»Satellitter har registreret kæmpebjørneklo på Deres matrikel«.

I løbet af foråret vil omkring 250 borgere få et brev fra Århus Kommune med den besked, skriver Århus Stiftstidende.

For at komme den sejlivede bjørneklo til livs, er hver en kvadratmeter i kommunen nemlig blevet gennemfotograferet fra rummet, hvorefter en særlig teknik har lokaliseret og kortlagt de forhadte planter.

Private skal med i krigen
Kommunen har allerede godt styr på de offentligt groende kæmpebjørneklo, men ved en samlet indsats, der også bekriger planterne i private haver, vil de kommunale bjørneklo-bekæmpere for alvor være effektive.

»Vi vil gerne have de private med ind i kampen. Det nytter jo ikke at bruge store ressourcer på at udrydde bjørneklo på offentlige områder, hvis ikke bekæmpelsen på de private arealer er effektiv. Derved kan planten lynhurtigt sprede sig igen«, siger biolog Peter Søgaard fra Århus Kommune til Århus Stiftstidende.

Og rent faktisk er private ifølge Skov- og Naturstyrelsen forpligtede til at bekæmpe kæmpe-bjørneklo på deres ejendom, hvis området er omfattet af en kommunal indsatsplan.

Tæskehold arbejder i foråret
De århusianske haveejere, der er kommet i søgelyset efter satellitovervågningen, vil få tilbud om besøg af et »tæskehold«, som kommunens bjørneklo-bekæmpere betegner sig selv.

Og gemmer der sig alligevel en bjørneklo, som ikke er blevet spottet fra satellitten, er der også hjælp at hente.

»Vi giver så at sige frit lejde til borgere, som opdager bjørneklo på deres matrikel. De skal blot ringe inden sankthans, så sender vi vores folk ud for at hjælpe med bekæmpelsen«, siger biolog Peter Søgaard.

Danmarks værste ukrudt
Kæmpe-bjørneklo har en kraftig vækst i foråret, og sammenholdt med en enorm frøproduktion kan planten hurtigt etablere sig og danne dominerende bevoksninger, der fortrænger andre plantearter.

I mørket under kæmpe-bjørneklo kan andre planter ikke trives. Fugle, sommerfugle og de fleste andre dyr vil heller ikke leve under bjørneklo, hvor kun nogle få insekter og snegle holder til.

Den udkonkurrerer således den naturlige vegetation i området, og betragtes som det mest frygtede landskabsukrudt i Danmark, skriver Skov- og Naturstyrelsen.