Annonce
Annonce
Danmark 12. feb. 2009 KL. 18.35

Nye politiklager lander hos Statsadvokaten

En betjent kaldte en demonstrant for »abekat«, lyder en af 14 nye politiklager, der nu sendes til Statsadvokaten.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

I klagen bliver politiet beskyldt for:

  • At kalde personer af anden oprindelse end dansk for »perker« og »abe«.
  • At bruge peberspray mod personer, der var lagt i håndjern med plastik-strips
  • At anholde demonstranter uden af fortælle, hvad de var sigtede for.
  • At frihedsberøve personer i mere end seks timer, selvom det strider mod politiloven.
  • At undergrave borgeres ret til at demonstere.

Kilde: Klage til Statsadvokaten fra Foreningen Forældre Mod Politibrutalitet og advokat Michael Bjørn Hansen

Statsadvokaten skal igen undersøge om politiet opfører sig ordentligt over for borgerne.

Det er foreningen Forældre mod Politibrutalitet, som fremsender ikke mindre end 14 angiveligt veldokumenterede klager til Statsadvokaten for København.

Alle 14 episoder udspillede sig i forbindelse med to demonstrationer den 13. januar. De foregik i København og var en protest mod Israels krigshandlinger mod befolkningen i Gaza.

Det var de samme demonstrationer som affødte perle-perker sagen, om hvorvidt en kampklædt betjent virkelig råbte perker ind i hovedet på en dansk palæstinenser. Den efterforskes allerede af Statsadvokaten.

Klage bygger på 14 sager
Men under demonstrationerne var der flere kritisable politiforretninger, mener foreningen Forældre mod Politibrutalitet, som sammen med advokat Michael Bjørn Hansen fra advokatfirmaet Christian Harlang står bag klagen til Statsadvokaten.

I alt modtager Statsadvokaten 14 individuelle klager og en samlet opsummerende klage over politiets adfærd.

Ser man på klagerne samlet, bliver politiet beskyldt for grundlovsbrud, krænkelse af menneskerettigheder, racisme, brug af unødig magt og uberettiget frihedsberøvelse.

»Vi har stærke beviser«
Jeanette Perlt fra foreningen Forældre mod Politibrutalitet mener, at den har en stærk sag mod politiet.

»Vi har mange vidneudsagn, og vi har stærke beviser som billeder og videooptagelser af overgreb og uacceptabelt sprogbrug«, siger hun.

Betjent indrømmer racisme
Foreningen klager særligt over politiets angiveligt racistiske optræden.

Ifølge foreningen blev flere demonstranter end den allerede meget omtalte dansk-palæstinenser tiltalt som »perkere« og »abekatte«.

I foreningens pressemeddelse er der flere eksempler på politiets racisistiske adfærd.

Blandt andet skriver foreningen i sin overordnede klage, at en politibetjent indrømmede, at han var racist, efter at han havde kaldt en demonstrant for »abekat«.

En anden klage handler om behandlingen af en ung, muslimsk pige. Hun blev angiveligt tvunget til at tage sit tørklæde af på politistationen, fordi politiet ville sætte sig på hende og tage tørklædet af med magt, hvis hun ikke selv tog det af.

Debat om poltiets strategi
Med klagen håber foreningen Forældre mod Politibrutalitet at få gang i en debat om, om politiet handler uhensigtsmæssigt, når de rykker ud til demonstrationer.

»Hvorfor forhindrer politiet lovlige demonstrationer? Og hvordan skal borgerne have tillid til et politi, som i stedet for at beskytte dem gentagne gange optræder diskriminerende, lovstridigt og racistisk« spørger Jeanette Perlt.

Håb om politiindrømmelser
Ud over den debat håber foreningen på, at klagen fører til, at ofrene for politiets kritisable adfærd får erstatning og oprejsning.

Hvad der kan give ofrene oprejsning, er Jeanette Perlt ikke i tvivl om:

»At politiet indrømmer, at de har misbrugt deres magtbeføjelser«.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Danmark
11. feb. KL. 23.07
Tro. Landets kirker har færre besøgende, men bruger flere og flere penge. Nu siger folkekirken selv stop. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Kirken kræver flere penge ind

Vi har aldrig brugt kirken så lidt som nu. Alligevel er den dyrere end nogensinde. Ministeren og folkekirken siger stop.

Berlinale 2012
11. feb. KL. 23.11
Foto: FRANDSEN FINN

Svensk succesforfatter beskylder Zentropa for at lave piratfilm

Den svenske forfatter Per Olov Enqvist mener, at Zentropa har overtaget hans historie fra en roman.

Internationalt
11. feb. KL. 22.06
Mediemogulen Rupert Murdoch har ikke tænkt sig at lukke den britiske tabloidavis The Sun, siger han. - Foto: KIRSTY WIGGLESWORTH (arkiv)/AP

Murdoch lover: The Sun kører videre

Fem af avisens ansatte blev tidligere i dag anholdt.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Facade. Gary Oldman er fremragende og giver den anonyme Smiley noget truende bag det ikkeeksisterende smil. - Foto: SF-film
11. feb. KL. 18.00

Truende spionfilm er en fascinerende filmisk tidslomme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe