger Kate Østergaard.