Flere af landets mest sindssyge patienter har fået medicin, der gjorde dem dårligere i stedet for at dæmpe symptomerne på deres sygdom – deriblandt 27-årige Abdulle Ahmed.

Det oplyser ledende overlæge Benedikte Volfing fra Sikringsafdelingen i Nykøbing Sjælland, hvor landets mest sindssyge og farlige patienter er indlagt.

Hendes udmelding kommer, efter at Politiken har beskrevet, at en patient på Sikringen, 27-årige Abdulle Ahmed, er blevet spændt fast i bælte stort set hver eneste dag og flere gange om dagen, siden han blev indlagt i slutningen af 2001.

Abdulle Ahmeds familie anklager lægerne på Sikringen for at have ødelagt ham med tvang og store mængder antipsykotisk medicin med alvorlige bivirkninger.

Nødvendigt at afprøve ny medicin
Sikringen siger, at han er meget syg, og at medicinen ikke virker på ham.

»Vi har patienter, hvor den medicinske behandling ikke virker, og når så medicinalfirmaerne kommer med nye produkter, så er vi nødt til at prøve dem for at se, om det kan hjælpe patienterne af med deres vrangforestillinger. Jeg var til en konference for fire år siden, hvor det fremgik, at det nye stof, Abilify, var utroligt effektivt. Vi prøvede det så på nogle af vores patienter. Det er velkendt, at patienter bliver rastløse, urolige og får svært ved at sove, når de får ny medicin. Men her oplevede vi, at tre af vores patienter – deriblandt Abdulle – faktisk blev mere aggressive af medicinen«, siger Volfing.

Omvendt understreger hun, at en af patienterne fik det så godt af medicinen, at hans psykose blev så dæmpet, at han senere kunne udskrives fra landets eneste højsikrede hospital.

»Man kan så spørge, om vi skal holde op med at prøve ny medicin, fordi den gamle ikke har virket? Det mener jeg ikke, vi skal. Vi skal hele tiden prøve nyt. Når der er tale om de mest syge patienter, kan vi ikke på forhånd sige, om vi får et positivt resultat. Men en dag lykkes det at finde noget, der virker. Det gælder også for Abdulle«, siger Benedikte Volfing.

»Du stjæler mit blod«
Du har beskrevet, at I er nødt til at lægge Abdulle i bælte, fordi han er farlig og har overfaldet personalet. Men tror du ikke, at han angriber personalet, fordi han ikke vil spændes fast i et bælte?

»Nej, det er på grund af vrangforestillinger. Når patienten siger »Du stjæler mit blod, du stjæler mit hjerte«, når de har den opfattelse, at man vil pille hjertet ud af kroppen på dem, er det en naturlig forsvarsreaktion at slå fra sig. Så er vi nødt til at spænde dem fast for at kunne behandle dem«.

Familien er overbevist om, at det er medicinen, der gør Abdulle Ahmed syg?

»Han er kommet ind i det psykiatriske system, fordi han er syg. Han var i behandling i flere år for en psykisk sygdom, inden han kom på Sikringen. Det er der fuld dokumentation for. Men når medicinen ikke virker, så svarer det til at have en ubehandlet skizofreni. Når en psykose er ubehandlet, så starter en nedbrydningsproces af hjernen. Det ødelægger hjernen. Du kan se et hulrum i hjernen, der bliver større og større. Hjernevævet går simpelthen til grunde«.

Medicin virker ikke på afrikanere
Hvorfor hjælper medicinen ikke?

»Jeg har prøvet at undersøge det, for vi ser det problem for flere af vores patienter med afrikansk afstamning. Det mest effektive stof mod skizofreni – og det er Leponex – virker simpelthen ikke på afrikanerne, og jeg har hørt fra kolleger i udlandet, at de har de samme erfaringer. Jeg har været på konferencer, hvor jeg har spurgt producenten om, hvordan det kan være. De lovede at undersøge det, men svarede aldrig. Så det er lidt af et mysterium for os. Derfor må vi bruge andre former for behandling for at komme ind til patienten. Blandt andet musikterapi«.

Hvorfor må Abdulle Ahmeds familie kun besøge ham en gang om måneden?

»Det har vist sig, at han bliver dårligere, når han har haft besøg af familien. Det hænger sammen med, at de ikke vil anerkende, at han er meget syg. Hvis patienten får tillid til personalet, så kan det hjælpe på hans tilstand. Men hvis patienten får at vide af sin familie, at personalet er onde, så opstår der et misforhold, en ambivalens, så ved den skizofrene ikke, hvad der er godt eller skidt. Det gør ham forvirret og gør psykosen værre«.

Sikringen klar til at samarbejde
Lægerne på Sikringen og Abdulle Ahmeds familie ser meget forskelligt på hans situation. Tror du, der er en chance for, at I kan nærme jer hinanden?

»Det vil vi meget gerne, men vi har ingen tro på det. De forstår ikke sygdommen og vil ikke acceptere sygdommen. Det er ikke noget, vi er vant til. Sædvanligvis kan de pårørende godt se, at vedkommende er syg«.

Hvornår tror du, at I er færdige med at behandle Abdulle Ahmed?

»Jeg vil sige, at meget står og falder med, at vi får et konstruktivt samarbejde med familien. Vi kan ikke bare udskrive ham, så skal Justitsministeriet først vurdere, at han ikke længere er farlig. Han er her på et retsligt grundlag. Men hvis de virkelig bliver ved med at kæmpe imod, så kan der komme til at gå mange år. Jeg har tidligere sagt til dem, at jeg troede, at han ville være ude nu. Men sådan gik det ikke. Hvis de er positive og accepterer, at han er syg, så kan vi hjælpe ham, og så tror jeg ikke, at han er her på Sikringen, når han er 40 år«, siger Benedikte Volfing.