Annonce
Annonce
Danmark 27. feb. 2009 KL. 23.29

Venstre: Plads til flere svin i Danmark

13 millioner svin er ikke nok. Miljøministeren vil have flere dyr på mindre plads. Men produktionen skal være mere miljørigtig.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Antallet af svin i Danmark må meget gerne stige til mere end de cirka 13 millioner svin, der findes i Danmark i dag.

Til gengæld skal de være på et mindre areal. Det siger miljøminister Troels Lund Poulsen (V).

Miljøministeren varsler, at forslaget vil være en del af den plan for landbrug og miljø, ’Grøn Vækst’, som regeringen fremlægger inden for få uger.

Investering i miljørigtig teknologi
Kravet til landmændene er til gengæld, at de skal investere i mere miljørigtig teknologi, så svinene ikke forurener mere end i dag.

»I fremtiden kan man have en begrænset mængde jord til en relativ stor svineproduktion, hvis miljøregnskabet viser, at det ikke påvirker naturen mere. Det er ikke afgørende, hvor mange svin der er i Danmark. Det er jeg sådan set ligeglad med. Det, der bekymrer mig, er, hvor meget svinene forurener. For min skyld kan man have langt flere svin«, siger Troels Lund Poulsen.

Ministeren ønsker at gøre op med billedet af, at dansk landbrug skal være lig med Morten Korch-idyl. Fremtidens landbrug skal være en industri, og derfor kan politikerne også stille større krav om mere miljørigtig produktion til landbruget – på samme måde som til andre industrier:

Regulering og vækst på samme tid
»Min vision er, at man godt kan have en større produktion med en mindre miljøbelastning end i dag. Det har jo kunnet lade sig gøre i alle andre industrier. Man kan godt have en streng, miljørigtig regulering af landbruget og stadig have vækst. Det er ikke hinandens modsætninger. Det er både og«, siger Troels Lund Poulsen.

Han håber, at udsigten til flere dyr på mindre plads vil få landmændene til at investere i mere miljørigtig teknologi.

For at kunne få tilladelse til en større besætning på færre hektar jord skal landmændene nemlig bevise, at deres produktion forurener mindre end i dag. Ministeren har dog endnu ikke lagt sig fast på de præcise forureningsgrænser.

Biogasanlæg er vejen
Ifølge ministeren kan det ske ved at investere i mere miljørigtige stalde eller ved at bygge biogasanlæg:

»Det vil give nogle højere driftsomkostninger end i dag, men hvis du samtidig kan have flere dyr i forhold til den jord, du har, så bliver det en god økonomisk idé for den enkelte landmand«, siger han.

I Dansk Landbrug er man positiv over for forslaget og tror også, at en række landmænd vil benytte sig af muligheden.

»Vi støtter helt klart tiltag, som kan være med til at fremme for eksempel produktionen af biogas. Samtidig vil det betyde, at der vil blive jord fri til at kunne dyrke energiafgrøder, som kan bruges til at lave vedvarende energi«, siger viceformand i Dansk Landbrug, Michael Brockenhuus-Schack.

»En blindgyde«
Derimod kalder Danmarks Naturfredningsforening forslaget »en blindgyde«.

»Hvis vi vil have en rig natur og et godt vandmiljø, kan vi ikke fortsætte med den svineproduktion, vi har i dag. Vi eksporterer 85 procent af svinene og sidder tilbage med gyllen, giften og de grimme bygninger i landskabet«, siger foreningens præsident, Ella Maria Bisschop-Larsen.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Erhverv
10. feb. KL. 23.00

Rigsrevisor revser Skat for talmagi

Virksomheder og borgeres gæld til det offentlige eksploderer, viser dokumenter.

Kultur
10. feb. KL. 22.13
Prisfest. Malk De Koijn er igen blevet begavet med priser. Denne gang for Årets album, Årets orkester samt kategorien Årets tekstforfattere. - Foto: Miriam Dalsgaard

Hiphoppens superhelte sejrede på ny

Malk De Koijn vandt tre Steppeulve-priser. MC Einar fik årets Pionerpris.

Foto: Evan Vucci/AP

Romney til partifæller: Konservativ, konservativ, konservativ

Konservativ konference udvikler sig til skønhedskonkurrence mellem de republikanske præsidentkandidater.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Heldig? 10 restauranter vil lege med dine smagsløg i løbet af en eftermiddagstime 26. februar. Dine og tre af dine venners faktisk. - Foto: Copenhagen Cooking
10. feb. KL. 18.58

Vind billetter til toprestauranternes smagsprøvegalla

ibyen anbefaler

restaurant & cafe