Danskerne går for at være et af verdens mindst religiøse folkeslag.

Ikke desto mindre angiver hver anden dansker i en ny meningsmåling, at de har prøvet at bede.

På spørgsmålet »Henvender du dig til højere magter i bøn?«, svarer 53 procent bekræftende.

Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon for TV 2 og Politiken.

Religionsforsker er overrasket
Og tallet overrasker religionsforsker Marie Vejrup Nielsen.

»Det er et højt tal, i forhold til at man altid hører, at danskerne er meget sekulariserede«.

Hun ser det som tegn på, at den blufærdighed, der tidligere omgærdede tro og bøn, er på tilbagetog.

»Folk har her villigt svaret ja, så de har et sprog for det og vil gerne stå ved deres tro. For 20 år siden var det pinligt at sige, at man bad, og troen var et meget privat spørgsmål«, siger Marie Vejrup Nielsen, adjunkt fra teologi på Aarhus Universitet.

En individualisering af troen
Derudover peger hun på, at der sker en individualisering af troen.

»Denne og andre meningsmålinger peger på, at der er en tendens til en faldende interesse for gamle traditioner og dogmer og en vækst i den personlige spiritualitet. Det er en tendens, man også ser globalt. Det tyder på, at folk har et personligt trosliv, som de værner om, og som eksisterer, selv om folk går mindre i kirke eller melder sig ud«, siger hun.

Undersøgelsen kan tolkes som positiv for folkekirken, men at der også er en udfordring, mener hun.

»Det må være positivt, at folk angiver, at de har en religiøs dimension i deres liv, men det er også en udfordring, hvis folk er mere individuelle i deres tro. For hvordan skal den store institutionelle kirke rumme det«.

Der er fokus på bønnen
I folkekirken er der også en øget interesse for bøn, fortæller sognepræst i Kerteminde Kirsten Jørgensen. Hun sidder i en arbejdsgruppe, der netop er ved at udvikle nye moderne bønner.

»Der er hele tiden bølger inden for religiøsiteten. Det sidste skud er, at der de seneste år har været fokus på bønnen«, siger Kirsten Jørgensen.

»Det kan også være tegn på, at noget er ved at forsvinde – altså hvis den guddommelige dimension er ved at forsvinde fra folks liv, så søger de derhen, hvor man kan finde den, og i den individuelle tidsalder er det måske i bønnen«.

Bøn er en 'naturlig tilbøjelighed'
Ser man bønnen i et biologisk perspektiv, undrer det ikke, at danskerne en gang imellem beder en bøn, mener religionsforsker Uffe Schjødt, der har offentliggjort et forskningsprojekt, som belyser, hvad der sker i hjernen under bøn.

Han betragter det at bede som en nærmest »naturlig tilbøjelighed«.

»Vi går rundt og taler med os selv hele tiden. Vi håber og lover os selv noget, og binder man disse håb og løfter til en højere magt, så virker det stærkere«, siger Uffe Schjødt fra religionsvidenskab på Aarhus Universitet.

Han siger, at vi for eksempel lover os selv, at vi kun må spille for et bestemt beløb, eller at vi skal stoppe med at ryge.

Af de 53 procent, som i målingen svarer, at de beder, siger 8 procent, at de ofte beder, 13 procent svarer »af og til«, og 32 procent svarer »ja, men kun sjældent«.