Annonce
Annonce
Danmark 17. mar. 2009 KL. 03.00

Flere havner i langvarig fattigdom

Antallet af fattige er steget markant siden 2001, og flere bliver hængende i fattigdom. Det fører til social isolation.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Fakta fattigdom

Fattige defineres i analysen fra AE-Rådet som personer, der har en indkomst, som ligger under halvdelen af den typiske indkomst efter skat. Den typiske indkomst er fastlagt, så 50 procent af danskerne tjener over og 50 tjener under. Det kaldes medianindkomsten.

Antallet af fattige har været stigende siden 1995, men er røget markant i vejret siden 2001. Fra 2001 til 2006 steg antallet med 55.000 til 273.000 personer. Hver fjerde har levet under fattigdomsgrænsen i over tre år.

Der er blevet større forskel på rig og fattig i Danmark.

Over en kvart million danskere lever i dag under den økonomiske samarbejdsorganisation OECD’s fattigdomsgrænse: 250 kroner om dagen efter skat.

Det beløb skal række til både husleje, vand, varme, tøj og mad – samt hvad en hverdag i Danmark ellers kræver.

Stigende antal langtidsfattige
Fra 2001 til 2006 er antallet af fattige steget med 55.000 mennesker, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der offentliggøres i dag. Det fremgår også, at hver fjerde fattige har levet under fattigdomsgrænsen i mindst tre år.

Og det er netop det stigende antal langtidsfattige, som er bekymrende, vurderer Finn Kenneth Hansen fra Center for Alternativ Samfundsanalyse.

»Måske kan man klare sig et enkelt år i fattigdom, men ligger man der i over tre år i træk, begynder man at mærke afsavn. Så forlænger lånene sig, børnene kan ikke komme på udflugter med skolen, møblerne forfalder. Og det er der, fattigdom virkelig viser sig«, forklarer Finn Kenneth Hansen, som har forsket i fattigdom.

Ingen officiel fattigdomsgrænse
Han betegner de langtidsfattige som »de usynligt fattige«:

»De bor jo i et hus, børnene får tøj på kroppen. Men de kan ikke få sund mad, børnene kan ikke deltage i aktiviteter, og man har måske ikke råd til internet. Til sidst fører det til social isolation«.

Danmark har ingen officiel fattigdomsgrænse, men AE-Rådet har arbejdet med den definition, som Det Økonomiske Råd og OECD også bruger.

Her bestemmes grænsen for fattigdom ud fra den øvrige befolknings indtægter. I Danmark er man relativt fattig, hvis man som enlig lever for mindre end 7.500 kroner om måneden efter skat.

»Det er relativt, for de er ikke fattige i forhold til dem i Afrika. Men de har så meget mindre og færre muligheder end den gængse dansker, at det er vanskeligt for dem at leve et liv, som man lever det i Danmark«, forklarer direktøren for AE-Rådet, Lars Andersen.

Ulighed ikke den eneste grund
Ifølge AE-Rådet er andelen af kontanthjælpsmodtagere, der lever under fattigdomsgrænsen, steget fra 20 procent til 30 procent siden 2001.

Lavere satser på kontanthjælpsloft, starthjælp og introduktionsydelser er forklaringen, fastslår fattigdomsforsker Finn Kenneth Hansen.

Han understreger, at stigende ulighed ikke er den eneste grund til, at der er kommet flere fattige i Danmark.

»Vi ved jo, at der er skåret aktivt ned på ydelserne for dem i den dårlige ende«, siger forskeren.

Jespersen vil ikke kommentere
Michael Rosholm fra Det Økonomiske Råd ser også de lavere ydelser som medvirkende til stigningen i antallet af fattige.

»Det er især et problem, fordi det rammer udsatte grupper som enlige forsørgere, indvandrere og psykisk syge. Yderligere er problemet, at jo længere man har været under fattigdomsgrænsen, jo sværere er det at komme op over den igen«, siger Michael Rosholm.

Velfærdsminister Karen Jespersen (V) ønsker ikke at kommentere de nye tal. Hun henviser til beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V), som det ikke har været muligt at få en kommentar fra.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Danmark
11. feb. KL. 23.07
Tro. Landets kirker har færre besøgende, men bruger flere og flere penge. Nu siger folkekirken selv stop. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Kirken kræver flere penge ind

Vi har aldrig brugt kirken så lidt som nu. Alligevel er den dyrere end nogensinde. Ministeren og folkekirken siger stop.

Livsstil
11. feb. KL. 20.51
Koldt gys. Egon og Konny Nystrup regner ikke med at efterlade en arv til børnene, men til gengæld har de inviteret børn og børnebørn til USA i år. - Foto: MARTIN BUBANDT

»Måske er vi her ikke i morgen«

Konny og Egons livsfilosofi er, at pengene skal bruges, mens de lever og har det godt.

Internationalt
11. feb. KL. 22.06
Mediemogulen Rupert Murdoch har ikke tænkt sig at lukke den britiske tabloidavis The Sun, siger han. - Foto: KIRSTY WIGGLESWORTH (arkiv)/AP

Murdoch lover: The Sun kører videre

Fem af avisens ansatte blev tidligere i dag anholdt.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Facade. Gary Oldman er fremragende og giver den anonyme Smiley noget truende bag det ikkeeksisterende smil. - Foto: SF-film
11. feb. KL. 18.00

Truende spionfilm er en fascinerende filmisk tidslomme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe