Facebook har givet flere advokater ekstra arbejde.

Medarbejdere og arbejdsgivere har nemlig svært ved at finde ud, hvor de juridske grænser går for, hvilke grupper man som ansat har lov til at være medlem af.

Grænselandet har for nylig været til debat hos Nordjyllands Politi, fordi 12 betjente har været medlemmer af Facebookgruppen 'Ryd 1000fryd'.

Facebookgruppens formål var at rydde spillestedet 1000fryd i Aalborg, der samler mange fra venstrefløjen.

Borgere klagede over betjente
Betjentenes medlemskab fik to borgere til at klage over betjentenes adfærd i læserbreve i Nordjyske Stiftstidende.

Siden har politiets ledelse diskuteret medlemskabet med de tolv betjente, og de har meldt sig ud af facebookgruppen mod 1000fryd

Chefpolitiinspektør, Jørn Aabye, Nordjyllands Politi, holder fast i, at betjentene ikke er blevet tvunget til at melde sig ud, da betjentene ikke har brudt loven med deres medlemskab.

»Men vi må sige, at det var en gruppe, hvor rabiate synspunkter kommer til ydtryk, og betjentenes blotte medlemskab signalerer en partiskhed, og det er problematisk«, siger Jørn Aabye.

Besked til betjente: Tænk jer om
Ledelsen i Nordjyllands Politi har som svar på læserbrevene skrevet, »at medarbejderne generelt bør fravælge medlemskab af facebookgrupper med et indhold, der kan opfattes som krænkende, stærkt rabiat eller yderliggående«.

»Vi kan ikke gøre andet end at bede dem om at tænke sig om«, siger Jørn Aabye.

TIP OS:Blander din chef sig i dine Facebook-aktiviteter?

Facebookgruppens ytringer må ikke være strafbare
Ifølge Sten Bønsing, som er lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, har Nordjyllands Politi ret i, at de nordjyske betjentes medlemskab af 'Ryd 1000fryd'-gruppen ikke strider mod loven, fordi betjentene har ret til at ytre sig privat.

»Grænsen er ikke overtrådt i denne sag. Ansatte har en betydelig ytringsfrihed, og den ytringsfrihed kan komme til udtryk ved, at man melder sig ind i en gruppe på Facebook«, siger han.

Men ikke alle medlemskaber af Facebookgrupper er tilladt. Sten Bønsing pejer på tre juridiske grænser, som ikke må overtrædes.

»Første grænsepunkt er, hvis gruppens ytringer er strafbare - altså hvis ytringerne er racistiske, eller hvis gruppen for eksempel opfordrer til sex med mindreårige«, forklarer forvaltningseksperten.

Offentligt ansatte skal opføre sig anstændigt
Andet grænsepunkt går ud på, at ansatte ikke må bryde med et såkaldt dekorum-krav.

»Det betyder, at ansatte skal opføre sig, så der er tillid til dem i den stilling, de varetager«, siger Sten Bønsing.

Et eksempel på brud på dekorum-kravet kan være, at en socialrådgiver melder sig ind i en Facebookgruppe, der er mod tvangsfjernelser af børn.

Sten Bønsing forklarer, at man bliver nødt til at vurdere hver enkelt sag, før man kan fastslå, om en medarbejder har brudt med dekorum-kravet.

Signalers vægt har betydning
En tredje grænse går ud på, at man skal have tillid til, at konkrete opgaver bliver løst ordentligt.

»Hvis betjentene havde signaleret, at der var en bestemt opgave, de ikke vil løse i forbindelse med 1000fryd, eller hvis gruppens formål havde været formuleret mere bastant, som 'Vi vil med alle midler kæmpe mod 1000fryds eksistens', så havde det været et lovbrud«, siger Sten Bønsing.

To millioner danskere har en profil på Facebook, mens netværksportlen har 160 millioner medlemmer i verden.