Der er udbrudt oprør i en af Danmarks største andelsboligforeninger, A/B Jæger i Jægersborggade på Nørrebro.

Foreningen har 430 andelshavere boende - heraf mange børnefamilier og studerende.

Derfor er der i aften indkaldt til ekstraordinær generalforsamling, da flere andelshavere frygter, at den nuværende bestyrelse er ved at køre foreningen i sænk.

Her vil andelshavere forsøge at vælte bestyrelsen og formand Michael Bosnack, som står bag et generalforsamlingsbesluttet udlån på godt 300 mio. kr. til selskaber, som bestyrelsesmedlemmer selv har interesser i. Eksperter og andelshavere frygter, at det i sidste ende kan sende foreningen på tvangsauktion.

Tvangsauktion
»Alene udlån på 311 mio. kr. til FI og FBI kan drive foreningen på tvangsauktion, hvis ikke der er styr på pengene«, siger andelshaver Claus Pedersen.

Denne risiko bekræfter cheføkonom i Realkredit Danmark, Elisabeth Toftmann Asmussen, som netop har udarbejdet en analyse, der viser, at andelsforeninger kan ende på tvangsauktion, når de optager realkreditlån og derefter låner dem videre til andelshaverne.

At A/B Jæger har lånt godt 300 mio. kr. videre til to små finansieringsinstitutter, som bestyrelsesmedlemmer har interesser i, kan være særdeles risikabelt, mener hun.

»Det kan ende galt, hvis det er små finansieringsinstitutter, som stort set ikke har anden kapital eller laver andet end at forvalte andelsforeningens penge. Hvis de taber pengene, hvor skal andelsforeningen så gøre krav henne?«.

Interessekonflikt
Konkret har andelsboligforeningen A/B Jæger i Jægersborggade på Nørrebro med hjælp af FI videreudlånt foreningens realkreditlån på 225 millioner kroner til de enkelte andelshavere. Dermed falder A/B Jægers nettogæld med 225 millioner kroner, og gælden påhviler i stedet for den enkelte andelshaver.

På denne måde betaler andelshavere fradragsberettiget rente i stedet for boligafgift. Nettoudgiften for andelshaveren forbliver den samme, men foreningen får flere penge i kassen.

A/B Jæger fik udover dette en låneramme på 275 millioner kroner i den lille Maxbank, hvoraf 90 millioner kroner er videreudlånt til finansieringsselskaberne. Disse har videreudlånt 45 millioner kroner til andelshavere til modernisering og afløsning af første prioriteter i andet pengeinstitut. Yderligere millioner kroner har finansieringsfirmaerne anvendt til udlån til kunder, der ikke bor i A/B Jæger, for eksempel til bilkøb eller køb af fast ejendom.

Foreningen har dermed i alt udlånt mere end 300 millioner kroner af andelsforeningens penge til to finansieringsinstitutter, som hovedsagelig ejes af henholdsvis bestyrelsesformand Michael Bosnacks mor, Elisabeth Bosnack, og bestyrelsesmedlem Lars Gravesen.

Ejerne havde dog inden Jæger-modellen blev gennemført, fraskrevet sig retten til overskuddet, der tilfalder andelsboligforeningen. A/B Jæger har ligeledes en option for at kunne købe institutterne til deres værdi ultimo 2006.

Begge finansieringsinstitutter, Frederiksstadens Financieringsinstitut (FI) og Frederiksstadens Boligfinancieringsinstitut (FBI), er oprettet i 2003 og har ifølge virksomhedsregistret CVR adresse på Jægersborggade 30, hvor andelsforeningens kontor er direkte nabo i nr 32-34. Kontorerne er dog ikke forbundet.

Finansieringsinstitutterne og A/B Jæger har aktier i Maxbank, og har hver tabt cirka 50.000 kroner på kursfaldet.

Risikofyldt lånecirkus
I Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF) anbefaler man ikke A/B Jægers lånemodel.

»Det, man begiver sig ud i A/B Jæger, ligger langt udover, hvad man foretager sig i andre Andelsboligforeninger. Det er meget atypisk, og jeg kender ikke tilsvarende eksempler«, siger direktør i ABF, Jan Hansen.

Andelshaver Claus Pedersen frygter, at andelsforeningen vil miste penge.

»En del af de millioner fra andelsforeningen, som de to finansieringsinstitutter har lånt, er blandt andet brugt på risikable billån, kontantlån, valutaspekulation og aktiekøb. Der er for eksempel købt aktier i andelsforeningens bank, Max Bank«.

Andelsforeningens bestyrelsesformand Michael Bosnack bekræfter at der bl.a. er ydet billån, som han ikke ser som risikable, da det er mod pant i bilerne.

