I Danmark er det kun præster og kommuner, som kan vie folk. Men det er ikke nok.

Det mener foreningen Humanistisk Samfund, som nu vil have lov at vie deres medlemmer.

»Vi vil gerne, at vores brudepar ikke kun får en ceremoniel bekræftelse, men at vores ritual har juridisk gyldighed. Det vil give en større meningsfuldhed i ceremonien«, siger ambassadør for Humanistisk Samfund Dennis Nørmark.

Humanistisk bryllupsritual
Foreningen, som har omkring 350 medlemmer, er ved at udvikle et særligt humanistisk bryllupsritual.

I foråret afholder foreningen den første humanistiske ceremoni for et brudepar, og de har allerede bestillinger på flere.

De interesserede er ikketroende, som deler et humanistisk livssyn.

»Alternativet er at blive gift på rådhuset, og så får du et tillykke fra kommunen. Men det er jo en tom juridisk instans. Vi ønsker som andre, at vores livsbegivenheder skal markeres som noget større og mere meningsfuldt«, siger Dennis Nørmark.

Relativt åben model
Han understreger, at det er et principielt spørgsmål, fordi det i dag kun er trossamfund, der kan få vielsesbemyndigelse.

»Vi synes, det er en underlig forskelsbehandling, at det er et religiøst privilegium at gifte medlemmer. Hvis man ikke tror på en overnaturlig magt, er man på forhånd udelukket«, siger han.

Lisbet Christoffersen, som er ekspert i religionsret, forklarer, at selv om det kræver en gud at få vielsesbemyndigelse, har vi i Danmark en relativt åben model.

For i en række andre lande er det kun staten, som kan vie folk, mens vi har opretholdt, at også folkekirken og en række andre religiøse trossamfund, som er godkendt, kan vie. Det er et særligt udvalg, som godkender trossamfund. Det blev nedsat i 1998; før da var det biskoppen i Københavns Stift, som godkendte trossamfund.

Da der ikke er en lov, der definerer, hvad et trossamfund er, har udvalget – blandt andet ud fra forarbejderne til ægteskabsloven – udarbejdet et sæt retningslinjer.

Et af kriterierne for at blive godkendt som trossamfund, og altså få myndighed til at vie, er, at man skal tro på, at »mennesker er afhængige af en (eller flere) transcendent(e) magt(er)«.

Del af Norges lovgivning
Alligevel kan det godt være, at humanisterne har en sag.

Lisbet Christoffersen forklarer, at både den europæiske menneskerettighedskonvention og flere FN-konventioner opfatter begrebet trossamfund sådan, at det også dækker ’livssynssamfund’.

»Det spørgsmål, kravet om en ikkereligiøs vielsesbemyndigelse rejser, er, om det danske begreb ’trossamfund’ er for snævert i forhold til de internationale konventioner«, siger Lisbet Christoffersen, som er lektor i offentlig ret på RUC og adjungeret professor i kirke- og religionsret ved Københavns Universitet.

Begrebet ’livssynssamfund’ er allerede i dag en del af Norges lovgivning.

Humanistisk Samfunds søsterorganisation deroppe, Human-Etisk Forbund, er godkendt som et sådant og har også vielsesbemyndigelse.

700 humanistiske vielser i Norge
Foreningen får økonomisk støtte fra staten på lige fod med den norske kirke og andre trossamfund. Den har over 70.000 medlemmer og foretog sidste år over 700 vielser.

»Vi så gerne en model som den norske i Danmark. Men vi er forbavsende langsomme med at implementere sådanne ting i Danmark. Det er beskæmmende«, mener Dennis Nørmark fra Humanistisk Samfund.

Lisbet Christoffersen opfordrer Humanistisk Samfund til at søge om at blive godkendt som trossamfund, selv om foreningen ikke er et trossamfund.

»Det ville sætte fokus på spørgsmålet, og så må Folketinget fastlægge nogle regler«, siger Lisbet Christoffersen.