Men finansieringsinstitutterne har ikke givet risikable lån, de har hverken spekuleret i valuta eller aktier, siger han.

Michael Bosnack er nu administrerende direktør for Eurobiler i Herlev, der før hans tiltræden har henvist kunder til de to finansieringsinstitutter, hvilket han dog ikke ser noget problem i.

Aktiespekulation
Aktierne i Max Bank er styrtdykket med 90 procent de sidste to år fra kurs 550 i januar 2008 til kurs 47 i dag, hvilket medfører kurstab for A/B Jæger.

Samtidig frygter Claus Pedersen, at Frederiksstadens Financieringsinstitut (FI), som har lånt flest penge - i alt 272 millioner kroner - er kommet ud af 2008 med et underskud på mellem 1 og 3 millioner kroner.

Som andelshaver er han bange for, at FI dermed får problemer med at tilbagebetale en del af gælden, fordi man har brugt penge på risikable lån.

Årsregnskabet for FBI blev offentliggjort i februar, mens FI's ikke er færdigt. Michael Bosnack lover, at de begge offentliggøres på A/B Jægers hjemmeside.

Bosnack mener ikke, at han og bestyrelsen har gjort noget forkert.

Risikerer foreningen ikke at tabe penge, hvis de to finansieringsinstitutter ikke kan betale tilbage?

»Jo, det kan da godt gå udover andelsboligforeningen, hvis FI og FBI ikke betaler tilbage, men det gør det jo også, når andelshavere ikke betaler deres lån tilbage eller deres boligafgift. Det er den samme risiko«, siger bestyrelsesformand Michael Bosnack.

Dobbeltroller
Han erkender dog, at det har skabt problemer med de mange dobbeltroller i bestyrelsen.

Hele fem ud af bestyrelsens 11 medlemmer har økonomiske interesser i foreningen, fremgår det af årsregnskab 2008.

Kan du ikke forstå, at andelshaverne er blevet nervøse, efter I har lånt 311 mio. kr. til to finansieringsinstitutter, som I selv er involveret i og ejer?

»Jeg forstår godt, de bliver mistænksomme, men det var for andelsforeningens bedste. Flere rådgivere anbefalede det til os på grund af skattemæssige årsager. Vi var bange for, at hvis andelsforeningen lånte direkte til andelshaverne, ville de ikke kunne benytte deres skattefradrag«, siger Michael Bosnack.

Økonomiske interesser
Men den forklaring er en af andelshaverne ikke tilfreds med.

»Vi har altså en andelsboligforening, hvor flere bestyrelsesmedlemmer har stærke økonomiske interesser involveret i foreningen«, mener Claus Pedersen.

Det drejer sig blandt andet om bestyrelsesmedlem Lars Gravesen, som udover at eje 43 procent af FBI og 50 procent af FI, er byggesagkyndig ved andelsforeningens byggeprojekter. Dermed får hans firma, Kontoret 30 Aps, 10 procent af byggesummen ved projekterne.

Søndag 8. marts oplyste bestyrelsen, at Lars Gravesen har været byggesagkyndig siden 2001. I de sidste fire år er der udført byggearbejde for 164 millioner kroner, hvor af Gravesens firma efter gældende satser har fået 14,91 millioner kroner i honorar.

Bange andelshavere
På grund af de store udlån på godt 300 millioner kroner frygter flere andelshavere, at andelsforeningen står foran voldsomme huslejestigninger og i sidste ende en decideret tvangsauktion.

»Vi er bange for, at pengene ikke kommer ind igen. Selv hvis vi bare mister fem eller ti millioner, vil det være en voldsom belastning for vores økonomi«, siger Claus Pedersen.

»Vi skal have nu undersøgt betingelserne for de udlån, som er foretaget til FI og FBI. Vi vil have orden i vores økonomi og skaffe et overblik, hvilket er meget svært lige nu«.

Tidligere er det kommet frem, at et af de to finansieringsselskaber, som A/B Jæger samarbejder med, har bevilget et lån på 2,5 millioner kroner til renovering af Hells Angels’ hovedkvarter på Svanevej i København.

Formand genopstiller ikke
Michael Bosnack siger nu til politiken.dk, at han og bestyrelsesmedlem Lars Gravesen ikke vil genopstille og dermed går ud af bestyrelsen efter beskyldninger om dobbeltspil. Han afviser dog at have gjort noget galt.

Læs hvorfor ABF ikke anbefaler realkreditlån til andelsboligforeninger her.

Denne artikel er blevet rettet efter A/B Jæger har gjort opmærksom på en række fejl i den oprindelige artikel. Læs om baggrunden for rettelserne her.